Ukrainsk journalist: Jeg håber, sniperen oppe på klippen forstår, at helvede kan bryde løs

Der er over 110.000 ukrainske oprørstropper og russiske soldater anført af russiske kommandører langs Ukraines østlige grænse. De er tre gange så mange, som de ukrainske styrker. Men modsat 2014, er ukrainerne nu armeret, trænet og ikke mindst motiveret, skriver Andrij Tsaplienko fra den ukrainske grænse.

Placeholder image
Et hus i Ukraine tæt på frontlinjen er ramt af en POM-2-mine. De er ellers forbudte ved lov, og alle ved, de kun produceres i Rusland, skriver Andrij Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det skete, før solen stod op. Omkring klokken fem om morgenen. En metal-cylinder på størrelse med en dåseøl brød igennem skiffertaget på et hus i landsbyen Zaitseve i det østlige Ukraine. Det faldt til jorden med et højlydt ’pop’, skød det grønne låg af og lignede et levende væsen:

Seks ben løftede cylinderen op i stående position. Fire tråde fløj i hver sin retning. Der var noget rovdyr over det. Det mindede én om en edderkop. Der er bare den forskel, at det ikke er fluer, den jager: En enkelt let berøring af trådende, og cylinderen dræber enhver uheldig person indenfor 16 meters radius.

Det var en POM-2, den mest luskede anti-personel mine, der fløj ind i et lejlighedskompleks. Den er umulig at rydde af vejen, og det er kun ubemandede fartøjer, der kan smide dem.

Venter bare på en undskyldning til at gå i krig
Ottawa-konventionen fra 1997 forbyder produktion, opbevaring og brugen af sådanne miner. Rusland vender det døve øre til konvention, ignorerer alle aspekter af den og bliver ved med at bruge POM-2. Det faktum, at minen var blevet smidt ned på lejlighedskomplekset med vilje, blev tydeligt efter eksplosionen.

Ukrainske bombe-eksperter detonerede ammunitionen og undersøgte rummet, efter røgen var forsvundet. De fandt det grønne låg, som var den eneste intakte genstand tilbage efter eksplosionen. På låget var mottoerne "Ukraine er vores land!", "Storhed til nationen!" og "Død over vores fjender!" skrevet på ukrainsk. Men også "Sieg," det nazistiske SS symbol, var i runer skrevet ind i låget to gange.

"Pro-russiske soldater ønsker, at civile bliver blæst i stykker af miner," sagde min navnebroder Andriy til mig.

"Og imens sikrer de sig, at det er den ukrainske hær, der får skylden for drabene på civile."

"Men det er jo gennemført dumt," sagde jeg: "Alle ved, at sådan nogle miner kun kan produceres i Rusland."

"Men hvem husker det, når krigen for alvor bryder ud?," sagde officeren.

Det er en valid pointe. Det her handler ikke kun om at få folk i det østlige Ukraine til at vende sig mod den ukrainske hær. Det handler om at give de russiske soldater en god undskyldning for at invadere ukrainsk territorium.

Eksempelvis ved at skjule sig under forklaringen om, at russerne beskytter de civile mod "ukranazisterne." Det narrativ går igen og igen på russisk tv, og derfor kunne SS-symbolerne på minen være til fordel for propagandisterne.

"Ikke pro-russiske civile, der skyder på os"
Den dystre april-morgen fik døden også et menneskeligt offer. En drone, der fløj ind fra det besatte område Donbass, smed ikke kun POM-2 miner mod et hus. Den smed også miner ned i området, hvor en ukrainsk bjerg-brigade holdt til i frontlinje byen Majorsk.

Den angribende part vil ikke få det så nemt, som den fik under annekteringen af Krim-halvøen.

Andrij Tsaplienko, journalist

En af de ukrainske soldater, den 40-årige Olexity Mamchiy, ramte en af de luskede tråde og blev dødeligt såret.

Bjerg-brigaden er for øjeblikket den, der er værst ramt i hele den ukrainske hær.

På bare én måned er 11 soldater blevet dræbt langs frontlinjen. Og det kan ikke udelukkes, at de bombede byer Majorsk og Zaitseve, hvor en håndfuld civile stadig bor, bliver testet af russerne, fordi de opfatter stedet som det svageste led i forsvarskæden.

"Vi bliver ramt af alle mulige slags våben, som russerne udstyrer deres lejesoldater med," fortalte Oberstløjtnant Vyacheslav Skoryak mig, mens vi banede os vej gennem det klistrede mudder i Zaitsevo. Han fortalte også:

"Disse miner, 'POMs', er specielle. Hver enkelt vejer kun halvandet kilo. De bliver smidt ned flere ad gangen af ubemandede helikoptere fra lav højde." Men det er stadig snigskytter, der har dræbt flest af de 11 døde soldater.

"Jeg tror ikke på, at vi bliver beskudt af lokale pro-russiske civile," sagde Vyacheslav Skoryak.

”De skyder alt for godt til at være civile. Deres kugler bryder altid igennem. De bruger sikkert .338 kaliber ammunition. Mønstret er altid det samme: Kuglen flyver lige over skudvesten og rammer ind i den ubeskyttede del af kroppen lige over hjertet. Jeg undersøgte indgangs- og udgangshullet fra kuglerne på de døde kroppe. Deres hud er alvorligt brændt, hvilket betyder, at kuglens fart og styrke er alt for høj for konventionelle våben."

Bruger udstyr, kun regeringer har adgang til
Der findes en video, der taler for hans påstand om, at snigskytterne er russere. En video, som den ukrainske efterretningstjeneste kom i besiddelse af i det besatte Dunbass i foråret i 2020.

I videoen ser man en gruppe mennesker med deres snigskytte-udstyr i gang med at forberede en skyde-position i lige linje overfor de ukrainske skyttegrave. På det tidspunkt bad den øverstkommanderende for de ukrainske styrker venligt eksperter og journalister, som mig, om at identificere snigskytterne og deres udstyr. Det lykkedes efter et lille stykke tid.

Snigskytterne var udstyret med .338 kaliber-rifler, kaldet ”Accuracy International”, som er populære blandt professionelle. Men der var også særlig opmærksomhed på de fransk-lavede Sagem JIM LR multifunktionelle kikkerter. Sådan et apparat er ikke tilgængeligt på det fri marked. De sælges kun til agenter, der køber ind på vegne af regeringer.

En af de agenter er den russiske sikkerhedstjeneste FSB. Sagem JIM LR er officielt en en del af FSB’s repertoire. Den, der opererede kikkerten på videoen, blev identificeret som Moskva-borgeren Alexander Petrov, der er agent hos FSB. Tilfældigt?

"Du har én følelse tilbage. Det er hævn"
"Snigskyttens mission er at demoralisere og sørge for, at soldaterne er rædselsslagne for at nærme sig angrebspositionen," sagde Vyacheslav Skoryak og uddybede: "Hvis han lykkes, vil vores frontlinje stort set være blændet."

For at være helt ærlig, er det i virkeligheden ikke soldaterne, men mig, der er bange, når jeg nærmer mig skyttegraven. Får jeg ved, at nogen kigger på mig gennem løbet af sin .338 kaliber riffel.

Andrij Tsaplienko, journalist

For at være helt ærlig, er det i virkeligheden ikke soldaterne, men mig, der er bange, når jeg nærmer mig skyttegraven. For jeg ved, at nogen kigger på mig gennem løbet af sin .338 kaliber-riffel. Så jeg løfter forsigtigt i kanten af camouflagenettet, der dækker det vindue, de har skåret ud i træværket.

Et blegt, rustfarvet landskab, typisk for det deprimerende Donbass, åbenbarer sig foran mig: En nedlagt elevator fra en gammel kulmine og sorte jernbanespor fra den efterladte jernbane, der løber i retning af en kæmpe klippevæg fra minen.

De pro-russiske positioner ligger på toppen af klippevæggen. Det er der, snigskytte-reden er. De ukrainske soldater er forpligtet til at holde kontrollen med den blodige klippevæg 24 timer om dagen. Man ønsker at "holde øje med tingene," som en af soldaterne sagde. Og det går op for mig, at hans kammerat for nyligt blev skudt lige der, hvor jeg selv står nu.

Men jeg tager tilsyneladende fejl af frygten. Misha, en ung soldat fra en lille vestligt beliggende ukrainsk by, kigger mod fjenden gennem skyttegravshullet og rapporterer med ro i stemmen: "Hvis de ønsker at demoralisere os, har de virkelig forregnet sig. Når de dræber din kammerat, er der kun én følelse tilbage, og det er hævn. Hvis russerne invaderer, vil vi ramme dem med alt, hvad helvede har at tilbyde."

Helvede kan bryde løs
Klippevæggen i den gamle kulmine er kun én af mange steder, hvor gruppen på 35.000 pro-russiske oprørere under kommando af russiske officerer befinder sig. En offensiv gruppering af den russiske hær har placeret sig langs den østlige ukrainske grænse.

Fra 20. april vil dens styrke have nået 110.000 mænd. Det betyder, at den russiske hærs antal vil være over tre gange så stor som de ukrainske styrker ved Donbass. Det eneste, Kreml skal gøre, er at give kommandoen, og så vil alle opleve, hvordan helvede ser ud. Uanset hvilken side man står på.

Når det er sagt, så er den nuværende ukrainske hær ikke den samme, som den frivillige hær fra 2014 var. Den er måske ikke så stærk, som den russiske er. Men den er udrustet, trænet, og, vigtigst af alt, motiveret.

Den angribende part vil ikke få det så nemt, som den fik under annekteringen af Krim-halvøen. Jeg håber, at soldaten på toppen af klippevæggen med sin .338 kaliber-riffel også forstår det.

 

Andrij Tsaplienko er ukrainsk journalist. Altinget har ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne i denne reportage fra frontlinjen i Ukraine


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser