Jens Myrup PedersenProfessor og cyberlandsholdstræner skifter til Aarhus Universitet

Jens Myrup Pedersen skifter til Aarhus Universitet, hvor han skal være professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi.
Det skriver han på LinkedIn.
Her skal han være med til at udvikle cybersikkerhedsområdet.
"Både byen Aarhus og Aarhus Universitet satser stort på cybersikkerhed, med initiativer som blandt andet Security Tech Space og Cybercampus Denmark, og jeg håber jeg kan bidrage til at binde forskning, uddannelse, innovation og virksomhedssamarbejder sammen og skabe Danmarks stærkeste cybersikkerheds-community," skriver Jens Myrup Pedersen.
Aarhus Universitet meldte i januar ud, at man vil investere 300 millioner kroner i forskning i cybersikkerhed og oprette et nyt forskningscenter ved navn AU Cyber.
Jens Myrup Pedersen kommer fra en stilling ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet i København, hvor han har modtaget flere priser for sine evner som underviser. Han har været ansat på universitetet i 24 år.
Jens Myrup Pedersen er også landstræner for det danske cyberlandshold og er med til at afvikle danmarksmesterskaberne i cybersikkerhed. Desuden er han bestyrelsesformand for energiselskabet NRGi.
Han starter i sin nye stilling på Aarhus Universitet i maj 2026.
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Udviklingsbistand bør ikke spændes for en sikkerhedspolitisk vogn

















