Sara Røpke
Laila KildesgaardKL ansætter ny kontorchef for Teknik og Miljø
Kommunernes Landsforening (KL) har sat navn på den nye kontorchef for Teknik og Miljø. Det bliver den 47-årige Sara Røpke, der starter 30. september.
Det skriver Kommunernes Landsforening i en pressemeddelelse.
Som kontorchef for Teknik og Miljø bliver Sara Røpke chef for varetagelsen af kommunernes interesser og rådgivning inden for en lang række områder, som blandt andet dækker miljø, vand, natur, planlægning, forsyning, affald, veje, trafik beredskab samt by- og boligpolitik.
Det er områder, Sara Røpke tidligere har arbejdet med som kontorchef i Miljøministeriet, og derfor vender hun altså tilbage til miljøområdet.
"Jeg glæder mig til at vende tilbage til miljøområdet og arbejde med klima og miljø ud fra et kommunalt perspektiv. Kommunerne spiller en afgørende rolle på det grønne område, ikke mindst hvis regeringens høje ambitioner på klimadagsordenen skal indfries," siger Sara Røpke i pressemeddelelsen.
Som kontorchef i Miljøministeriet har Sara Røpke blandt andet arbejdet med vandplaner, luftforurening, støjforurening og friluftsliv. Og netop Sara Røpkes erfaring med miljøområdet, staten og kommunerne har været udslagsgivende for ansættelsen ifølge Laila Kildesgaard, direktør i KL.
"Vi havde et stærkt ansøgerfelt, men valget faldt på Sara, fordi hun både har lang erfaring med personaleledelse, kender dele af vores fagområde rigtig godt, har været ansat i staten, kender arbejdet i kommuner og regioner og har skullet løfte en meget kompleks ledelsesopgave i Greater Copenhagen," siger Laila Kildesgaard.
Omtalte personer
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Handler krigen i Iran om energi?
- Energikæmpe med appel til ny regering: Udfas alle gasfyr senest i 2035
Nyhedsoverblik

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu

EU vil beskytte udvalgte industrier mod kinesisk og amerikansk dominans. Nu skal biler og vindmøller være "Made in Europe"




















