Sikkerhedsbranchen til Torsten Schack: Et totalberedskab er nødvendigt

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
SikkerhedsBranchen vil gerne rose Falcks 'Virksomhedsberedskab', et frivilligt netværk af virksomheder, der styrker samfundets kriseberedskab gennem samarbejde og deling af ressourcer.
Som tiderne er, er der brug for alle gode kræfter, og fra SikkerhedsBranchen hilser vi initiativet velkomment.
Vi mener samtidig, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab skal gå meget videre og skabe et 'beredskabsråd', hvor et initiativ som Falcks kan indgå som en brik i et totalberedskab.
Der er mange interessenter, der i øjeblikket melder ud, at de gerne vil hjælpe til. Vi mener derfor, at et beredskabsråd bør omfatte relevante organisationer, civilsamfundet, de frivillige foreninger, medierne, kommunerne og øvrige myndigheder.
På den baggrund kan det nye Ministerie for Samfundssikkerhed og Beredskab drøfte, undersøge og koordinere, hvordan hele samfundet kan komme i spil, hvis der opstår en krise.
Forankret i nyt ministerium
SikkerhedsBranchen tog allerede i foråret 2024 sammen med Bygherreforeningen initiativ til at samle en lang række aktører med interesse for samfundssikkerhed og beredskab: Kommuner, Røde Kors, Politiforbundet, efterretningstjenesterne, Statens Seruminstitut, Metroselskabet, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber og mange flere mødtes og gav deres bud på, hvor de hver især, men også samlet set kunne være til nytte.
Hvis det engagement og den viden, de fagligt professionelle og civilsamfundet har, skal komme beredskabsministeren til gode, mener SikkerhedsBranchen, at Torsten Schack Pedersen bør etablere sit beredskabsråd direkte under sit eget ministerium og udstyre det med et sekretariat.
Det giver mening, hvis et beredskabsråd er forankret under ministeren selv – på samme måde som vi har Cybersikkerhedsrådet og Digitaliseringsrådet.
Vi er overbevist om, at alle parter vil have godt af at lytte til hinanden.
Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør, SikkerhedsBranchen
Listen over relevante interessenter er lang, og vi har bare nævnt nogle af dem her. Vi mener også, at medierne har en plads i et beredskabsråd – for eksempel er det DR, der skal stå for varsling af befolkningen over FM, mens aviser og tv-stationer også kommer til at spille en stor rolle som objektivt, troværdige informationskilder i totalberedskabet fremover.
Og hvad med bankerne, hvis opgave er at sørge for, at danskerne har adgang til betalinger – via deres kreditkort og ikke mindst med de kontanter, som myndighederne anbefaler, vi har, hvis systemerne går ned?
SikkerhedsBranchen er overbevist om, at alle parter vil have godt af at lytte til hinanden, og vi er sikre på, at beredskabsministeren kan drage nytte af et beredskabsråd, både som et sted ministeren kan konsultere og bede om hjælp i konkrete, truende situationer, og som et sted han kan formidle sine ønsker til et samlet beredskab.
SikkerhedsBranchen har altid arbejdet for at sikre danskernes tryghed, og vi forventer naturligvis en plads ved bordet, ikke for vores egen skyld, men for hele Danmarks totalberedskab. Vi er klar.
Klimaet og vore fjender venter ikke på os. Skal vi se at komme i gang?
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Jørgen Jelstrup80 årI dag
Oberst, fhv. informationschef for Forsvarschefen, fhv. chef for Sergentskolen på Fyn, fhv. chef for Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet- H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian57 år
I dag
Prins til Danmark, greve af Monpezat, forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché, Washington D.C.
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack ElholmHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat
















