Dansk Miljøteknologi: Derfor er miljøteknologi en dansk styrkeposition

Af Jørn Jespersen og Mette Boye
Henholdsvis direktør og chefkonsulent, Dansk Miljøteknologi
En ny strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023 har netop været i høring, og det lover godt.
Strategien sætter rammerne for den decentrale erhvervsfremmeindsats de kommende fire år og peger på miljøteknologi som en dansk styrkeposition med store forretningsmæssige potentialer. Det er der god grund til.
Miljøteknologi dækker i denne sammenhæng over løsninger inden for blandt andet vand-, luft- og jordrensning, vandforsyning, spildevand, kemikaliesubstitutter, affaldshåndtering, cirkulær økonomi, klimatilpasning, ressourceeffektivitet, procesoptimering af spildreduktion samt nyt og genanvendt plast.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Dansk miljøteknologi i verdensklasse
Omverdenen er bevidst om, at danske virksomheder kan levere miljøteknologi i verdensklasse.
Danske pumper, måleinstrumenter og vandrensningsudstyr hjælper for eksempel med at styrke andre landes vandforsyning og sikre miljømæssige forbedringer.
Omverdenen er bevidst om, at danske virksomheder kan levere miljøteknologi i verdensklasse.
Jørn Jespersen og Mette Boye
Hhv. direktør og chefkonsulent, Dansk Miljøteknologi
Strategien underbygger satsningen på miljøteknologi med følgende tal: I Danmark arbejder cirka 350 virksomheder med vandteknologier, og de beskæftiger omkring 18.000 medarbejdere.
I 2017 eksporterede disse virksomheder for knapt 20 milliarder kroner, og Danmark er således et af de lande i Europa med størst eksport af vandteknologi målt på eksportens andel af BNP.
I perioden 2010-2017 steg den danske eksport med 31 procent. Danske virksomheder eksporterede ren luft løsninger for over syv milliarder kroner i 2015.
Højteknologiske virksomheder
Samtidig er der i disse år en stor tilgang af højteknologiske virksomheder, der for eksempel arbejder med teknologier til måling, rensning og genanvendelse af vand.
Hertil kommer, at branchen i samarbejde med Folketinget og skiftende regeringer har både en Luftvision og en Vandvision med fokus på eksportsamarbejde.
Vi er tilfredse med, at erhvervsfremmebestyrelsen understreger, at strategien skal skabe værdi for virksomhederne, og at hele erhvervsfremmesystemet skal være efterspørgselsdrevet (og ikke udbudsdrevet).
Klyngeorganisationer skal styrke indsatsen
I den forbindelse er det helt afgørende for Dansk Miljøteknologi, at de kommende klyngeorganisationer bliver etableret og kommer til at fungere i meget tæt kontakt med virksomhederne – både i deres struktur, ledelse og daglige arbejde.
Der må ikke blive tale om projektmageri for projektmagernes skyld. Vi finder det også naturligt at tænke virksomhedernes kunder ind i klyngeorganisationens arbejde på linje med investorer med mere, ikke mindst i forhold til forsyningssektoren.
Den globale efterspørgsel efter løsninger til grøn omstilling forventes at stige. Verdensmålene kan kun indfries ved hjælp af specialiseret viden og teknologi, der både er nytænkende og forener god forretning med beskyttelse af miljøet.
Det er dét, Dansk Miljøteknologi er god til. Vi ser frem til at bidrage til at indfri ambitionerne i erhvervsfremmeindsatsen og vil arbejde for, at nye miljøteknologier, offentlig efterspørgsel og rammevilkår spiller effektivt sammen.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
















