Bliv abonnent
Annonce
Om  
Henrik Ryberg

Vicedirektør i Forsvarsministeriet skifter chefsstol til Forsvaret

9. marts 2018 kl. 11.01

Chefen for Forsvarsakademiet vil også fremover have sin baggrund i Søværnet, når den nuværende chef, kontreadmiral Nils Wang, går på pension i slutningen af april 2018.

Han bliver afløst af Henrik Ryberg, der skifter vicedirektørposten ud med chefstillingen i Forsvarsakademiet, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

1. maj 2018 tiltræder han sin nye stilling og siger farvel til Forsvarministeriets Personalestyrelse. I den forbindelse bliver han også udnævnt til kontreadmiral.

Den 55-årige Henrik Ryberg har hele sin karriere beskæftiget sig med forsvaret og har en fortid som blandt andet chef for inspektionsskibet Thetis og næstkommanderende på korvetten Niels Juel. Han har desuden blandt andet været kursusleder på VUT II-forløbet på Forsvarsakademiet og chef for Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik på Forsvarsakademiet.

Han er uddannet på Søværnets Officersskole. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026