Brancheaktører: Det er absurd at kritisere erhvervslivets frustration over dyrt og komplekst producentansvar

Andreas Hastrup Clemmensen, Henrik Borg Kristensen og Iben Kinch Sohn
Hhv. fagchef for Cirkulære materialer, produkter og emballager, Dansk Erhverv, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer, og chef for cirkulær økonomi, Dansk Industri
I et indlæg her i Altinget kalder Brancheforeningen Cirkulær erhvervslivets legitime kritik af producentansvaret for en klagesang. Argumentet er, at Miljøministeriets ‘nabotjek’ viser, at tingene ikke står værre til end i vores nabolande.
Men det er absurd at kritisere virksomhederne for at ønske forbedring af noget, der ikke fungerer, bare fordi det heller ikke fungerer hos naboerne.
Nabotjekket dokumenterer ikke, at den danske model fungerer optimalt. Det viser tværtimod, at producentansvar er både dyrt og komplekst i flere lande. Det er ikke et argument for at ignorere danske problemer.
Tværtimod har virksomhederne bidraget konstruktivt med en række anbefalinger til, hvordan producentansvaret kan implementeres, så det gavner miljøet uden at skade erhvervslivet.
Det kan blive udgangspunkt for, at Danmark kan få en model for producentansvaret, som nabolandene kan lade sig inspirere af.
Ikke en klagesang
Da de kommunale gebyrer i sommeren 2025 viste sig at være omkring 50 procent højere end forventet, var det ikke klagesang, man hørte fra erhvervslivet.
Vi påpegede en konkret og dokumenteret merregning – baseret på kommunale omkostninger til affaldsindsamling opgjort uden gennemsigtighed og uden klare rammer for, hvilke udgifter der kunne lægges over på producenterne.
Virksomhederne havde indrettet sig efter nationale prisestimater fra Cowi – ikke et efterfølgende nabotjek med brede og vanskeligt sammenlignelige prisspænd. Kritikken har aldrig handlet om, at Danmark nødvendigvis var dyrere end andre lande.
Den har handlet om, at de kommunale omkostninger steg voldsomt og varierede markant fra kommune til kommune.
Sammenlignelige kommuner meldte for eksempel udgifter ind for indsamling af pap, som varierede med flere hundrede procent. Det er ikke nødvendigvis udtryk for dårlig drift – men for et system, der ikke var indrettet robust nok.
Vi ønsker fortsat mere genanvendelse og en stærkere cirkulær økonomi. Men systemet skal være gennemsigtigt, proportionalt og fungere i praksis.
Hhv. fagchef, Dansk Erhverv, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer, og chef, Dansk Industri
Derfor var det nødvendigt, at regeringen greb ind og sikrede ensartet kompensation for nødvendige og effektive omkostninger. Det øger transparensen, gør systemet mere forudsigeligt og matcher kravene i emballageforordningen.
Cirkulær undlader også at nævne, at de danske priser i nabotjekket er baseret på de midlertidigt nedsatte priser – efter regeringen i september meldte en reduktion på 37,5 procent ud for at afbøde de mest katastrofale konsekvenser for virksomhederne.
De priser, erhvervslivet reagerede på, var langt højere. Det var derfor, regeringen handlede.
At kalde regeringens reduktion på i alt 400 millioner en “rabat” er misvisende. Det var en nødvendig korrektion af et system, der udviklede sig langt dyrere og mere uforudsigeligt end forudsat.
Det nye folketing skal følge op
Erhvervslivet bakker entydigt op om de grønne ambitioner. Men i dag bruger virksomheder betydelige ressourcer på at afklare producentdefinitioner, indberette data og navigere i et system, der er mere komplekst, end EU-reglerne kræver.
Det tager fokus fra det, producentansvaret egentlig skal levere: mere genbrug og genanvendelse.
De fælles anbefalinger fra Virksomhedsforum viser tydeligt, hvor reglerne kan forenkles. Vi havde gerne set, at der blev rettet op før valget. Det nåede regeringen ikke – men vi forventer, at det nye folketing følger op.
Vi ønsker fortsat mere genanvendelse og en stærkere cirkulær økonomi. Men systemet skal være gennemsigtigt, proportionalt og fungere i praksis. Det gør det ikke fuldt ud i dag.
Artiklen var skrevet af
Andreas Hastrup Clemmensen, Henrik Borg Kristensen og Iben Kinch Sohn
Hhv. fagchef for Cirkulære materialer, produkter og emballager, Dansk Erhverv, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer, og chef for cirkulær økonomi, Dansk Industri
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet


















