Soldaternes fagforening: Kvaliteten i arbejdsskadesystemet skal forbedres

DEBAT: 5. september var det Flagdag og højtid for politiske skåltaler til veteraner. De flotte ord bør følges op med handling i form af højere krav til kvaliteten i arbejdsskadesystemet, mener soldaternes fagforening.

Af Flemming Vinther
Formand for soldaternes fagforening, HKKF

Onsdag 5. september fejrede vi Flagdagen for Danmarks udsendte. Det er en både  festlig og følelsesladet dag, hvor vi mindes og ærer dem, vi har mistet. Og hvor vi viser respekt og taknemmelighed for alle, der har tjent vores land under udsendelser. 

Dagen er også højtid for skåltaler for veteraner. Politikere fra alle partier siger veteranerne tak og lover dem støtte, hvis behov.

Det betyder meget for veteraner og pårørende, at der er bred opbakning til deres indsats. Det betyder også meget at vide, at hvis man kommer til skade under en udsendelse, så får man en erstatning, så man fortsat kan klare sig økonomisk. Desværre oplever alt for mange veteraner, at det ikke er tilfældet.

Systemet for systemets egen skyld
I stedet for at få erstatning for deres skader oplever veteranerne at blive fanget i et arbejdsskadesystem, der tager udgangspunkt i systemet selv i stedet for den enkeltes situation. De oplever, at kampen mod systemet er hårdere end kampen mod fjenden på slagmarken. Og de oplever en ulige kamp, hvor systemet skriver i et sprog, der er svært at forstå, og stiller krav om beviser, det er umuligt at fremskaffe.

Konsekvensen er, at alt for mange får urimelige og uforståelige afslag på arbejdsskader. Derfor opfordrer soldaternes fagforening HKKF politikerne til at forpligte hinanden på at stille krav om kvalitet i arbejdsskadesystemet og iværksætter uafhængige undersøgelser af, om systemet lever op til kravene.

Det vil ikke kun gavne veteraner. Det vil gavne alle danskere, der får en arbejdsskade.

Stil krav til kvalitet
HKKF kræver altså hverken ny lovgivning eller særlige regler for veteraner. Problemet i dag er nemlig ikke loven, men måden, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) forvalter loven på.

I dag er fokus på at forenkle sagsbehandlingen for at kunne træffe flere og hurtigere afgørelser. Men der er mere brug for fokus på at forbedre systemet, så den enkelte får sin sag afgjort på et individuelt og konkret grundlag.

AES er i dag afhængigt af et sprog og en adfærd, som gør det let at træffe hurtige afgørelser. Hvis ikke du har sagt det rigtige ord, som en læge har noteret på det rigtige tidspunkt, så får du ingen erstatning.

Det er selvfølgelig en forenkling af sagsbehandlingen. Men en forbedring vil være at have fokus på, hvad den enkelte reelt har været ude for – og om det med rimelighed kan føre til en given sygdom.

Du skal sige det rigtige ord
Tag et eksempel: En soldat er ude for en ulykke under en udsendelse til Afghanistan, hvor han sidder i en pansret mandskabsvogn, der vælter to meter ned ad en skrænt. Soldaten bliver hjemsendt og sygemeldt og får ordineret stærk smertestillende medicin.

Flere læger noterer, at soldaten oplever hovedpine, som kan være et symptom på piskesmæld. Alligevel afviser AES, at soldaten har fået piskesmæld på grund af ulykken. AES begrunder afslaget med, at ingen læge har noteret, at soldaten oplever nakkestivhed.

Men der står ikke i loven, at man skal sige ’nakkestivhed’ for, at piskesmældet kan anerkendes som en arbejdsskade. Det er alene noget, AES afgør.

I stedet for at hæfte sig ved det ord, der ikke står i journalerne, kunne AES have valgt at fokusere på de symptomer, der faktisk er beskrevet. Og på, om ulykken og symptomerne med rimelighed kan begrunde, at soldaten har fået piskesmæld på grund af ulykken, sådan som flere læger vurderer.

Du skal gå til læge på det rigtige tidspunkt
Endnu et eksempel: En soldat har været udsendt tre gange. Han er blevet skudt på, har set døde civile og to af hans kammerater omkom under angreb på lejren. Allerede under første udsendelse får han psykiske symptomer som irritabilitet og aggressivitet.

Soldaten får afslag på at få sin skade anerkendt som PTSD. Ifølge AES, er hans symptomer dokumenteret ’for sent’.

Det er endnu et eksempel på, at systemet laver retningslinjer, der gør sager nemmere at behandle. Tidligere havde man seksmånedersreglen. Nu har man også fireårsreglen, hvor sager bliver afvist, hvis man ikke har været ved læge med symptomer på PTSD inden for fire år efter en udsendelse.

Men ingen ved, hvornår en psykisk skade viser sig eller bliver konstateret – og noteret - af en læge. Alligevel sætter systemet rigide rammer op for, hvor lang tid der må gå. Er det mere end fire år, så er ”det bare ærgerligt”.  Så siger systemets egne retningslinjer, at skaden skal afvises, uanset hvor mange psykiatere der har vurderet, at soldaten faktisk har PTSD som følge af en udsendelse.

Men vi er jo alle mennesker, og mennesker opfører sig ikke altid, som systemet mener, at de bør. Slet ikke syge mennesker, der står i en krise.

Kvalitetet frem for effektivitet
I stedet for at dømme på baggrund af bestemte tidsfrister og bestemte ord, der skal stå i lægejournaler, bør sagsbehandlingen i højere grad tage udgangspunkt i, hvad den enkelte har oplevet: Hvad der rent faktisk er sket, og om det kan føre til den pågældende sygdom.

Fokus bør ikke være på hurtige og ’nemme’ afgørelser, men på at sikre kvalitet i afgørelsen. I stedet for at fokusere på systemets behov bør fokus være på borgeren.

Ifølge AES’ statistik får veteraner anerkendt 70 procent af de anmeldte psykiske skader, mens tallet for alle anmeldte sager kun er 6 procent. Så kunne nogle jo mene, at det ligefrem er upassende, at HKKF peger på den urimelige sagsbehandling, veteraner får.

Handler ikke om procenter
Men for mig handler det ikke om procenter. For mig handler det om, at de rigtige får anerkendt deres skade. Om det så er 10 procent eller 90 procent, er ikke vigtigt.

For mig er det tankevækkende ved AES’ statistik, hvor få ’ikke-veteraner’, der får anerkendt deres skader. Til trods for at veteranerne får ekstra opmærksomhed, oplever vi store problemer og urimelige afgørelser. Derfor bliver jeg dybt bekymret for de oplevelser, man kan få, hvis man kommer til skade på jobbet hjemme i Danmark. Uanset om man er soldat eller civil.

Det handler om, at vi alle kan regne med en retfærdig behandling, hvis vi en dag kommer til skade på jobbet.

Ingen hurtige løsninger
Så kære politikere: Tak for jeres støtte og opbakning til veteranerne på Flagdagen. Tak for de mange initiativer for veteraner, I har søsat gennem de seneste år. Og tak for jeres vilje til at sikre de veteraner, der kommer til skade under udsendelse. En vilje, I har vist gennem særlove, veteranpakker og andre velmenende tiltag på arbejdsskadeområdet.

Men vil I ikke nok holde lidt igen med de hurtige løsninger og drypvis lovgivning, der kun på overfladen løser problemer for udvalgte grupper?

I stedet kan I gøre en kæmpeforskel for veteraner og alle os andre, der risikerer at komme til skade på jobbet:

Stil krav om kvalitet i afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Stil krav om den individuelle og konkrete sagsbehandling. Kræv stikprøveundersøgelser af, om kvaliteten er i orden – viser undersøgelserne behov for at justere på ressourcer, rammer eller andet, så vær også villige til at gøre det.

I HKKF hjælper vi gerne med konkrete forslag til, hvordan I kan gøre, ligesom mange andre med viden og erfaring inden for området står klar til at bidrage.

 

Forrige artikel Forsvarets ansatte: Vi betaler, når politikerne skal sende et signal Forsvarets ansatte: Vi betaler, når politikerne skal sende et signal Næste artikel Veteran-hustru: Jeg er træt af politikernes skåltaler Veteran-hustru: Jeg er træt af politikernes skåltaler