Cevea: Nederlag for regeringen: Vand og varme ude af Finansministeriets hænder

Ingen politiker i Danmark er nogensinde gået til valg på at privatisere deres vælgeres vandværker eller deres fjernvarmeanlæg. Alligevel bliver hver eneste regering, der tiltræder, tilsyneladende præsenteret for embedsværkets plan om, at den fællesejede forsyningssektor skal sælges – eller som det eufemistisk hedder ”åbnes for private investorer”.
Særligt i Finansministeriet lader man til at være af den opfattelse, at fælleseje er ineffektivt.
Med (endnu) en verdensfjern McKinsey-rapport indkøbt og lynproduceret, forberedte man et frontalangreb på den, i international sammenligning, uhyre effektive forsyningssektor, da Løkkes regering trådte til.
Selvom resten af verden har fra dårlige til katastrofale erfaringer med private operatører på monopolydelser som vand og varme, accepterede regeringen et fantasital for, hvor meget man kunne påstå, at almindelige danskere ville spare på, at deres forsyninger blev privatiseret.
Modsat, hvad der er blevet lovet, har privatisering ført til højere priser, dårligere kvalitet og underinvestering i infrastrukturen.
Ingen mulighed for privat profit
Det er en overset, men overordentlig god nyhed, at Finansministeriets og regeringens planer for privatisering af forsyningssektoren smuldrede i forrige uge, da man indgik en ny aftale om ’økonomisk regulering af fjernvarmesektoren’.
I realiteten er regeringens stort anlagte ”Forsyningsstrategi” faldet fra hinanden. Noget, vi kun kan være glade for. Den byggede på en økonomisk ønsketænkning, der ligger meget langt fra virkeligheden. Og meget få kunne se fornuften i den. Selv ministeren mente vist noget andet tidligere.
Det er en overset, men overordentlig god nyhed, at Finansministeriets og regeringens planer for privatisering af forsyningssektoren smuldrede i forrige uge.
Kristian Weise
Direktør, Cevea
McKinsey og co. lovede på bestilling, at der var et potentiale for effektivisering i milliardklassen. Alle, der vidste noget om sektoren, afviste rapporten som ukonkret og fejlbehæftet. Konklusionerne er milevidt fra nogen virkelighed, der kunne genkendes af nogen der arbejdede med forsyningssektoren.
Sammenligner man priserne i Danmark, Sverige og Tyskland ser man, at vi faktisk betaler den billigste pris for fjernvarme, hvis man fraregner moms og afgifter. Det til trods for – eller måske netop fordi! – at Danmark er det eneste af de tre lande, der ikke har opgivet nonprofit-tanken på forsyningsområdet og hvor ”effektiviseringen” ønskes drevet af ønsket om at kunne trække profit ud af sektoren.
Det bliver forbrugerne, der skal betale profitten, hvis vand og varme skal være en gunstig forretning. I lande som USA, Frankrig og Tyskland har eksperimenter med at privatisere vandforsyningen slået fejl. Modsat, hvad der er blevet lovet, har privatisering ført til højere priser, dårligere kvalitet og underinvestering i infrastrukturen.
Man kan bare se til Berlin: Efter en periode med stigende priser valgte borgerne i Berlin for få år siden at købe deres vandforsyning tilbage for 1,2 milliarder euro, efter at man havde været igennem en katastrofal privatisering. For at få råd til at betale det tog byen et 30-årigt lån, som borgerne skal afdrage på gennem deres vandregninger. Skulle vi ikke lade være at begå samme fejl.
Tillid og fælleseje er stærkt fundament
Det danske system bygger på tillid. I bestyrelserne i vores forsyningsselskaber sidder blandt andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ikke kun varetager selskabets, men også samfundets interesser. Hvis de gør deres job dårligt, kan vælgerne skille sig af med dem ved næste valg.
Det er tåbeligt at erstatte et velfungerende tillidssystem med et, der bygger på konflikt mellem investorer, forbrugere og det offentlige, der ville blive tvunget til at bruge store beløb på formentlig mere eller mindre forgæves forsøg på at regulere driften.
Samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er reelt, hvad der denne gang reddede Danmark fra, hvad der kunne blive en perlerække af mindre Dong-fadæser.
Det er tid til, at vores folkevalgte kommer med reelle politiske alternativer til effektiviseringseksperterne i Finansministeriet og deres foretrukne konsulenthuse. For kun sådan, lader det til, kan vi undgå nye Dong- og Skat-sager.
Læs mere: Nederlag til Lilleholt: Fjernvarmeselskaber må ikke beholde overskuddet
......
Kristian Weise er direktør for centrumvenstre-tænketanken Cevea. Hver anden torsdag skriver han klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet















