Tidligere politiker: Sådan indtager Europa rollen som supermagt i den nye verdensorden

På de samfunds- og økonomiske måleparametre er Europa en supermagt, der er langt større og bedre stillet end USA.

Vi har 160 millioner flere borgere og dermed et helt andet økonomisk fundament, hvilket også ses af vores købekraftsparitet, der er 5.600 milliarder USD større end USA.

Hertil kommer EU's nye fokus på at deregulere de mange bureaukratiske processer, hvilket skal sikre europæiske virksomheder bedre vilkår for at skabe innovation og vækst.

Europa skal have sin egen forsvarsalliance

Forsvarsmæssigt kan Europa også meget mere, end den amerikanske regering og medierne påstår.

Vi er allerede en forsvarsmæssig supermagt, hvis vi tænker på tværs af hvert lands forsvarsformåenhed. Husk på, at både England og Frankrig er europæiske atommagter, og at vi på mange fronter selv er i stand til at producere størstedelen af de våben, der er grundlæggende for et fælles forsvar.

Kun en fælles europæisk forsvarsalliance kan sende et magtsignal til Putin og Trump, der får dem til at lytte.

Michael Lange
Fhv. regionrådsmedlem (V), Region Hovedstaden

Men frem for at tænke forsvar på tværs, tænker hvert land fortsat nationalt, både taktisk og indkøbsmæssigt.

Så hvordan bør EU og Europa forholde sig til denne nye verdensorden, hvor USA vasker hænder, mens Rusland banker på døren til de Baltiske lande og Polen, så snart Trump og Putin har fordelt Ukraine mellem sig?

For det første bør EU i samarbejde med EØS og UK over de kommende uger finde en model for en fælles europæisk forsvarsalliance.

Dernæst skal der blandt de lande, der vil et fælles forsvar, udpeges en forsvarsledelse, der har til opgave at definere og organisere vores forsvar – både her og nu, men også med fremtidens behov for øje.

Et fælles europæisk forsvar kan organiseres med baggrund i vores nuværende nationale forsvarsorganisationer. Men vi er nødt til at lægge konsensustankegangen på hylden, for kun en fælles europæisk forsvarsalliance kan sende et magtsignal til Putin og Trump, der får dem til at lytte.

Ukraine har brug for Europa

Vi må ikke tøve, for krigen er kommet til Europa. Selvom det lige nu kun er den ukrainske jord, hvor der kæmpes, er det også vores kamp.

Europa skal fortsat sende et utvetydigt signal til Ukraine, der viser, at vi står klar med politisk støtte og nye våbenaftaler.

Europas andel af hjælpen til Ukraine er større end USA's, men hele 78 procent af EU-landenes støtte til forsvarsindkøb er foretaget uden for EU, heraf er 67 procent alene er gået til amerikanske våbenproducenter. Det skal vi stoppe med.

Fremtidig støtte skal primært ske igennem europæiske virksomheder, der innoverer, udvikler og producerer i Europa.

For hvis vi fortsætter med at købe amerikanske våben, risikerer vi, at Trump, ved en yderligere russisk aggression mod Europa, spærrer for vores våbenanvendelse.

Men det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på opbygning af konventionelle våbensystemer. Der er behov for massive investeringer i særligt cyberforsvar. Derfor bør vi speede EU's forsvars- og kommunikationssatellitprogram op. Vi skal gøre os uafhængige af det Musk-ejede Starlink, der i dag er en vital parameter i det europæiske forsvar. 

EU skal matche USA's forsvar

Nato bør også redefineres. For hvis vi skal bibeholde alliancen med USA, gør vi det bedst gennem militær ligeværdighed.

Det understøtter igen behovet for en fælles europæisk forsvarsalliance, så vi kan blive jævnbyrdige med USA i forhandlingsrummet, frem for at lade Trump spille os ud mod hinanden.

Putin har, som sin ven Trump, kun respekt for rå magt.

Michael Lange
Fhv. regionrådsmedlem (V), Region Hovedstaden

Det er ikke bare USA, der har behov for råstoffer. Det har vi også i Europa.

Med sammenbruddet mellem Ukraine og USA, er der åbnet for, at Europa åbner døren for strategiske råstofhandelsaftaler med Ukraine.

Det vil sende et dobbelt signal til USA og Rusland, hvis Europa både indgår forøgede våben- og handelsaftaler med Ukraine.

Hvis vi agerer hurtigt og forstår at udnytte, at vi har vores egen våbenindustri og organiserer et fælles forsvar i Europa, er vi Rusland langt overlegen. Putin har, som sin ven Trump, kun respekt for rå magt.

På handel og finanspolitik er EU i gang med at indgå nye frihandelsaftaler for at dæmme op for de tariffer, som Trump iværksætter fra april. Herudover bør vi proaktivt initiere et topledermøde med Indien, Kina og Brasilien med det formål at diskutere afvikling af dollaren som den internationale transaktionsvaluta.

Samfundsøkonomier og erhvervslivet bør i stedet kunne vælge mellem tre og fire valutaer, herunder euroen, ved internationale transaktioner. Med euroen som en af disse transaktionsvalutaer vil EU stå endnu stærkere finansielt og på frihandelstankegangen.

Europa slår USA med længder

EU og Europas statsledere og medier skal kommunikere bedre og med én stemme – frem for hver især at forsøge at imødekomme Trump. Vi skal huske, at EU og Europa er langt større sammen og samfundsmæssigt bedre stillet end USA.

Vi bør samles om et fælles narrativ og vores stærke storytelling, baseret på Europas status som supermagt og vores demokratiske samfundsmodeller. Men storytellingen kan politikerne ikke stå alene med.

De europæiske medier har et meget stort medansvar for at kommunikere med Europas stemme, som modsvar til Trump og Putins kommunikations- og mediestrategier, der gennem fake news og statskontrol forsøger at destabilisere vores stærke demokratiske samfundsfundament i Europa.  

Som én forsvarsenhed, der er baseret på en fælles forståelse af vores demokratiske historie og fundament, er EU og Europa langt stærkere, end hvad Trump og Putin forsøger at gøre os til for at holde os ude af strategiske forhandlinger mellem supermagter.

Tiden er ikke til at tøve, men til at blive enige og handle baseret på en fælles udenrigs, sikkerheds- og forsvarsstrategi og kommunikere med én stemme. Ellers vil vi blive parkeret på sidelinjen og være begyndelsen til enden på det EU og Europa, vi har kæmpet for og kender i dag.