Tidligere oberst: Beredskabsforhandlingerne bliver ført på et løst grundlag

Jørgen Jelstrup
Oberst emeritus og ledelseskonsulent
Som bekendt er man i gang med at forhandle en ny beredskabsaftale, og mange håbede på et forlig ved udgangen af sidste år, men forhandlingerne blev udsat på grund af modstand fra oppositionen.
En kommende aftale bør blandt andet få styr på ansvarsfordelingen i samfundets beredskab, herunder hvem der skal beskytte og reetablere hvilke dele af samfundets sårbare infrastruktur.
For at kunne besvare dette spørgsmål må man imidlertid først have et fælles overblik over samfundets mange sårbarheder. Et sådant overblik har desværre ikke eksisteret siden 'National Sårbarhedsudredning' blev udgivet i 2004.
Man kan derfor frygte, at forhandlingerne bliver ført på et løst grundlag og alene vil føre til en skønsmæssig fordeling af midler til forskellige dele af landets beredskab og uden en bred sammenhængende plan, der omfatter alle samfundets sårbarheder.
Under Den Kolde Krig var det danske samfund forberedt til en eventuel væbnet konflikt med Sovjetunionen med et indøvet totalforsvar, der havde en klar ansvarsfordeling med blandt andet nationale beredskabs- og bevogtnings planer, samt støtteaftaler med erhvervslivet.
Behov for ny sårbarhedsanalyse
Efter næsten 30 års fred har Danmark og mange andre europæiske lande høstet fredsdividenden og også skåret ned på beredskabet til håndtering af en eventuel konflikt.
Det er snart tre år siden, at det stod klart for de fleste, at der er en reel risiko for, at Danmark bliver involveret i væbnet konflikt på dansk jord. Forsvaret fik på den baggrund et substantielt løft til at kunne imødegå trusler mod Danmark.
Der er ikke blevet gennemført en landsdækkende beredskabsøvelse i fem år.
Jørgen Jelstrup
Oberst emeritus og ledelseskonsulent
Et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab med meget uklare beføjelser blev også med hast etableret – men hvad med resten af det danske samfund? Kan vi beskytte vore kyster mod højvande, vore kabler på havbunden, vore farvande mod olieforurening, energi-, sundheds-og transport infrastrukturen mod cyberangreb, samt befolkningen mod følgerne af luftangreb som i Ukraine.
Er der i dag nok beskyttelsesrum, og har redningsberedskabet nok ressourcer? Svaret er desværre et rungende nej – såvel centralt som regionalt og kommunalt. Hertil kommer, at der ikke er blevet gennemført en landsdækkende beredskabsøvelse i fem år.
Derfor bør man nu tage sig tid til – som i 2004 at analysere samfundets ændrede sårbarhed i lyset af besparelserne, det nye trusselsbillede, den teknologiske udvikling og herunder behovet for et kontinuerligt cyberforsvar.
Denne analyse bør så i en ny Beredskabsaftale danne grundlag for en målrettet og koordineret tilførsel af ansvar og ressourcer til beredskabets myndigheder for at reducere sårbarhederne.
Det nye Beredskabs Ministerium skal naturligvis her kunne udøve en central og tværgående styring af landets samlede beredskab og kunne indgå støtte aftaler med erhvervslivet for at have sin berettigelse. Men lad os da først få et ordentligt beslutningsgrundlag i form af en ny 'National Sårbarhedsanalyse 2025.'
- 5 A'er: Et globalt skyggesystem underminerer vores økonomiske krigsførelse mod Rusland
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Vi bruger milliarder i rekordfart – men får forældet kampkraft retur i sneglefart



















