Dansk Fjernvarme: Grøn omstilling kan drukne i regneark og bureaukrati

DEBAT: Inden 2030 vil fjernvarmeselskaberne være 100 procent CO2-neutral. Desværre er der flere bump på vejen, som kan forhindre, fordyre og endda helt forpurre den grønne omstilling, skriver Lars Blunck. 

Af Lars Blunck
Afdelingsleder i Dansk Fjernvarme

Regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen vil med en ny, national handlingsplan sparke mere liv i FN’s 17 verdensmål. Danmark skal ligge helt fremme internationalt og skabe reelle, målbare og bæredygtige resultater inden 2030.

Den ambition behøver Wammen ikke lede længe efter opbakning til hos landets fjernvarmeselskaber.

For varmesektoren er i fuld gang med at omsætte verdensmålene til grønne realiteter. Særligt det syvende: At sikre alle adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

Grøn varme til langt flere
Helt konkret er fjernvarmeselskaberne gået sammen om to ambitiøse indsatser: Inden 2030 skal varmeforsyningen være 100 procent CO2-neutral, og samtidig skal olie- og naturgasfyrene ud af 500.000 danske boliger.

Samlet set er det en kolossal omstilling af varmeforsyningen. Til gengæld vil det have en kæmpe effekt.

Varmesektoren vil kunne bidrage med omkring 44 procent af mankoen i forhold til målet om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 sammenlignet med 1990. 

Allerede nu er 62 procent af fjernvarmen fri for fossile brændsler, og tallet stiger støt, imens den gennemsnitlige varmepris fortsætter med at falde. Blandt andet fordi mange varmeselskaber nu er løsnet fra årtiers snerrende tvangsbindinger til naturgas og kraftvarmeproduktion og i stedet kan skifte til grønne varmekilder og nye brændselsfrie teknologier.

Benspænd truer omstillingen
Desværre er vejen frem bare langt fra uden bump. Nogen endda så store, at de fordyrer, forsinker eller ligefrem truer flere grønne fremskridt.

Der mangler for eksempel kontant opbakning til at udvikle fjernvarme baseret på en kombination af store varmepumper og varmt vand fra undergrunden, såkaldt geotermi. Mange spår ellers, at det kan blive et nyt, dansk industrieventyr på størrelse med vindmøller.

Samtidig har kommunerne fået frataget deres mulighed for at planlægge varmeforsyningen effektivt, og nye tilskudsordninger favoriserer udbredelsen af individuelle varmepumper i områder, hvor den kollektive fjernvarme ellers kan levere langt mere grøn omstilling for langt færre penge.

Hår i suppen
Og som et ekstra hår i suppen arbejder regeringens embedsmænd – stik imod den klimaaftale Folketinget vedtog lige før sommerferien – videre med planer om at indføre en tung og bureaukratisk regulering af fjernvarmesektoren, der vil drukne den grønne omstilling i regneark og kontrolsystemer.

Den slags benspænd forhindrer ikke kun fjernvarmeselskaberne i at tage flere, grønne syvmileskridt. De lægger også hindringer i vejen for andre energisektorer.

For fjernvarmens evne til at opsamle, lagre og udnytte energi, er en forudsætning for at kunne finansiere og få fuldt udbytte af vindmøller, biogas og overskudsvarme fra industrien. Det gælder også i forhold de nye Power to X-anlæg, som regeringen nu vil investere milliarder i.

Derfor er varmesektoren mere end klar til at bakke op om regeringens planer om at realisere FN’s verdensmål.

Tiden er ikke til flere uforpligtende skåltaler, men derimod til fælles indsatser og ikke mindst politiske beslutninger, der kan gøre FN’s verdensmål til hverdagsmål, der sikrer en bæredygtig fremtid og grøn varme til hele Danmark.

Forrige artikel Fagpersoner: Foreslået dataforbedring om kloakoverløb løser ikke problemet Fagpersoner: Foreslået dataforbedring om kloakoverløb løser ikke problemet Næste artikel Aktører: Øget digitalisering i forsyningen kan bane vejen til reduktionsmål Aktører: Øget digitalisering i forsyningen kan bane vejen til reduktionsmål
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.