Dansk Erhverv: Det er absurd, at en forældet havnelov kan hugge bremsen i for solcelleanlæg

Politiske vilje

Bedre udnyttelse af solenergi er ellers en oplagt del af løsningen på udfordringerne med elnettets kapacitet.

Med et solcelleanlæg i den rette skala kan virksomheder blive mere eller mindre selvforsynende, og produceres der mere strøm, end virksomheden selv skal bruge, sendes den overskydende strøm ud i det fælles elnet, samtidig med at virksomheden tjener penge på overskuddet.

Solceller er kort sagt en væsentlig del af elektrificeringen i Danmark, hvilket der også er bred enighed om i Folketinget, hvor et bredt flertal af parter i oktober 2025 indgik en aftale om udbygning af sol og vind på land og herunder fjernelse af unødvendige barrierer for opstilling af solcelleanlæg på kommunale og regionale bygninger.

Resultatet er, at store tagarealer i danske erhvervshavne i dag står ubrugte hen, selvom de oplagt kunne bruges til solceller. 

Morten Lorentzen
Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Så den politiske vilje til at fremme solceller er til stede.

Der er dog et enkelt hjørne i den danske lovgivning, der på uforståelig vis spænder ben for opstilling af solcelleanlæg, men som alligevel er sluppet under radaren.

I havneloven hedder det nemlig i tekniske termer, at en havn kan “eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra”.

Ubrugte tagarealer

Umiddelbart lyder det uskyldigt, men man skal hæfte sig ved den energiform, der ikke nævnes – nemlig solenergi, som i praksis betyder, at havnene ikke selv må producere og sælge overskudsproduktion af strøm fra solceller, selv hvis anlægget står på deres egne bygninger.

Resultatet er, at store tagarealer i danske erhvervshavne i dag står ubrugte hen, selvom de oplagt kunne bruges til solceller.

Og det er jo paradoksalt i en situation, hvor elnettets kapacitet er presset.

Samtidig vil solceller på havnenes tage – i modsætning til de ofte omdiskuterede solcelleparker på marker – ikke umiddelbart give visuelle gener for naboer eller andre.

Og det er ikke helt ligegyldige tal, der er på spil.

Et eksempel er ADP (Associated Danish Ports), der driver havnene i Fredericia, Nyborg og Hanstholm samt ikke mindst lager- og logistikcenteret Taulov Dry Port, hvor tagene på i alt 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter står klar til at blive udnyttet.

Der er med andre ord ikke tale om småting.

En tidssvarende havnelov

Det hører med til historien, at havneloven teknisk set ikke forhindrer, at havnene opstiller solcelleanlæg og producerer strøm “til eget forbrug”.

Det er derfor absurd, at lovgivningen tillader, at havne kan eje og drive bølge- og vindenergianlæg, men hugger bremsen i for solcelleanlæg.

Morten Lorentzen
Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Men hvis det skal batte noget, skal strømmen kunne aftages af brugerne på havnen – altså virksomhederne, der lejer sig ind på den enkelte havn.

Det er derfor absurd, at lovgivningen tillader, at havne kan eje og drive bølge- og vindenergianlæg, men hugger bremsen i for solcelleanlæg.

Den enkle forklaring er nok, at solceller ikke var noget, man talte om tilbage i 2012, hvor loven senest blev revideret.

Men der sker meget på 14 år, og loven i dag flugter hverken med tidens udfordringer eller regeringens egen ambition for udbygning af solcelleanlæg på land.

I Dansk Erhverv mener vi, at tiden er inde til at lovliggøre, at havnene selv kan eje og drive solcelleanlæg og sælge overskudsproduktionen videre til virksomhederne på havnen.

Det vil både aflaste et presset elnet og give et vigtigt løft til den grønne omstilling. Og af den årsag bør det være en høj prioritet for den kommende transportminister at sikre en tidssvarende og teknologineutral havnelov.