Debat

Aalborg-forskere og IDA: Sådan bliver vi fri af russisk gas

Hvis det skal give mening at mindske afhængigheden af russisk gas, så skal Danmark også standse import af andre energiformer fra Rusland, såsom biomasse, kul og olie. Det kræver noget så kedeligt som koordinering og planlægning, skriver energiforskere og IDA.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De seneste uger har vi set rigtig mange forslag til at reducere gasbehovet og bevæge os bort fra russisk gas.

Afsendere
  • Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet
  • Peter Sorknæs, Aalborg Universitet
  • Jakob Zinck Thellufsen, Aalborg Universitet
  • Henrik Lund, Aalborg Universitet
  • Poul Alberg Østergaard, Aalborg Universitet
  • Poul Thøis Madsen, Aalborg Universitet
  • Karl Sperling, Aalborg Universitet
  • Pernille Hagedorn-Rasmussen, Ingeniørforeningen IDA

Spørgsmålet er så, hvordan vi hurtigst muligt får gennemført tiltag, som bringer os på den ønskede kurs. Og her er svaret noget så kedeligt som koordinering og planlægning. Det gælder både, når det handler om at nedbringe såvel dansk som europæisk afhængighed af den russiske gas.

Et centralt værktøj i den sammenhæng er en dansk og en europæiske handlingsplan, der gør det muligt at komme mest effektivt videre.

En handlingsplan behøver ikke nødvendigvis indeholde alle aktiviteter, der skal sættes i gang, men den skal sikre, at vi får flyttet os i forhold til tidsaspektet ”så hurtigt som muligt”, som er et gennemgående ønske bag de mange reaktioner. Samtidig skal planen identificere hvem, der skal beslutte og handle på den nuværende energikrise.

Kriseberedskaber i energiforsyningen

Overordnet er der brug for at se på gasafhængigheden i tre tidsperspektiver, og vi skal handle i forhold til alle tre perspektiver samtidig. Vi skal handle akut og samtidig etablere tiltag, der på kort sigt (to-tre år) kan gøre en forskel, mens andre tiltag, som også skal besluttes hurtigt, først kan gøre en forskel i et mellemlangt perspektiv på fem-otte år.

Derudover er der brug for etablering af hurtigarbejdende nationale taskforces, som fokuserer på den egentlige omstilling af energiforsyningen

I Danmark bør vi på den akutte bane etablere et bredt nationalt kriseberedskab i energiforsyningen. Vi har brug for en energikrisegruppe, der på tværs af myndigheder, virksomheder og organisationer kan vurdere forslag til håndtering af krisen, samt sikre dialog og koordination mellem aktørerne.

Gruppen bør desuden arbejde kontinuert de kommende år med input til et kriseberedskab for energiforsyningen i EU.

Derudover er der brug for etablering af hurtigarbejdende nationale taskforces, som fokuserer på den egentlige omstilling af energiforsyningen. Det vil sige: Omstillingen af husstandenes gasforbrug, omstillingen af industriens processer og omstilling af forbruget i de dele af fjernvarmenettet, som baseres på gas.

Hvis vi skal nå i mål, er der behov for samarbejde på tværs af myndigheder, forsyningsvirksomheder og store naturgasvirksomheder, så vi opnår en hurtig nedbringelse af naturgasforbruget.

Der er desuden brug for en central enhed, eller et rejsehold, der kan understøtte analyser og projektvurdering med hensyn til myndighedsopgaver, som normalt foregår i kommunerne. Kommunerne og forsyningsvirksomhederne bør hurtigst muligt og helst inden sommerferien have afklaret, hvor der skal være fjernvarme.

Stop for etablering af nye gasforbrug

I Varmeplan Danmark 2021 er alle danske bygninger vurderet, hvilket kan bruges som grundlag for det videre arbejde. I denne plan konverteres 260.000 naturgasfyr, 44.000 oliefyr og 74.000 biomassefyr til fjernvarme. Mere end 100.000 naturgasfyr konverteres til individuelle varmepumper.

Temadebat

Hvordan skal vi erstatte russisk gas?

Danmarks import af russisk gas skal begrænses. Det er der enighed om blandt Folketingets partier.

Til gengæld deler ét spørgsmål vandene: Hvordan skal vi erstatte energien?

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]
 

På samme måde er der behov for, at vi får skruet gevaldigt op på energieffektivisering i industrien og for at forsyne industrielle processer med vedvarende energi. Der skal være et stop for etablering af nye gasforbrug.

Den krævende omstilling vil desuden betyde, at der også er behov for at identificere mulige flaskehalse på arbejdsmarkedet for at undgå forsinkelser i omlægningen. Dette bør have høj prioritet i Danmark og EU som helhed, for at undgå vi står i flaskehalse med hensyn til fjernvarme, elektrificering og etablering af mere vedvarende energi inden for de næste to-tre år.

For at erstatte de fossile energikilder er der behov for en markant øget produktion af vedvarende energi i Danmark, så også her er der behov for at speede planprocesserne op. Danmark har brug for en langsigtet plan for udbygning af vedvarende energi, både i forhold til energimål og placeringer.

Placering af ny vedvarende energi er helt centralt for, at vi kan opnå synergier og minimere omkostningerne til ledningsnettet. Derfor skal vi blive skarpere på, hvor vi vil placere energiproduktionen.

Der er brug for koordinerede planprocesser i kommunerne for placering af landvind, sol og biogas i relation til forbrug og ledningsnet, ligesom der på havet er brug for planer og beslutninger, der sætter klare retningslinjer for havets forskellige udviklere inden for energiområdet.

Der er brug for koordinerede planprocesser i kommunerne for placering af landvind, sol og biogas i relation til forbrug og ledningsnet

Den forventede effekt vil kunne ses løbende, men for mange projekter ses effekten først inden for de næste fem-syv år. Men det er meget vigtigt, at en styrkelse af planlægningen sættes i gang straks.

Europæisk sammenhæng

Danmark er en del af det europæiske gasmarked, derfor kan vi ikke alene gøre os fri af den russiske gas; alt, hvad der gøres, må ses i en europæisk kontekst, og regeringen har derfor en vigtig opgave med at skubbe på for en grøn og energieffektiv omstilling af det europæiske gasforbrug.

En stor del af diskussionen har handlet om at mindske afhængigheden af gas fra Rusland, men hvis det skal give mening, så skal Danmark jo også standse import af andre energiformer fra Rusland, såsom biomasse, kul og olie, og sikre forsyningen af disse gennem nye internationale aftaler i EU-samarbejder.

Men uanset, hvor påtrængende ønsket om at reducere energisyningen fra Rusland måtte være, starter opgaven med koordinering og planlægning. Rigtigt grebet an, kan vi forstærke og fremskynde den grønne omstilling, vi allerede er i gang med, mens hovedkuldse beslutninger kan risikere at forsinke og fordyre projektet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Vad Mathiesen

Professor, Institut for planlægning, Aalborg Uni., København
cand.polyt. (Aalborg Uni. 2003), ph.d. i energiplanlægning (Aalborg Uni. 2008)

Jakob Zinck Thellufsen

Lektor, Aalborg Universitet
Civilingeniør, By, Energi- og Miljøplanlægning (Aalborg Uni. 2013) ph.d., energiplanlægning (Aalborg Uni.)

Poul Alberg Østergaard

Professor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
civilingeniør (Aalborg Uni. 1994), ph.d. i energiplanlægning (Aalborg Uni. 2000)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024