Når Karen Clement vender retur fra sin barsel i begyndelsen af marts, bliver det ikke som ledende pressesekretær i Statsministeriet.
Hun marcherer i stedet ind i Forsvarsministeriets departement, hvor hun fremover skal fungere som ministeriets nye pressechef under forsvarsminister Trine Bramsen (S).
Det oplyser hun på Twitter.
"Jeg glæder mig helt vildt! Farvel og en million gange tak til Statsministeriet og to statsministre for nogle fantastiske år," skriver hun i sit opslag.
Karen Clement har været tilknyttet Statsministeriet under både Lars Løkke Rasmussen (tidl. V) og Mette Frederiksen (S). Hun blev ansat som pressesekretær i 2018 og forfremmet til ledende pressesekretær året efter.
Hun havde forinden fungeret som presserådgiver for udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
Hun er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og hun har tidligere arbejdet på TV 2, Berlingske, Radio24syv og Jyllands-Posten.
Jobnyt: Når min barsel ender i begyndelsen af marts, skal jeg være pressechef i Forsvarsministeriet. Jeg glæder mig helt vildt! Farvel og en million gange tak til Statsministeriet og to statsministre for nogle fantastiske år #dkpol
— Karen Clement (@karenclement) January 20, 2021
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
















