Kommentar af 
Dan Jørgensen

Dan Jørgensen om CO2-fangst: Det er ikke en løs idé på regeringens skitseblok

Det er en udbredt misforståelse, at CCS er en uprøvet teknologi. Vi må erkende, at uanset hvor gode vi bliver til at reducere CO2-udledning, bliver der brug for fangst og lagring, skriver klimaministeren. 

De danske vindmøller voksede ikke bare op af jorden, og det gør CCS heller ikke uden massive investeringer, skriver Dan Jørgensen (S).
De danske vindmøller voksede ikke bare op af jorden, og det gør CCS heller ikke uden massive investeringer, skriver Dan Jørgensen (S).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dan Jørgensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I debatten om den danske klimaindsats synes der at være en udbredt opfattelse af, at regeringen baserer sin klimapolitik på teknologier, der endnu kun findes som løse idéer på en skitseblok. Det er mildest talt en misforståelse.

Dels har vi allerede sammen med brede flertal i Folketinget indgået klimaaftaler, der leverer over syv millioner tons CO2-reduktioner (hermed er vi altså på halvandet år kommet en tredjedel af vejen til det mål, vi har ti år til at nå frem mod 2030). Dels er vi godt i gang med at udvikle de teknologier og løsninger, der skal hjælpe os med at komme helt i mål. 

Denne klumme handler om et af de vigtige virkemidler, der kommer til at gøre en kæmpe forskel. Ikke af sig selv. Men fordi vi aktivt vælger at gå den vej.

Det drejer sig om fangst og lagring af CO2. Det går ud på, at vi tager kulstoffet ud af røgen, inden det havner i atmosfæren, og pumper den tilbage i jorden. Lyder det som science fiction? Det er det ikke.

100 år gammel teknologi
CCS er hverken en ukendt eller uprøvet teknologi. Tværtimod har man i godt og vel 100 år kendt til teknologier, der kan fange CO2. Siden 1920’erne har man for eksempel renset luften for CO2 i ubåde og siden 1960’erne i rumskibe. Og både fangst og lagring af CO2 er i årtier blevet anvendt kommercielt i stor skala.

CCS må aldrig blive en undskyldning for ikke at reducere.

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Spredt over hele verden er der i dag en lang række både større og mindre CCS-anlæg. Størstedelen ligger i USA og Canada, men vi behøver ikke kigge længere end til Norge for at få syn for sagen. Med stor succes har nordmændene i et kvart århundrede indfanget CO2 fra produktionen af naturgas og sendt den tilbage i undergrunden. Hvert år sparer det atmosfæren for 1,7 millioner tons CO2.

Og Norge har – ligesom blandt andre Holland og Storbritannien – flere større CCS-projekter på vej, blandt et stort lager ud for Bergen og fangst fra cementfabrikken Norcem i Brevik.

Så hvorfor skulle lige netop Danmark, der rent faktisk har et kæmpe potentiale for lagring af CO2 i undergrunden, ikke også satse på den teknologi? 

Kommer til at koste penge
På verdensplan fjerner CCS hvert år 40 millioner tons CO2. Det lyder måske ikke af meget, al den stund vi alene i Danmark ser et potentiale for reduktioner i størrelsesordenen fire-ni millioner tons i 2030.

Men teknologi udvikler sig som bekendt ikke af sig selv. De danske vindmøller voksede heller ikke bare op af jorden. Og vindmølleteknologien spredte sig ikke over hele verden af sig selv.

Teknologi udvikler sig, fordi behovet, interessen og ikke mindst investeringer er der. Behovet for CCS er åbenlyst, interessen er der fra store dele af verden, og den bliver fulgt op af massive investeringer. Men ikke nok. Her kan Danmark gøre en forskel ved at være frontrunner.

Det kommer til at koste penge. Men det bliver en god investering. Derfor er jeg glad for, at vi med klimaaftalen om energi og industri sidste sommer satte ikke mindre end 16 milliarder kroner af til CCS i Danmark.

FN og Klimarådet anbefaler
Desværre er der stadig folk, der er imod CCS. Selv her i Danmark støder jeg ofte på kritik, fordi vi har valgt at investere, som vi har.

Derfor er det måske på sin plads at fremhæve, at FN’s klimapanel IPCC og det danske klimaråd peger på CCS som et vigtigt middel til at indfri Parisaftalen. Både fordi det kan hjælpe med de udledninger, som ellers er svære at gøre noget ved, og fordi det kan fjerne CO2 fra atmosfæren. Det sidste sker, hvis vi kombinerer CCS med afbrænding af biomasse. Her vil vi fange og lagre den CO2, som planter har optaget fra luften.

Men det er ikke småting, der skal til. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) skal vi frem mod 2060 i alt fange og lagre mere end 100 milliarder tons CO2 for at leve op til de globale klima- og energimål.

I debatten om den danske klimaindsats synes der at være en udbredt opfattelse af, at regeringen baserer sin klimapolitik på teknologier, der endnu kun findes som løse idéer på en skitseblok. 

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Derfor investerer vi i Danmark massivt i at gøre CCS til en del af løsningen i Danmark, for den kommer selvsagt ikke af sig selv.

Ikke bare varm luft
Desuden er vi er i fuld gang med omfattende CCS- og Power-to-X-strategier, som vi vil være færdige med i 2021. CCS-strategien allerede inden sommerferien. Alt sammen i samarbejde med brancheorganisationer og virksomheder, som allerede selv har fremlagt ambitiøse planer.

For eksempel har en sammenslutning af hovedstadens energi- og forsyningsselskaber (Carbon Capture Cluster Copenhagen eller bare C4) ambitioner om at kunne indfange tre millioner tons CO2 om året fra 2030. Og andre steder i landet er der også planer om fangst af CO2 fra de store udledere. 

Og det er ikke bare varm luft  Amager Ressource Center har fremlagt konkrete planer om at indfange og lagre op mod 450.000 tons CO2 om året fra 2025, og Vestforbrænding, der også  har arbejdet med CO2-fangst i flere år, forventer reduktioner i samme størrelsesorden inden 2030. Også Aalborg Portland er i gang med at afdække mulighederne for at indfange CO2 fra cementfabrikken i Aalborg. På lagringsiden er et konsortium med Ineos, Mærsk Drilling, Wintershall Dea og Geus ligeledes langt i undersøgelserne af at bruge et udtjent gasfelt i Nordsøen som lager. 

CCS kommer altså til at spille en vigtig rolle i klimaindsatsen. Ikke bare i Danmark, men over hele verden.

Når det er sagt, er det klart, at teknologien ikke kan stå alene. CCS må aldrig blive en undskyldning for ikke at reducere. Vi skal omstille alt det, vi overhovedet kan. Men vi må samtidig anerkende, at uanset hvor gode vi bliver til vedvarende energi, og hvor meget vi satser på energieffektivitet, er der også brug for CCS.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00