Sikkerhedspolitisk analyse: Danmark vil stå overfor langt alvorligere trusler end på noget andet tidspunkt siden Den Kolde Krig

Truslerne mod Danmark vil være alvorligere end de nogensinde har været siden Den Kolde Krigs afslutning, og Danmark får derfor brug for et meget stærkere, mere fleksibelt og indsatsparat forsvar i fremtiden, konkluderer en ny sikkerhedspolitisk analyse. 

Danske soldater udsendt til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Estland – enhanced Forward Presence (eFP) - træner modforanstaltninger mod kemiske angreb.
Danske soldater udsendt til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Estland – enhanced Forward Presence (eFP) - træner modforanstaltninger mod kemiske angreb. Foto: Forsvaret / Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

Der bliver tegnet et dystert billede af Danmarks sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035 i den analyse, som en arbejdsgruppe med tidligere Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns i spidsen præsenterede mandag.

”Meget kan gå anderledes, end vi forudser, men der kan ikke være den mindste tvivl om, at Danmark frem mod 2035 vil stå over langt alvorligere trusler end på noget andet tidspunkt siden den Kolde Krig,” fastslår Michael Zilmer-Johns i ”Formandens efterskrift” i rapporten.

Vil koste mange penge

Han lægger ikke skjul på hvad betyder for det danske forsvar.

Vi har derfor brug for et meget stærkere, mere fleksibelt og indsatsparat forsvar.

Michael Zilmer-Johns
”Vi har derfor brug for et meget stærkere, mere fleksibelt og indsatsparat forsvar. Vores veluddannede officerskorps og personel med deres værdifulde erfaringer fra internationale operationer er et solidt fundament. De fortjener at blive udrustet med verdens bedste materiel. Med begrænsede muligheder for at forøge mandskabsstyrken, kan Forsvaret kun løse sine markant forøgede opgaver ved at bruge ny, avanceret teknologi til at forøge den enkelte soldats og våbenplatforms kampkraft og effektivitet. Denne nødvendige omlægning og udbygning af Forsvaret vil tage tid og koste mange penge,” pointerer Michael Zilmer-Johns.

Visionært forsvarsforlig

Rapporten har været halvandet år undervejs og skal være en af de trædesten, som forhandlingerne om det næste forsvarsforlig fra 2024 og sandsynligvis 10 år ud i fremtiden skal stå på.

Læs også

"Jeg håber, at denne rapport vil blive udgangspunkt for et langsigtet og visionært forsvarsforlig, der giver Forsvaret de nødvendige ressourcer og tilstrækkelig frihed til løbende tilpasning til nye muligheder og nye udfordringer undervejs,” skriver Nato-ambassadøren, der har stået i spidsen for en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra flere ministerier, Forsvaret og det grønlandske og det færøske landsstyre.

Skarpere prioritering 

Den tidligere Nato-ambassadør ser Danmarks bidrag til alliancens kollektive indsats, som den vigtigste opgave for Forsvaret i fremtiden. Men langt fra den eneste.

”Nato’s styrkemål og Danmarks bidrag til styrket forsvar og afskrækkelse langs NATO’s østlige flanke må være hovedprioriteten. Men fremtidens forsvar bør designes, så det også kan varetage interesserne i Nordatlanten og levere bidrag til beskyttelse af Europas grænser mod syd samt andre internationale operationer. Selv med væsentligt forøgede midler til Forsvaret vil der dog fremover blive behov for en endnu skarpere prioritering, inden danske styrker indsættes uden for Kongeriget,” påpeger Michael Zilmer-Johns.

Systematisk gennemgang

Det anspændte forhold mellem Vesten og Rusland har også betydet, at det bliver nødvendigt at se på en styrkelse at den civile samfundssikkerhed, påpeger Zilmer-Johns.

Med de skærpede trusler mod Danmark inden for hele spektret af hybride angreb, er der behov for en systematisk gennemgang af vores samlede civile samfundssikkerhed.

Michael Zilmer-Johns
”Ikke kun vores militære forsvar skal styrkes. Med de skærpede trusler mod Danmark inden for hele spektret af hybride angreb, er der behov for en systematisk gennemgang af vores samlede civile samfundssikkerhed. På tværs af hele den offentlige og den private sektor må det sikres, at robuste og gennemøvede beredskabsplaner muliggør opretholdelse af vitale samfundsfunktioner under kriser, naturkatastrofer og hybride angreb. Med atomvåbnenes voksende betydning er der også anledning til at overveje, om vi igen er nødt til at forberede os på det værst tænkelige,” understreger Michael Zilmer-Johns.

Nye former for samarbejder

Der er dog også lyspunkter i rapporten. Således har arbejdsgruppen blandt andet identificeret uudnyttede samarbejdsmuligheder.

”Undervejs i vores drøftelser har vi afdækket spændende perspektiver i nye former for samarbejde mellem Forsvaret, private virksomheder og universiteterne. Dem bør der arbejdes videre med. Det samme gælder de muligheder, der efter ophævelsen af forsvarsforbeholdet åbner sig for at engagere danske virksomheder, forskningsinstitutioner og dansk forsvar i den dynamiske udvikling af EU’s forsvarsindustrielle samarbejde,” skriver Michael Zilmer-Johns i sit efterskrift.

Samle en smule støv

Rapporten skulle oprindeligt have ligget klar i april i år og dannet basis for, at forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig kunne være startet i efteråret med de første såkaldte sættemøder. En række begivenheder som blandt andet Talibans lynerobring af Afghanistans hovedstad Kabul i august sidste år og Ruslands angreb på Ukraine i februar i år har været med til at forsinke arbejdet.

Og nu kommer rapporten sandsynligvis også til at ligge og samle en smule støv, da forsvarspolitikerne med meget stor sandsynlighed drager ud i valgkamp senere i denne uge. Først når valgkampen, regeringsforhandlingerne og konstitueringerne i de nye folketingsgrupper er overstået kan realitetsforhandlingerne gå i gang.

I mellemtiden arbejder Forsvaret på at gennemføre det såkaldte kasseeftersyn, som forsvarsminister Morten Bødskov annoncerede i slutningen af september. Her er det opgaven at identificere de problemer og mangler, som Forsvaret står med her og nu efter mange års nedskæringer. Huller som pengene i det nye forsvarsforlig skal lukke inden der er råd til investeringer i nye kapaciteter.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Zilmer-Johns

Protokolchef, Udenrigsministeriet, fhv. ambassadør, Danmarks Faste Repræsentation ved NATO
cand.polit. (Københavns Uni. 1982)