Brancheforening: Det grønne køkkenaffald skal ud på landet

Af Bruno Sander Nielsen
Sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas

For snart tre år siden kom Miljøstyrelsen, regeringen og Folketinget med en ressourcestrategi og efterfølgende en ressourceplan, hvor hovedfokus var, at det organiske affald skal ud af forbrændingsanlæggene og ind i biogasanlæggene.

Det er en tankegang, der er helt i tråd med tidens fokus på bæredygtighed, cirkulær økonomi, omtanke for eftertiden og vores individuelle ansvar som borgere. Gennem kildesortering får vi den organiske fraktion skilt fra andre fraktioner – fuldstændig som vi i dag sorterer aviser, pap og glas fra.

Stort potentiale for genanvendelse af organiske ressourcer
Der er mange fordele ved at skabe og forstærke samarbejdet mellem by og land.

På landet har afgrøderne brug for de næringsstoffer, der er i de organiske ressourcer, vi hidtil har behandlet og bortskaffet som affald.

Der er mest fokus på fosfor, som er en knap ressource. Fosfor er et helt nødvendigt næringsstof i alle levende celler. Uden fosfor ingen fødevareproduktion. Derfor skal fosfor genanvendes som gødning i fødevareproduktionen.

Der er langt mere fornuft i at skabe synergier mellem land og by via husdyrgødningsbaserede biogasanlæg end ved at smide madaffaldet i det lokale rensningsanlæg.

Bruno Sander Nielsen
Sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas

Men fosfor er ikke det eneste værdistof, en biologisk ressourceforvaltning kan sikre genanvendelsen af. Organiske ressourcer fra husholdninger, dagligvarehandelen, fødevareindustri m.v. indeholder også kvælstof og kali – de to andre næringsstoffer, som afgrøderne har brug for i større mængder. Foruden en lang række mikronæringsstoffer og kulstof.

Recirkulering af kulstof er vigtig, da kulstof både bidrager til at gøre landbrugsjorden til et bedre dyrkningsmedium, og fordi kulstoflagring i jorden bidrager til at mindske drivhuseffekten og dermed menneskeskabte klimaforandringer.

Gevinsterne er størst ved biogasanlæg
Mange kommuner har taget handsken op og arbejder målrettet på både forsøgsordninger og fuldskalaordninger med indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation. Og Miljøstyrelsen skubber på erfaringsopsamling og udviklingsaktiviteter, så det bliver en succes.

Den kildesorterede organiske dagrenovation kan afgasses på spildevandsrensningsanlæg, men de samfundsmæssige gevinster vil være størst ved afgasning i husdyrgødningsbaserede biogasanlæg.

Det vil nemlig sikre, at vi holder hus med og får genanvendt alle næringsstofferne, samtidig med at energien udnyttes, og vi får recirkuleret noget kulstof til jorden. Og det bidrager til, at vi får udnyttet husdyrgødningens energipotentiale, samtidig med at fødevareproduktionens påvirkning af vandmiljøet og klimaet m.v. minimeres.

For affaldssektoren er der yderligere den fordel, at man derved får en platform til at recirkulere næringsstofferne fra den organiske dagrenovation, da de allerede er opblandet i den afgassede husdyrgødning.

Sæt grænse for fysiske urenheder
Der er langt mere fornuft i at skabe synergier mellem land og by via husdyrgødningsbaserede biogasanlæg, end ved at smide madaffaldet i det lokale rensningsanlæg. På den måde bidrager borgerne til den fremtidige bæredygtige fødevareforsyning, og alle næringsstofferne bliver genanvendt.

Det er ikke uden udfordringer. Men løsning af udfordringer er jo det, der skaber udvikling i samfundet.

Vi har brug for, at Miljøstyrelsen fastsætter grænser for fysiske urenheder i 'Affald til jord-bekendtgørelsen', så der ikke tilføres glas og plast til den jord, vi producerer fødevarer på.

Så borgerne, affaldsindsamlerne, forbehandlingsanlæggene, biogasanlæggene og fødevareproducenterne har et sikkert grundlag til at sikre en optimal implementering af ressourceplanen.