Boligejernes appetit for energirenoveringer skal vækkes

"Boligejerne sidder selv med guleroden", siger klimaministeren.

Men i praksis ser vi ingen mekanismer i markedet, der skubber energirenoveringer i gang. Løsningerne fokuserer snævert på udbudssiden, mens det er efterspørgslen, der er den virkelige barriere for at skubbe markedet i gang.

Samfundet står over for et kæmpe uforløst potentiale i forhold til at reducere bygningers energiforbrug.

Med den nye energirenoveringsstrategi lægges en politisk retning, hvor regeringen satser på at opgradere og kvalificere udbuddet af løsninger og redskaber til at nå målet.

Men strategien lider under mangel på incitamenter til boligejerne. De besparelser, boligejerne kan opnå ved at energieffektivisere deres boliger i sig selv, er nemlig ikke store nok til at udgøre guleroden.

Det centrale spørgsmål, som bliver overset i strategien, er, om boligejerne i det hele taget har lyst til at energirenovere? Vi kan gøre løsningerne på markedet nok så smarte og tilgængelige for boligejerne; hvis de ikke ser gevinsten ved det, så rykker vi ikke markedet en tøddel.

Opgaven, vi alle forsøger at løse, er, hvordan vi kan udvikle motivation og incitamenter hos boligejerne, så de oplever en værdi ved at kaste sig over energirenoveringsprojektet. Og den lektie, vi kan tage med os fra den engelske model, er, at der skal andet til end gennemgribende initiativer på udbudssiden.

Mieke Bak Rasmussen
Seniorkonsulent i Insero Energy

Mavefornemmelse - ikke rationale
Vi skal ikke kigge langt ud i EU for at se den ringe effekt af lignende - endda mere omfattende - ordninger.

Med Green Deal har englænderne siden januar 2013 tilbudt de engelske husejere nemme løsninger for energirenovering gennem rådgivning og tilskud. Men på trods af, at energirenoveringer er blevet både billigere og lettere at gennemføre, har kun omkring 250 boligejere i 2013 søgt om en "green deal".

Den engelske model har altså stadig lang vej endnu til ambitionen om at reducere energiregningen hos 14 millioner boligejere.

Opgaven, vi alle forsøger at løse, er, hvordan vi kan udvikle motivation og incitamenter hos boligejerne, så de oplever en værdi ved at kaste sig over energirenoveringsprojektet. Og den lektie, vi kan tage med os fra den engelske model, er, at der skal andet til end gennemgribende initiativer på udbudssiden.

Fejlen, vi begår er, at vi prøver at designe løsninger ud fra de rationaler, vi tror, boligejeren gennemgår omkring økonomi, sundhed og miljø - rationaler, som ikke altid indgår, når vi som mennesker træffer beslutninger; når vi for eksempel investerer vores penge i en al for dyr ferie til Maldiverne.

Vi følger en følelse og en mavefornemmelse - ikke et rationale.

Fokus på efterspørgslen
Når vi skal designe instrumenter, der skal fremme energirenoveringer, skal vi derfor rette blikket mod efterspørgslen og kigge nærmere på de psykologiske reaktioner og tendenser i mennesket, som ikke burde betyde noget, men alligevel har stor betydning for, hvorvidt man får succes med et politisk virkemiddel.

Hvis økonomiske incitamenter og øget information skal have optimal effekt, skal de designes på baggrund af disse adfærdsmæssige indsigter. Det er denne forudsætning, der er udgangspunktet i nudge-tilgangen.

Nudging er stadig en relativt ny tilgang på energiområdet, og vi mangler viden og erfaringer omkring, hvordan nudging kan blive en game changer på energirenoveringsområdet.

Det er derfor helt centralt, at vi udvikler, afprøver og demonstrerer de løsninger, som skal skabe værdien og efterspørgslen hjemme i vores boliger. Først når vi har den viden klarlagt, kan vi sætte det store ryk for energirenoveringer i gang.