Socialrådgiver: Det bedste beredskab er ikke dåsemad. Det er evnen til at banke på hos naboen

Individualisme virker ikke

Historien viser, at individualisme ikke virker. Der findes ikke én krise, mennesker har klaret sig gennem alene. Ikke stormfloder, ikke pandemier, ikke krige, ikke økonomiske kollaps.

Det, der har båret os igennem, har altid været det samme: Naboen, der banker på. Mennesker, der organiserer sig. Den næsten usynlige samhørighed, der først bliver synlig, når alt andet brister.

Når staten beder os preppe individuelt, risikerer vi at internalisere en langt farligere tanke: Du kan ikke regne med nogen. Det er ikke bare et dårligt råd. Det er en antropologisk fejltagelse.

Hvis vi skal tage beredskab alvorligt, skal vi ikke kun fylde hylderne. Vi må også fylde det sociale rum. Preppe for naboskab.

Dag Lehmann Andersen
Socialrådgiver og masterstuderende

Hvis vi skal tage beredskab alvorligt, skal vi ikke kun fylde hylderne. Vi må også fylde det sociale rum. Preppe for naboskab. Preppe for de netværk, der altid har været stærkere end dåsemad.

Hvad hjælper de materielle reserver, hvis vi mister forbindelsen til hinanden? Hvad hjælper sikkerheden, hvis den bygger på mistillid? De moralske lagre. De relationelle lagre. De menneskelige lagre. De kan ikke måles i liter og kilo, men de har altid været vores egentlige sikkerhedsnet. Både Bibelen, filosofien og historien viser det: Fællesskab er ikke noget ekstra.

Fællesskab er beredskab

Men måske er det netop dét, der skræmmer os. Måske er det lettere at købe en vanddunk end at banke på hos naboen. Lettere at fylde kælderen end at investere i relationer. En generator kræver ingen sårbarhed. Et fællesskab gør. Preppermentaliteten lover kontrol i en ukontrollerbar tid.

Den lover, at du kan klare dig, hvis du bare køber de rigtige ting. Det er en betryggende løgn. Og måske er det derfor, den breder sig.

Det dummeste, vi kan gøre i en usikker tid, er at preppe til ensomhed.

Dag Lehmann Andersen
Socialrådgiver og masterstuderende

For hvad hvis sandheden er det modsatte? Hvad hvis det mest skræmmende ved fremtiden ikke er manglen på vand, men manglen på mennesker, vi kan dele det med?

Kunstnere som Mads Langer ser det. De går uden om de politiske markører og taler direkte til mennesket i os. De minder os om, at frygt trives i isolation. At mod vokser i relationer. At den stærkeste form for forberedelse ikke er reserver i kælderen, men det sociale stof, der binder os sammen.

Hvis det skal begynde med et Instagram-opslag, så lad det begynde dér.

For vi har ikke brug for mere frygt. Vi har brug for mere fællesskab. Og det dummeste, vi kan gøre i en usikker tid, er at preppe for ensomhed.