ARC om nye miljøgodkendelser: De mest forurenende affaldsanlæg står til at overleve – det må ikke ske

Forudsætningen i Klimaplan for en grøn affaldssektor er klokkeklar: De miljømæssigt dårligste affaldsenergianlæg skal lukke. De miljømæssigt bedste skal overleve.

Denne forudsætning blev vedtaget af det meget brede politiske flertal i Folketinget, der står bag aftalen. Når man tænker klima og miljø, vil det også være mærkeligt at mene det modsatte.

Ikke desto mindre ser det ud til, at netop det kan blive virkelighed.

Miljøstyrelsen, som varetager myndighedsudøvelsen over for de danske affaldsenergianlæg, er i gang med en revurdering af alle anlæggenes miljøgodkendelser.

Og af den revurdering fremgår det, at ”Forbrændingsanlæggene vil således få fastsat individuelle grænseværdier svarende til, hvad det enkelte forbrændingsanlæg kan præstere”.

Miljøstyrelsens aktuelle revurdering indebærer altså, at de danske affaldsenergianlæg skal overholde forskellige grænseværdier ud fra, hvad det enkelte anlæg kan præstere i dag.

Det betyder, at nogle anlæg får lempeligere grænseværdier end andre. Det svarer lidt til, at man belønner en ældre ret så forurenende bilproducent med at kunne udlede mere fra produktionen, mens den moderne konkurrent skal leve op til væsentligt strammere udledningskrav.

Det er ikke lige konkurrence.

Modstrid med klimaaftalens mål

De forskelligartede grænseværdier er i direkte modstrid med forudsætningen i klimaaftalen om, at det er de miljømæssigt dårligste anlæg, der skal lukke.

Faktisk får de dårligste anlæg en langvarig konkurrencefordel på grund af miljøgodkendelsernes lange retsvirkning.

Miljøgodkendelserne er det væsentligste håndtag, der kan tages i anvendelse, hvis de mest miljørigtige anlæg skal stå tilbage til sidst. Skal tankegangen i klimaaftalen virkeliggøres, bør anlæg med den højeste miljøstandard faktisk udstyres med en konkurrencemæssig fordel – ikke en ulempe.

Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, ARC

Sat på spidsen kan ældre anlæg køre videre med deres forældede teknologi. Og samtidig er de ældre anlægs historiske investeringer i datidens teknologi nu afskrevet, og de står således markant bedre rustet i konkurrencen over for nye anlæg, der har investeret tungt i den nyeste og mest moderne teknologi.

De ældre anlæg slæber med andre ord ingen omkostninger med sig, når de snart skal kastes ud i konkurrence med de nye anlæg med høje omkostninger.

Miljøstyrelsen skaber ulige konkurrence

Situationen rejser et centralt spørgsmål om den forestående liberalisering af affaldssektoren: Hvem kommer til at vinde konkurrencen – dem, der er billige, eller dem, der er dyre?

ARC har henvendt sig til Miljøstyrelsen med sin bekymring. Men Miljøstyrelsen har oplyst, at de ikke kan inddrage aspekter som affaldsenergianlæggenes konkurrenceevne ved revurdering af miljøgodkendelserne.

Hvis en af de helt afgørende hjørnesten i klimaaftalen opgives allerede nu, kan der berettiget stilles alvorligt spørgsmålstegn ved, om konkurrenceudsættelse kan levere den udvikling, som forligspartierne ønsker, nemlig 30 procent kapacitetsreduktion i 2030, hvor de miljømæssigt bedste anlæg står tilbage til sidst. Fundamentet vakler. 

Miljøgodkendelserne har en væsentlig betydning for de fremtidige konkurrenceforhold mellem værkerne på grund af deres retsvirkning og lange tidshorisont fra godkendelsestidspunktet og frem mod 2030.

Miljøgodkendelserne er det væsentligste og mest virksomme håndtag, der kan tages i anvendelse, hvis de mest miljørigtige anlæg skal stå tilbage til sidst.

Skal tankegangen i klimaaftalen virkeliggøres, bør anlæg med den højeste miljøstandard faktisk udstyres med en konkurrencemæssig fordel – ikke en ulempe.

Hvis der ikke sikres en lige konkurrence, kan det få markante og negative konsekvenser for miljøet samt øge risikoen for massive tab for de kommuner, der inden for gældende rammevilkår og i tiltro til kommende regulering har foretaget langsigtede miljøinvesteringer.

Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, ARC

Hvis Miljøstyrelsen virkelig mener, at miljøgodkendelserne ikke kan bruges til at stramme miljøkravene for de anlæg, der halter efter, er det vanskeligt at forestille sig, hvilke regulatoriske greb der så kan anvendes for at sikre, at det er de bedste anlæg, der står tilbage til sidst.

Det er muligt, at der er en vej, men jeg synes, den er vanskelig at få øje på. Derfor vil jeg også opfordre myndighederne til hurtigst muligt at komme på banen og fortælle, hvordan de har tænkt sig at give de miljømæssigt bedste anlæg en konkurrencefordel – eller som minimum lige konkurrencevilkår – i et kommende frit marked.

Folketinget skal sikre lige konkurrencevilkår

Energistyrelsen er i gang med at udarbejde en samlet plan til forligspartierne bag Klimaplanen. Her er minimumsnormer i forhold til udledning centrale i forhold til udbudskrav, tilpasning af affaldsenergikapaciteten og fremtidige miljøkrav.

I den forbindelse er det ARC's helt klare opfattelse, at der naturligvis bør være ens og skrappest mulige grænseværdier for at etablere en jævn spilleplade for den fremtidige konkurrence. Det vil sikre den bedst mulige miljøbeskyttelse og samtidig indfri klimaaftalens ambition.

ARC opfordrer derfor forligskredsen samt Miljøstyrelsen og Energistyrelsen til at anlægge en mere offensiv tilgang til de fremtidige miljøkrav og samtidig sikre lige konkurrence i respekt for den indgåede aftale om Klimaplanen.

Hvis der ikke sikres en lige konkurrence, kan det få markante og negative konsekvenser for miljøet samt øge risikoen for massive tab for de kommuner, der inden for gældende rammevilkår og i tiltro til kommende regulering har foretaget langsigtede miljøinvesteringer.

Et bredt flertal blandt Folketingets partier har valgt, at konkurrenceudsættelse er et relevant instrument til at fremme øget miljø- og klimabeskyttelse.

Nu må vi have svar på, hvordan det skal ske i praksis.