Christian Pilegaard Zinglersen
Kim Jørgensen
Nadia CalviñoDansk profil rykker ind i toppen af EU-pengetank

Christian Pilgaard Zinglersen er udnævnt som ny leder af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) permanente repræsentation i Bruxelles.
Det skriver investeringsbanken i en pressemeddelelse torsdag.
Hermed tiltræder han også stillingen som vicegeneralsekretær i EIB-Gruppen.
Zinglersen overtager posten fra landsmanden Kim Jørgensen, der har ledet EIB’s Bruxelles-kontor siden 2022.
Om skiftet siger Christian Pilgaard Zinglersen selv, at han er "stolt" over at blive en del af EIB på "dette afgørende tidspunkt for Europa".
"Banken besidder en unik indsigt i markedet og investeringer, der tager udgangspunkt i virkelighedens udfordringer og muligheder – noget, der er afgørende for at fremme EU’s konkurrenceevne og sikkerhed."
Hertil takker han bankens præsident Nadia Calviño og yderligere ledelse for tilliden.
Selv udtaler Calviño, at man ser frem til at velkomme Zinglersen i ledelsen. "Han (Christian Pilgaard Zinglersen, red) bringer stærke ledelses- og forhandlingsevner samt værdifuld erfaring fra sin tid i spidsen for et centralt EU-agentur."
Og det sidste må man nikke ja til, for den nye vicedirektør kommer direkte fra en stilling som direktør for EU’s energireguleringsagentur Acer, hvor han har været siden 2020.
Tidligere har han blandt andet været vicegeneraldirektør i det danske Klima-, Energi- og Forsyningsministerium og haft ledende stillinger i EU-Kommissionen og Det Internationale Energiagentur.
Zinglersen blev i slutningen af 2024 forlænget med en ny periode på fem år som direktør for Acer. Hvem, der skal efterfølge ham som energichef, er ikke oplyst på nuværende tidspunkt.
Christian Pilgaard Zinglersen er uddannet jurist fra Københavns Universitet, og han tiltræder sin nye stilling til efteråret.
Den Europæiske Investeringsbanks Bruxelles-kontor fungerer som bankens bindeled til EU-Kommissionen, -Rådet og -Parlamentet samt øvrige EU-institutioner og -agenturer.
Omtalte personer
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet
- Kommunerne bør få lov til at skabe lokal grøn elproduktion uden om anlægsrammen
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu























