Dansk Miljøteknologi: Affaldsteknologien har overhalet lovgivningen

Mette Boye
Chefkonsulent, Dansk Miljøteknologi
Den netop udstedte bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, der blev offentliggjort 3. juli 2018 (også kaldet slambekendtgørelsen), er et konkret og ærgerligt eksempel på uambitiøs miljølovgivning, hvor den teknologiske udvikling har overhalet lovgivningskravene, længe inden bekendtgørelsen er offentliggjort.
Bekendtgørelsen omhandler krav til, hvad der må spredes på vores marker.
I marts måned 2018 skrev Dansk Miljøteknologi i sit høringssvar på baggrund af sine medlemmer, at ”ambitionsniveauet er for lavt, hvad angår grænseværdier for fysiske urenheder (plast, glas og kompositmaterialer)”.
Skriv til debat@altinget.dk
Her efter offentliggørelsen i starten af juli kan vi notere os, at grænseværdierne står uforandrede.
Baggrunden for vores vurdering af grænseværdierne er, at vi allerede nu har forbehandlingsteknologier, som kan levere biopulp (fra organisk affald) med indhold af fysiske urenheder langt under de foreslåede grænseværdier.
Grænseværdierne burde fungere som en driver, der kan få leverandører af forbehandlingssanlæg til at levere endnu renere biopulp.
Mette Boye
Chefkonsulent, Dansk Miljøteknologi
Grænseværdierne burde fungere som en driver, der kan få leverandører af forbehandlingssanlæg til at levere endnu renere biopulp. Hertil kommer, at de svenske regler er mere restriktive end de danske.
Sænk mængden af plast
Derudover anser Dansk Miljøteknologi den foreslåede grænseværdi for plast, der må spredes på markerne, for alt for rummelig, set i lyset af at både EU og Danmark fornuftigt nok vil sætte ind over for spredning af plast i miljøet.
Det giver ikke mening at sprede plastik ud over markerne, når vi samtidig forsøger at begrænse udbredelse af plast via en kommende national såvel som europæisk plastikstrategi.
Den foreslåede grænseværdi for plast vil betyde, at der kan spredes op til 10,5 kg plast pr hektar. Dette svarer til 318 bæreposer/hektar (bærepose fra et supermarked lig 33 g pose). En mere forståelig sammenligning er 32 poser per år i en villahave på 1.000 m2. En værdi under 1/10 af den foreslåede grænseværdi ville være mere passende.
Denne type lovgivning er vigtig, da den kan bidrage til at motivere danske virksomheder til at udvikle endnu bedre og ambitiøse løsninger, hvilket er til gavn for miljø, eksport og arbejdspladser.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet













