22. november 2017 kl. 02.30

COP23 er slut: Det kom der ud af klimatopmødet

Q&A: Et teknisk klimatopmøde med fremskridt og amerikanere i nedtonet, konstruktiv rolle. Danmarks klimachefforhandler Anette Ejersted giver her et overblik over, hvad der tages med fra Bonn-klimaforhandlingerne.

Fiji havde formandskabet under årets FN-klimaforhandlinger, der blev afholdt i Bonn i Tyskland.Foto: /ritzau/Martin Meissner

Morten Øyen

Redaktør

Jeg tror, man generelt gerne ville være nået længere på mange spor. Men oplevelsen er, at man nåede så langt, som man nu kunne taget i betragtning af, at der stadig er et år tilbage, før presset for færdig tekst for alvor kan mærkes.
Anette Ejersted
Klimachefforhandler, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Amerikanerne holdt sig i skindet. Køreplanen blev holdt. Næste års COP24-klimatopmøde i Polen bliver afgørende, for det er først der, det hele skal vedtages.

Fakta

Klimaaftalen fra COP21-topmødet

Indgået i december 2015 i Paris.

196 FN-lande indgik aftalen.

Hovedformålet med aftalen er at holde den globale temperaturstigning "et stykke under" to grader celsius i forhold til førindustrielt niveau – og gerne under 1,5 grader, hvis muligt.

Med aftalen stiler verdens lande mod, at udledningen af drivhusgasser topper "så snart som muligt" med "hurtige reduktioner" derefter.

De rige lande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an i CO2-nedskæringer. Ulande opfordres til "med tiden" at skære i forbruget. Rige lande opfordres til økonomisk at støtte ulandes CO2-reduktioner.

Det er nogle af overskrifterne oven på årets COP23-klimatopmøde i Bonn, der blev afsluttet i fredags.

Bagtæppet for forhandlingerne var, at Parisaftalen, der blev vedtaget i 2015, stadig har en række udeståender, som skal forhandles færdigt for at gøre aftalen mere konkret.