Bliv abonnent
Annonce
Debat

Tidligere soldat: Forsvaret drukner i processer og har glemt, hvad det vil sige at eksekvere

Særligt i en tid med genopbygning af Forsvaret skal vi have et langt større fokus på performancemekanismerne mellem leder og medarbejder, skriver Adam Sonnich Meinertz.
Særligt i en tid med genopbygning af Forsvaret skal vi have et langt større fokus på performancemekanismerne mellem leder og medarbejder, skriver Adam Sonnich Meinertz.Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
17. april 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I min tid i Forsvaret som mellemleder var jeg ansat i den praktiske del af Forsvaret: som kampsoldat.

Her var det primære fokus at eksekvere på opgaveløsningen. At arbejde i samspillet mellem forberedelse og eksekvering med det fokus at afslutte opgaven. Procesdelen var dermed tungt rettet mod selve opgaveafslutningen.

I en anden og mere administrativ del af Forsvaret, præget af mails, præsentationer og møder i selvledelsens tegn, har man de seneste par årtier oplevet et større arbejdsrum vokse op i "processen af processen".

Problemet er, at man i flere tilfælde har oplevet de i dag meget velkendte negative organisatoriske konsekvenser såsom længere opgaveløsning, uklare roller og ansvar med mere.

Det handler kort sagt om den måde, vi arbejder på: vores performance. Et helt konkret eksempel på dårlig performance: Jeg har sendt en mail, nu er det en andens ansvar (at følge op).

I dag tager det nogle gange lige så lang tid at få svar på en mail, som det gjorde at levere post med hest under Christian den 4.

Læs også

Fokus på kerneopgaven

Forsvarets kerneopgave er at kunne kæmpe.

Alle andre enheder/kontorer i Forsvaret er (meget direkte sagt) supportfunktioner, som har til formål at sikre de bedste betingelser for kerneopgaven. Forsvarets eget slogan "værd at kæmpe for" understreger i sin egen enkelthed netop denne præmis.

Men har vi i dag mistet denne forståelse af vores egen vigtighed i rollen som support?

I dag arbejder jeg selv som en support til den del af virksomheden, der skal være "kampklar".

Det er en meget vigtig opgave at være support, og det kræver, at jeg forstår spændet fra virksomhedens strategiske prioriteringer til min egen vigtighed i dagligdagen.

Hver uge spørger jeg derfor mig selv om, hvordan jeg i løbet af ugen kan skabe værdi til virksomhedens kerneopgave.

For at praktisere forståelsen af min egen vigtighed i hverdagen, skal jeg kunne eksekvere på opgaverne med fokus på resultatet og sekundært processen, ikke omvendt.

Hver uge spørger jeg derfor mig selv om, hvordan jeg i løbet af ugen kan skabe værdi til virksomhedens kerneopgave.

Adam Sonnich Meinertz
Debattør og tidligere soldat

Hvor blev eksekveringsmentaliteten af?

Efter at have været ude i det private erhvervsliv i et par år har jeg oplevet nye forståelser af netop min egen eksekveringskompetence.

Med undtagelse af Lean-universet, ligger meget få opgavers primære værdi i processen. Værdien findes, når opgaven lukkes og resultatet gøres op. Derfor er en høj eksekveringsmentalitet afgørende.

Med de nyvundne erfaringer i bagagen vover jeg at stille spørgsmålet, hvorvidt Forsvaret i selvledelsens gyldne tidsalder har formået at reducere eksekveringsmentaliteten blandt medarbejderne?

Læs også

At nævne eksekveringsmentalitet i denne ramme kræver modet til et opgør i spændet mellem selvledelse og performance.

Selvledelse er i dag en institution i vores arbejdsliv og skal selvfølgelig fastholdes, men vi skal også turde at udfordre institutionen.

Et problem med selvledelse i forbindelse med performance opstår, når man har en organisation, hvor processen overtager og bliver for tung, blandt andet fordi medarbejderne udenom lederen planlægger løsningen af opgaverne i for stor grad.

Når det sker, er det lederens ansvar at gå ind og genskabe balancen mellem resultat og proces.

Særligt i en tid med genopbygning af Forsvaret skal vi have et langt større fokus på performancemekanismerne mellem leder og medarbejder.

Selvledelse er i dag en institution i vores arbejdsliv og skal selvfølgelig fastholdes, men vi skal også turde at udfordre institutionen.

Adam Sonnich Meinertz
Debattør og tidligere soldat

Invester i performance

Løsningen behøver ikke findes i nye dyre modeller. For hurtig og høj effekt bør man styrke medarbejderens nuværende arbejdsmetoder.

Man kan for eksempelvis se nærmere på medarbejderens ugentlige kalender og de tilhørende opgaver/møder, for eksempel i Outlook eller Planner. Gør det sammen til et performanceværktøj mellem leder og medarbejder.

  • Som leder kan du for eksempel mandag morgen stille medarbejderen spørgsmålet: Hvad er dine opgaver i denne uge, og hvordan/hvornår vil du løse dem?
  • Som medarbejder skal du aktivt bruge din leder til at optimere din egen performance: Stil spørgsmål til din leder om dine opgaver og se værdien i at få råd til optimering.

Sat på spidsen: Ledelse er ikke årlige MUS-samtaler. I regi af performance skal en leder hver uge lave et kort check-in med hver af sine medarbejdere.

Betingelserne for fremtidens arbejdsplads i Forsvaret fordrer, at der skal skabes mere opmærksomhed/debat om medarbejderens egen vigtighed og et større fokus på eksekveringsmentaliteten.

Det er en opgave, som kun kan løses i fællesskab mellem medarbejder og leder.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026