Bliv abonnent
Annonce

Borgmestre kan ikke genkende Støjbergs ”populistiske” solcelleretorik: Vi har selv bedt om den vedvarende energi

Danmarksdemokraternes Inger Støjberg kaldte til kamp mod regeringens "jernmarker" på partiets landsmøde. Men det ærgrer nu fire jyske borgmestre: "Det er meget, meget populistisk."
Danmarksdemokraternes Inger Støjberg kaldte til kamp mod regeringens "jernmarker" på partiets landsmøde. Men det ærgrer nu fire jyske borgmestre: "Det er meget, meget populistisk."Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
13. november 2024 kl. 04.00

Inger Støjberg tager fejl, når hun reducerer regeringens kommende energiparker til et hovedstadsprojekt, som trækkes ned over hovedet på de jyske landdistrikter.

Planerne om at opføre solceller og vindmøller i det åbne land kommer nemlig i høj grad fra lokalområderne selv.

Det er jo ikke København, der kommer og siger, at der skal være de her parker. Hele udgangspunktet er en byrådsbeslutning, som vi forfølger.

Per Bach Laursen (V)
Borgmester, Vesthimmerlands Kommune

Sådan lyder det nu fra fire nord- og vestjyske borgmestre, der ikke føler sig genkendt i retorikken fra Danmarksdemokraternes formand.

"Det er jo ikke København, der kommer og siger, at der skal være de her parker. Hele udgangspunktet er en byrådsbeslutning, som vi forfølger. Hvis man vil have produktiviteten i Danmark – og særligt i Nordjylland – op, er det her nødvendigt," siger Per Bach Laursen (V), der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

"Det er født ude ved os og kommet fra bunden. Det er nogle projektmagere, der er kommet til os, men vi kunne jo bare have sagt nej tak. Vi er ikke blevet påduttet noget fra regeringen, tværtimod kunne jeg på det her område næsten have ønsket mig mere statslig indblanding," supplerer Mogens Gade (V), som er borgmester i Jammerbugt Kommune.

Begge kommuner har hver to energiparker med i den statslige udpegning. I Holstebro Kommune har man også meldt et areal ind.

"Det store anlæg i Idomlund er noget, vi selv ønsker. Vi kan se fremtidens arbejdspladser i det projekt, fordi der kommer til at være industrier, som vil lægge sig op ad det," siger borgmester H.C. Østerby (S).

I Thisted Kommune er man indtil videre gået fri for statslige energiparker, men kommunen havde faktisk budt ind med arealer, fortæller borgmester Niels Jørgen Pedersen (V).

"Men så etablerer vi dem bare selv. Vores udbygning af vedvarende energi kommer ikke fra regeringen eller København. Når vi sætter anlæg op, er det ikke fordi, vi føler os presset til det. Det er fordi, at vi selv ser nogle muligheder i at gøre det," siger han.

Fakta

Hvad er energiparkerne?

Regeringens energiparker skal efter planen både kunne rumme vindmøller, solceller og power-to-x-anlæg og skal ifølge en bred politisk aftale fra december ”i væsentlig grad” være med til at indfri målsætningen om en firedobling af elproduktionen fra sol og landvind frem mod 2030.

Da idéen oprindeligt blev præsenteret under S-regeringen, var tanken, at der blot skulle være 10-15 store energiparker rundt i landet. På den måde håbede man, at man kunne undgå mange af de naboklager, der ofte ender med at spænde ben for at få den vedvarende energi sat op.

Da kommuner og virksomheder ikke har meldt så store arealer ind, er den ambition siden blevet skrottet.

I stedet præsenterede regeringen i oktober sidste år 32 potentielle områder rundtom i landet. Her lød forhåbningen, at man med en større pose penge til naboer, bedre muligheder for erhvervsudvikling tæt på parkerne og mere statslig assistance til kommunerne kunne få tempoet op på udbygningen af sol og vind.

Siden blev yderligere 83 arealer blevet meldt ind som mulige energiparker. I juni præsenterede regeringen så de første 18 parker, der har fået positiv tilbagemelding fra kommunerne, og som man nu arbejder videre med at få realiseret. Siden er det tallet steget til 26 parker.

 

Meget populistisk

De statsligt udpegede energiparker skal efter planen både kunne rumme vindmøller, solceller og power-to-x-anlæg og skal ifølge en bred politisk aftale fra december sidste år "i væsentlig grad" være med til at indfri målsætningen om en firedobling af elproduktionen fra sol og landvind frem mod 2030.

Målsætningen kommer af et bredt politisk ønske om at nedbringe de danske klimaudledninger og blive fri af russisk gas.

Det er ærgerligt at gøre den her debat til en krig og en modsætning mellem øst og vest. Det er en opgave, vi skal være fælles om i Danmark.

Niels Jørgen Pedersen (V)
Borgmester, Thisted Kommune

Det er kommunerne selv, der byder ind med arealerne til den statslige udpegning, og resultatet er foreløbigt, at 26 parker er på vej, hvoraf 24 er placeret i Jylland.

Det fik for få uger Inger Støjberg til at kalde til kamp mod regeringens "jernmarker" på Danmarksdemokraternes landsmøde.

Parkerne er et udtryk for "en ambition fra nogle politikere i København", som "man trækker ned over hovedet på en lokalbefolkning," og som derfor er et "planlagt overgreb på landdistrikterne," forklarede Støjberg i interviews og i sin tale.

Angrebet ærgrer de fire borgmestre.

"Det er meget, meget populistisk, og det er ærgerligt at gøre den her debat til en krig og en modsætning mellem øst og vest. Det er en opgave, vi skal være fælles om i Danmark, og jeg tror for eksempel, at der kan være en vilje i øst til at betale en smule til vest, fordi vi har plads til anlæggene," siger Niels Jørgen Pedersen fra Thisted.

Mogens Gade fra Jammerbugt Kommune kalder Danmarksdemokraternes position for "en børnebillet".

"Når man ved, hvilke udfordringer vi står over for, bliver man nødt til at bidrage til den grønne omstilling. Desuden er der kommet flere og flere fordele ved projekterne, som gør hele den her dagsorden væsentlig mere nuanceret, end Inger Støjberg fremlægger den," siger han.

I Holstebro er H.C. Østerby decideret nervøs for, at diskursen er med til at gøre problemet større, end det er.

"Det er trist, at debatten skal foregå på det niveau, fordi det her handler ikke om by mod land, men om at man sikrer en god kompensation til de naboer, der bliver ramt. Vi kan godt mærke en modstand mod vedvarende energi på land, men den bliver ikke mindre af, at Danmarksdemokraterne skaber en meget firkantet retorik om det hele," siger borgmesteren.

Læs også

Erstatte landbruget

Alle fortæller de, at de vedvarende energi-anlæg bidrager positivt til kommunernes klimaplaner, men også med tiltrængte arbejdspladser, aktivitet i trængte yderområder og billigere energi til borgerne.

Der er kommuner, der har sat så meget op, at man bliver bekymret for, hvad det kommer til at betyde for fremtidens befolkningstal i kommunerne. Derfor mener jeg også, at vi fra Christiansborg har et ansvar for, at det her ikke stikker af.

Susie Jessen (DD)
Politisk ordfører og landdistriktsordfører

"Vi vil gerne have del i det potentiale, som den grønne omstilling har i vores områder, hvor der er plads til både vindmøller, solceller og biogasanlæg. Hvis det bliver attraktivt for virksomheder med et stort energiforbrug at flytte hertil og etablere sig i nærheden af en grøn industripark, kan det betyde, at vi begynder at opleve en tilvækst i vores befolkningstal igen og dermed også i skattegrundlaget," siger Per Bach Laursen fra Vesthimmerlands Kommune.

Borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade påpeger også, at projekterne er blevet mere motiverende end tidligere, fordi kompensationen til naboer og kommuner er blevet bedre.

"En af vores parker giver 100 permanente arbejdspladser, når den står færdig, og det betyder meget i et område som vores, hvor eksempelvis landbruget gradvist fylder mindre. Så er det godt at få nogle arbejdspladser, der kan erstatte dem, der før var i landbruget. Det bidrager positivt til både bosætning, erhverv og dermed også skattegrundlaget," siger han.

I Thisted er man på samme linje.

"Hvis vi samler det i energizoner med både sol, vind, biogas, pyrolyse og Power-to-X-anlæg, skaber vi også forudsætninger for at kunne tiltrække erhverv. Det skaber billig varme og strøm og giver kommunen attraktive industriområder til energitunge virksomheder. I en kommune som vores med rigtig meget landbrugsproduktion, kan det også hjælpe med at balancere vores klimaregnskab," siger borgmester Niels Jørgen Pedersen.

Læs også
 

DD: Forskel på lokalsamfund og byråd

Kritikken får dog ikke Danmarksdemokraterne til at skifte position.

Partiet foreslår et øjeblikkeligt stop for planerne om de 26 energiparker og har onsdag kaldt klimaminister Lars Aagaard (M) og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) i samråd.

Her skal ministrene blandt andet stå til ansvar for den geografiske fordeling af energiparkerne. Også selvom det er kommunerne selv, der har valgt at stille arealerne til rådighed.

"Det er regeringens ansvar, fordi man ikke har gjort det nemmere for byerne at sætte vedvarende energi op. I dag er det nærmest umuligt at få lov til at sætte noget op på offentlige tage og bygninger, og hvis man havde gjort noget ved det til at starte med, kunne det være, at der havde været mindre behov for store energiparker på god landbrugsjord," siger politisk ordfører Susie Jessen (DD).

Heller ikke borgmestrene i de berørte områder tager tilstrækkeligt hensyn til de borgere i yderområderne, som føler sig klemt af den vedvarende energi, der får huspriserne til at "rasle ned", påpeger hun.

"Der er forskel på opbakningen fra lokalsamfundet og opbakningen fra kommunalbestyrelsen. Et byråd kan have mange gode grunde til at sætte det her op, men man bør også have blik for, hvad der sker ude i periferien af en kommune. Der er mange tilfælde, hvor man ikke har det," siger Susie Jessen.

Læs også

Hun henviser konkret til Ringkøbing-Skjern, der er en af de kommuner med flest landvindmøller og solcelleparker, men hvor borgerprotester nu har fået Venstres borgmesterkandidat til at foreslå en pause i udrulningen.

"Der er kommuner, der har sat så meget op, at man bliver bekymret for, hvad det kommer til at betyde for fremtidens befolkningstal i kommunerne. Derfor mener jeg også, at vi fra Christiansborg har et ansvar for, at det her ikke stikker af."

Der er fire borgmestre, som mener, at I er med til at gøre den her debat mere unuanceret, end den er. Hvad siger du til den kritik?

"Det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke er imod udrulningen af grøn energi, og der er også eksempler på, at der sættes anlæg op i landdistrikterne, hvor det går fint. Men der skal være en retfærdighed i udrulningen, og det giver ikke mening, at der er storbykommunerne, som slet ikke kommer til at sætte noget op. Det kommer til at knække Danmark mere over, end hvad godt er," siger Susie Jessen.

Samrådet med de to ministre afvikles tidligt onsdag morgen.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026