Tænketank: Den kommende regering bør tænke national sikkerhed og havmiljø sammen

Flere investeringer

Flere initiativer er allerede sat i gang. Forsvaret har blandt andet anskaffet et skib med undervandsdroner og fjernstyrede robotter til at overvåge kritisk infrastruktur på havbunden.

Samtidig indsamler virksomheder i stigende grad viden om deres aktiviteter på og omkring havet. Det drejer sig blandt andet om temperatur, støj og andre forhold i havmiljøet, som kan deles med forskere og myndigheder.

Det er en positiv udvikling. Den indsigt er nemlig helt afgørende, både når vi skal beskytte kabler, rørledninger og anden kritisk infrastruktur, og når vi skal forstå havets komplekse økosystemer.

Men der er brug for flere investeringer, hvis vi som nation skal imødekomme truslerne.

Danmark er omgivet af hav, og havet forandrer sig hurtigt. Klimaforandringer, øget aktivitet til havs og nye sikkerhedspolitiske risici gør behovet for løbende opdateret viden større end nogensinde.

I en tid med både geopolitisk uro og et presset havmiljø er det ikke et spørgsmål om enten sikkerhed eller natur.

Liselotte Hohwy Stokholm
Administrerende direktør, Tænketanken Hav

Overvågning på tværs

Hvis de store investeringer i både forsvar og natur skal give fuld effekt, kræver det, at overvågningen i videst muligt omfang samles på tværs af forsvar, virksomheder og forskning.

Vi foreslår helt konkret, at en ny regering afsætter 500 millioner kroner til et nyt nationalt program for kortlægning og overvågning af havbunden.

Det skal styrke beredskabet omkring vores kritiske infrastruktur og samtidig danne grundlag for bedre naturbeskyttelse og naturgenopretning.

Når Forsvaret overvåger undersøisk infrastruktur med undervandsdroner, bør mest muligt overvågningsmateriale indgå i fælles platforme og løsninger til gavn for havmiljøet.

Samtidig kan sensorer i blandt andet datakabler bidrage med værdifuld information om temperatur og støj i havet. Informationerne, som sensorerne kan indsamle, kan både bruges til at følge klimaforandringerne og til at opdage mulig sabotage mod kritisk infrastruktur.

Med andre ord kan den samme teknologi styrke både vores sikkerhed og vores naturbeskyttelse.

Bedre rustet til ulykker

Danmark skal også være bedre rustet, når ulykker på havet sker. Olie- eller kemikalieudslip fra skibe og sabotage mod energiinfrastruktur kan få alvorlige konsekvenser for både havmiljø og samfundssikkerhed.

Derfor er der behov for en markant styrkelse af havmiljøberedskabet til søs, herunder bedre udstyr, kapacitet, træning og dokumentation af skaderne på havmiljøet.

Aktiviteter til havs er dyre, og når ulykker opstår, er hurtig indsats afgørende. Derfor kræver det også nye investeringer i overvågning og beredskab, blandt andet undervandsdroner, sensorer og moderne miljøovervågningsskibe.

Til gengæld kan gevinsten blive stor. Ved at samarbejde på tværs af forsvar, erhvervsliv og forskning kan Danmark skabe et stærkere vidensgrundlag, som gør os bedre i stand til at beskytte både vores kritiske infrastruktur og vores havmiljø.

I en tid med både geopolitisk uro og et presset havmiljø er det ikke et spørgsmål om enten sikkerhed eller natur.

Danmarks beredskab til havs bør beskytte begge dele.