Aktører fra vandsektoren: Danmark har supermagtspotentiale, men mistillid er en sten i skoen

Mads Helleberg Dorff og Niels Møller Nielsen
Hhv. branchechef, DI Vand, direktør, Herning Vand
Man skal ikke læse ret længe i diverse fagblade, nyheder eller deltage i møder fra vandbranchen, før man kunne få associationer til en boksekamp. I det ene ringhjørne står en vandbranche, der egentlig godt vil reguleres, men det skal være med respekt for selskaberne, deres udfordringer og hverdag.
I det andet ringhjørne står regulator i form af Forsyningssekretariatet, der med faglig dygtighed og oprigtig interesse i at forstå selskaberne og deres hverdag, udfører den opgave, de er sat i verden for.
Kampen udspiller sig, set udefra og lidt karikeret, ved at meget detaljerede regneark løbende sendes frem og tilbage. Tanken om noget, der til forveksling ligner endnu en gang New public Management, bliver ved med at dukke op.
Supermagtspotentiale
Der er ikke noget galt med en regulering af en monopoliseret vandsektor, ej heller en diskussion omkring effektivitet, kommaer og detaljer. Det må bare ikke ske på bekostning af vores fælles ambitioner på vandområdet, og skygge for fremtidige ambitioner omkring bæredygtige anlægsprojekter eller test- og demonstration af nye teknologier.
Der skal være sammenhæng mellem ambitioner, muligheder og rammevilkår
Mads Helleberg Dorff og Niels Møller Nielsen
Hhv. branchechef, DI Vand, direktør, Herning Vand
For drikkevand, spildevand og klimatilpasning udgør et enormt – og ofte overset – supermagtspotentiale for Danmark. Et potentiale som kan understøtte vækst og velfærd, miljø og klima – og rent drikkevand og vandmiljø.
Samtidig investerer den danske vandsektor årligt for et tocifret milliardbeløb i Danmark. Det er enorme summer, der kan understøtte den grønne omstilling og sikre, at Danmark fortsat er et foregangsland på vandområdet og levere på både velfærd, miljø og klima.
Desværre er mistilliden mellem myndigheder og forsyninger i forhold til den økonomiske regulering af sektoren en sten i skoen. Det udfordrer, at vi får høstet det fulde potentiale af den danske styrkeposition på vand.
Derfor er der behov for, at vi på tværs af sektoren – frem mod næstkommende regulering af vandsektorloven – sætter os ned og gentænker tilgangen til reguleringen.
Vi foreslår, at vi begynder at kigge udover excel-arket og i stedet tager et supplerende fremtidsperspektiv for den danske vandsektor.
Der er behov for en mere holistisk og sammenhængende diskussion af potentialer og målsætninger på vandområdet sat overfor den økonomiske regulering af vandsektoren og hvordan den er indrettet. Der skal være sammenhæng mellem ambitioner, muligheder og rammevilkår.
Helhedsorienteret regulering
Derfor lad os i fællesskab tage boksehandskerne af. Lad os allerede nu etablere et offentligt-privat forum i forlængelse af en vækstplan på vandområdet.
Et forum hvor vi sætter tillid i fokus og samskaber en ny regulering blandt andet på basis af ledelsessystemer. Et forum hvor vi mødes på tværs af myndigheder, nationale interessenter samt virksomheder, der arbejder med vandløsninger.
Her skal diskuteres et fremsynet bud på en regulering fra 2025, der er helhedsorienteret, beskytter forbrugerne, omfavner eksportpotentialet og respekterer effektiviseringsmuligheder.
Samme mål som i den brede politiske aftale om en justeret økonomisk regulering af vandsektoren, men med overvejelser om, hvordan vi bedst understøtter de mange andre målsætninger og potentialer for vandsektoren på tværs af velfærd, miljø og klima.
Lad os afslutningsvist citere forhenværende minister og formand for Folketinget Bertel Haarder, som i sin afskedstale til Folketinget 4. oktober 2022 slog et slag for det danske råstof ”tillid”: ”Vær gode ved Danmark, og lev op til det nordiske guld, som er den grundlæggende tillid, vi har til hinanden. Den hjalp os gennem coronaen og vil hjælpe os gennem krigen og inflationen. Tillid til, hvad vores samfund formår. Tillid til hinanden. Til myndigheder. Ja, sågar tillid til politiske modstandere.”
Lad Haarders ord være grundpræmissen for samarbejdet, dialogen og diskussionen om en ny økonomiske regulering af vandsektoren. Lad os snarest kick-starte arbejdet i et nyt forum i forlængelse af vækstplanen.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Søren Holm Johansen71 årI dag
Bestyrelsesformand og seniorrådgiver, fhv. koncerndirektør, Rambøll Gruppen
Lea Stentoft Berling41 år2. juni
Direktør, Danske Fodterapeuter, bestyrelsesmedlem, Secretary General, International Federation of Podiatrists- Ole Stahl61 år
2. juni
Career Events & Partnerships, Topsoe

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Rossens tavle styrede genrejsningen af Socialdemokratiet. Nu skal den sikre Dan Jørgensen succes i Bruxelles
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Martin Rossen om vejen fra Statsministeriet til EU: Magt er noget andet i Bruxelles
- Dyr strøm er ved at splitte Norden ad
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
















