Danmarks Naturvidenskabelige Akademis ph.d.-pris er blevet uddelt til Ariya Sangwongwanich, der er forsker ved Aalborg Universitet (AAU).
Det skriver AAU i en pressemeddelelse.
Ariya Sangwongwanich modtager prisen for sin forskning i solenergi, og hvordan man kan forudsige, hvornår komponenter, der omdanner solenergien til elektricitet, går i stykker. Dette gør, at man kan komme eventuelle nedbrud i forkøbet, og det er et skridt på vejen til vedvarende energi, der kører fejlfrit.
"Mit arbejde er fokuseret på at designe løsninger og effektelektroniske komponenter, der vil gøre integrationen af solenergi i elnettet gnidningsfri samt gøre det muligt at forudsige levetiden for de enkelte komponenter," udtaler Ariya Sangwongwanich, der er postdoc ved AAU.
Han udtaler yderligere:
"Det er en stor ære at modtage denne pris. Det er ikke kun en anerkendelse af mit arbejde, men det indikerer også, at folk bliver mere opmærksomme på solenergi-teknologi her i Danmark. Jeg er virkelig glad for at være en lille del af den bevægelse, som skubber denne teknologi fremad og hjælper samfundet med at blive mere bæredygtigt."
Ariya Sangwongwanich fik overrakt prisen 29. november 2019.
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu



















