Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har fundet en ny presseansvarlig i Kristian Hedegaard. Det oplyser han selv i et opslag på LinkedIn.
Kristian Hedegaard, der er uddannet journalist, har tidligere været presserådgiver og taleskriver i både Forsvarsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Han har desuden været tilknyttet FE i noget tid, hvor han har været med til at skrive FE’s beretning og den årlige risikovurdering, men nu er han altså blevet fastansat med ansvaret for efterretningstjenestens presse.
"En vigtig del af mit job bliver at få FE endnu mere i medierne. Onde tunger vil nok mene, at vi har været så rigeligt i spalterne de senere år. Men vi vil faktisk gerne ud og bidrage endnu mere med vores viden og faglighed i den offentlige debat – når vi kan," skriver Kristian Hedegaard om sin nye stilling.
- Tidligere Palantir-ansat: Danmark er ved at lægge sin sikkerhed i hænderne på Trumps tech-inderkreds
- Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik

















