Dansk Miljøteknologi: Godt grønt udspil fra S, men hvor er miljøteknologien?

Af Leif Bentsen og Jørn Jespersen
Hhv. administrerende direktør i Krüger A/S og næstformand for Dansk Miljøteknologi og direktør i Dansk Miljøteknologi

Dansk Miljøteknologi hilser Socialdemokratiets nye grønne udspil velkommen.

Vi er glade for ambitionsniveauet om, at Danmark igen skal være en grøn stormagt, og vi er helt enige i, at det grønne perspektiv ud over grøn energi også handler om at imødegå vandmangel og nedbringe forurening af luften i vores byer.

Der er rigtig mange perspektiver i at styrke det grønne danske erhvervsliv i hele sin bredde. Alt for ofte indsnævres den grønne omstilling til at handle om vindmøller og grøn energi.

Det er også vigtige områder, men Verdensmålene handler jo bredt om adgang til rent vand, livet i havene, bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion, oprensning af forurenet jord og om at mindske belastningen af miljø og klima helt generelt.

Så derfor er det positivt, at Socialdemokratiet har det større og bredere perspektiv.

Der er bred enighed blandt interessenterne, om at der er behov for et løft i de årlige bevillinger på op til mindst 200 millioner kroner og 4-årige bevillingsrammer, så virksomhederne får en fornuftig planlægningshorisont.

Leif Bentsen og Jørn Jespersen
Hhv. administrerende direktør i Krüger A/S og næstformand for Dansk Miljøteknologi og direktør i Dansk Miljøteknologi

Hvis vi skal forløse det store potentiale, Danmark har som grøn stormagt, der viser vejen mod et bæredygtigt samfund gennem vores mange grønne løsninger og teknologier, og hvis vi samtidigt skal høste gevinsten ved vores førerposition og skabe masser af spændende, vellønnede og fremtidssikrede arbejdspladser baseret på eksportorienterede virksomheder, så skal vi hele tiden være teknologisk på forkant. Vi kan ganske enkelt ikke komme for langt foran.

Behov for løft i de årlige bevillinger
Derfor er det også godt, at Socialdemokratiet lægger vægt på den grønne tekniske forskning og på større demonstrationsprojekter i prioriterede udviklingslande. Forskning og udvikling, lovgivning som driver og offentligt privat samarbejde om investeringer er ganske rigtigt vejen frem mod øget eksport.

Socialdemokratiet opererer med en grøn forskningsmilliard, og det er positivt, at partiet har en vilje til at øge bevillinger til de grønne forsknings- og udviklingsprogrammer, som er faldet siden 2015, og som derfor også har betydet et fald i de private virksomheders indsats for udvikling og innovation.

Men det er uklart, på hvilke områder partiet ønsker at styrke indsatsen. Vi har for eksempel ledt efter konkrete formuleringer om en styrkelse af det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP), som netop retter sig mod rent vand, ren luft og cirkulær økonomi.

Når der i disse dage skrives om to store jordrensningsprojekter ved Høfde 42, er det ligeledes projekter, som er muliggjort gennem medfinansiering fra MUDP.

Og der er bred enighed blandt interessenterne, blandt andet Dansk Metal, DI, Ingeniørforeningen og Dansk Miljøteknologi, om, at der er behov for et løft i de årlige bevillinger på op til mindst 200 millioner kroner og 4-årige bevillingsrammer, så virksomhederne får en fornuftig planlægningshorisont.

Det vil give langt flere og mere innovative projekter med stor, privat medfinansiering, som Socialdemokratiet udtrykkeligt ønsker, og som man i øvrigt tidligere på højt niveau har erklæret sig enig i.  

Vi kan så i fællesskab bakke op bag genskabelse af det grønne nationalregnskab, så vi hele tiden sikrer, at vi er på rette vej, både økonomisk og miljømæssigt, og kan rette indsatsen til, så vi opnår den bedste effekt på den mest omkostningseffektive måde.