
Moderaternes medlem af Europa-Parlamentet, Stine Bosse, skal forhandle EU-Kommissionens forslag om den såkaldte forsvarsomnibus.
Det oplyser partiets kontor i Bruxelles.
Forsvarspakken, der går under navnet 'Defence Readiness Omnibus', blev præsenteret af EU-kommissionen i juni.
Lovpakken skal gennem regelforenklinger og fjernelsen af administrative forhindringer muliggøre investeringer for op mod 800 milliarder euro over de næste fire år, hvilket skal styrke EU's beredskab og forsyningssikkerhed.
"Vi skal kunne forsvare os selv i Europa, men det går for langsomt, blandt andet fordi vi har for mange lovmæssige benspænd i EU. Det skal vi have fjernet, så jeg ser frem til at komme i gang med en regelforenkling, der fremmer vores behov for tempo på udvikling af forsvaret uden at vende det blinde øje til andre vigtige hensyn," siger Stine Bosse.
Forsvarsområdet er bare et ud af mange lovgivningsområder, som EU for tiden arbejder på at forenkle.
Stine Bosse er udpeget som såkaldt skyggeforhandler og skal som repræsentant for den liberale gruppe Renew Europe arbejde med lovpakken i Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed med repræsentanter fra de andre politiske grupper i Parlamentet.
Stine Bosse blev valgt ind i parlamentet ved EU-valget i 2024 med 86.888 personlige stemmer. Hun er medlem af flere udvalg, herunder klima- og miljøudvalget og sundhedsudvalget, hvor hun er næstformand.
- 5 A'er: Et globalt skyggesystem underminerer vores økonomiske krigsførelse mod Rusland
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Vi bruger milliarder i rekordfart – men får forældet kampkraft retur i sneglefart























