Debat

Dansk Affaldsforening: Genbrugspladser skal engagere os i den grønne omstilling

DEBAT: Den grønne omstilling skal give mening for den enkelte. På genbrugspladsen ser vi sammenhængen mellem os selv, forbrug, miljø og samfund, skriver Mikkel Brandstrup. 

"På genbrugspladserne går knap 80 procent af det affald, som borgere og virksomheder sorterer, til genbrug og genanvendelse," skriver Mikkel Brandrup 
"På genbrugspladserne går knap 80 procent af det affald, som borgere og virksomheder sorterer, til genbrug og genanvendelse," skriver Mikkel Brandrup Foto: Liselotte Sabroe Ritzau/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikkel Brandrup
Direktør, Dansk Affaldsforening

The missing link i den grønne omstilling er os selv. Ikke blot af demokratiske grunde, men i høj grad, fordi borgerne er nødt til at være med, når vi som samfund skal skabe forandringer, som er både omfattende og varige.

Den erkendelse breder sig netop nu. Senest har Klimrådet valgt en adfærdsforsker som nyt rådsmedlem. Bente Halkier skal supplere den tekniske viden med et perspektiv på, hvordan vi grundlæggende ændrer vores vaner og adfærd. Det er godt og tiltrængt.

Nudging og nye kampagner slår ikke til. Når den grønne omstilling skal integreres i hele samfundet, skal den give mening for den enkelte.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Konkret og meningsfyldt
Her kan genbrugspladserne noget særligt. Der findes knap 400 genbrugspladser i Danmark, og de benyttes flittigt.

De største af dem er med over 300.000 årlige besøgende i samme liga som mange kendte danske turistattraktioner i popularitet.

På genbrugspladserne er der unikke muligheder for at engagere borgerne i den grønne omstilling og flytte hele samfundet på længere sigt.

Mikkel Brandrup
Direktør, Dansk Affaldsforening

Når man står på pladsen med udtjente produkter i hånden, som snart efter bliver til affald – og igen til noget nyt – er det konkret og meningsfyldt. Her er en direkte sammenhæng mellem den enkelte person, forbrug, miljø og samfund.

Nogle gange er forbindelsen så konkret, at det er lokale virksomheder, som kan bruge affaldet i produktionen. Eller bekendte fra lokalområdet, der kan bruge det gamle sofabord.

Kommuner og kommunale affaldsselskaber er i fuld gang med at udvikle genbrugspladserne med nye funktioner og muligheder.

Allerede nu er det muligt at give genstande til genbrugsbutikker eller via byttehjørner til andre medborgere på knap 250 pladser i Danmark.

Man kan hente kompost til haven, poser til madaffald og meget mere. Undervisningstilbud og workshops skyder op. Efterhånden er der også flere steder tilknyttet iværksættere og nye socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med at udvikle grønne forretningsmodeller baseret på genbrug og upcycling af affald. Det sker overalt, fra København til Århus, fra Næstved til Hjørring.

Læs også

"Ting og sager" udleder CO2
I dag er den grønne omstilling blevet storpolitik. Ikke mindst i kraft af klimamålet om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Med så stor en opgave er det naturligt, at den politiske debat kommer til at handle om de markante ting. Antallet af elbiler, energiøer, CO2-fangst og fremtidens landbrug og fødevareforbrug. Alt sammen rigtigt og vigtigt, men ikke tilstrækkeligt til at flytte samfundet på længere sigt.

Der er mange sammenhænge og mekanismer i den grønne omstilling, der rækker meget længere. Man udvinder ikke aluminium og andre materialer uden at trække på jordens ressourcer, påvirke miljø og natur og bruge massive mængder energi. 

Og der laves ikke mange produkter uden nye materialer. Ifølge Concito udgør "ting og sager" knap 25 procent af en gennemsnitlig danskers CO2-udledning.

Borgerne vil vide mere 
På genbrugspladserne går knap 80 procent af det affald, som borgere og virksomheder sorterer, til genbrug og genanvendelse, hvor affaldet får nyt liv, som reducerer materialeforbruget og CO2-udledningen.

Det viser en ny analyse, som Dansk Affaldsforening har udarbejdet i samarbejde med JHN Processor. Det er et positivt bidrag.

Men lige så væsentligt er det, at borgerne befinder sig i en situation, hvor de er klar til at tale om miljø og klima, når de kommer på genbrugspladserne.  

Det skal være opmærksomme på den miljø- og klimapåvirkning, som vores forbrug og produkter har, og på, hvad affaldet kan bruges til, både som input i nye produkter, som el og varme eller som genbrug til glæde for andre.

Men borgerne vil også gerne vide mere om, hvad de selv kan gøre, og hvor de store udfordringer ligger gemt. Genbrugspladsen åbner vores øjne og kan gøre os hver især i stand til at handle og bidrage.

Unik mulighed for at engagere
Alle større samfundsmæssige ændringer kræver, at nogen gør noget.

Og der skal gøres rigtig meget for, at omstillingen til et samfund baseret på vedvarende energi, bæredygtigt ressourceforbrug og miljø- og naturbeskyttelse bliver til virkelighed.

Afgifter og tilskud påvirker naturligvis vores adfærd. Det er derfor, at vi har dem og bruger dem. Økonomiske incitamenter kan få os til at skifte oliefyret ud med grøn fjernvarme eller købe en elbil.

Men hvis vi for alvor vil noget med den grønne omstilling, skal vi som borgere have forståelsen og engagementet til købe genbrug, som vi køber nyt, udvikle en bedre grøn indkøbspolitik på jobbet, sætte os for at etablere den næste grønne virksomhed eller forretningsmodel, eller gøre andre ting, som sætter skub i omstillingen.

På genbrugspladserne er der unikke muligheder for at engagere borgerne i den grønne omstilling og flytte hele samfundet på længere sigt. Lad os bruge dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Brandrup

Public affairs-rådgiver, Advice
cand.comm. (Roskilde Uni.)

0:000:00