Amager Ressourcecenter: Plastik skal ikke gå op i røg

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør for Amager Ressourcecenter (ARC)
Lige om lidt kommer regeringen med den nationale plasthandlingsplan. Lad det være en ambitiøs en.
Det er ingen hemmelighed, at lige så fantastisk plastik er, lige så skadeligt er det for miljø og klima. Om det så ender som mikroplast i verdenshavene eller som fossilt CO2, så står vi med et kæmpe problem.
Så når nu regeringen barsler med en landsdækkende plan for, hvordan vi håndterer vores plast, så lad os gribe muligheden og gøre Danmark til foregangsland.
Skriv til qvistgaard@altinget.dk
Hos ARC vil vi gøre alt for at få plasten ud af vores energianlæg. Derfor understøtter vi de kommuner, der vil kildesortere plasten, og derfor bygger vi sorteringsanlæg, der kan hive den plast ud, som måtte være tilbage i restaffaldet.
Men hvorfor stoppe der? Hvis det skal batte noget, skal plasten ud af alle ovne; på energianlæg, på cementfabrikker og alle andre steder, hvor plast bliver brugt som brændsel.
Det [er] alt for dyrt at genanvende plast i forhold til, hvor billigt det er at lave nye produkter af jomfruelig plast. Det økonomiske incitament er simpelthen fraværende.
Jacob H. Simonsen
Direktør, Amager Ressourcecenter
Lad os gøre det ordentligt
Som direktør for en affaldshåndteringsvirksomhed møder jeg først plastprodukterne, når de har sluppet borgernes hænder. Og set fra min stol er der tre hovedproblemer, der skal løses, hvis mere plast skal genanvendes.
For det første er det alt for dyrt at genanvende plast i forhold til, hvor billigt det er at lave nye produkter af jomfruelig plast. Det økonomiske incitament er simpelthen fraværende. Det kan løses politisk.
For det andet skal vi have styr på hele plasthåndteringskæden. Der er stadig dansk og europæisk plast, som sorteres fra og ender i tredjeverdens lande uden for vores kontrol. Men helt ærligt, vi er så rige, at vi selv skal kunne håndtere vores plastaffald.
Og for det tredje er en stor del af den plast, vi modtager, alt for kompleks og sammensat. Men hvis vi lykkes med at holde alt europæisk plastaffald inden for de europæiske grænser, vil vi blive opmærksomme på, at vi har et kæmpe problem. Og så er det min påstand, at der lynhurtigt vil blive stillet nogle designkrav til plastprodukter.
Danmark er for lille et land til at komme i mål med en effektiv og omfattende plasthåndtering – men så må vi have Europa med. Hvis vi vil noget med den nationale plasthandlingsplan, så lad os gøre det ordentligt, og lad os gøre det ambitiøst.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet















