Danske Beredskaber: Den grønne omstilling skaber større risici, mens beredskabet halter

For i takt med at samfundet bliver grønnere, smartere og mere komplekst, bliver også redningsopgaverne mere krævende, farligere og teknisk komplicerede.

Danske Beredskabers nye rapport "Samfundsudviklingen – påvirkning af de kommunale redningsberedskaber" peger på en ubehagelig ubalance: Mens risiciene vokser, reduceres de operative forudsætninger, som beredskabet har til rådighed. 

Voksende kompleksitet, haltende kompetencer

Redningsberedskabets uddannelsesniveau er i dag langt fra tilpasset de udfordringer, som brandfolkene møder. Grunduddannelsen for en brandmand varer få uger, og vedligeholdelsen af kompetencer bygger primært på få årlige øvelser i kendte scenarier.

Men hvordan håndterer man en brand i et solcelleanlæg på taget af et højhus, hvor elektriske risici, tagkonstruktion og energilagring spiller sammen i et farligt system?

Eller en hændelse ved et Power-to-x anlæg, hvor brint, metanol og ammoniak kan reagere eksplosivt og kræver kemisk ekspertise, gasmåling og brug af specialdragter?

Disse hændelser er ikke fremtidsscenarier – de er potentielt nutidige hændelser i et Danmark, der – fornuftigt – har valgt at satse på grøn energi og bæredygtigt byggeri. 

Derfor er behovet for et mere systematisk, nationalt uddannelsesløft akut. Vi kan ikke længere forvente, at lokale beredskaber alene kan tilpasse sig en teknologisk revolution, der i stigende grad forudsætter tværfaglig viden og teknisk forståelse på højt niveau.

Mere udstyr kræver også flere ressourcer og specialuddannet mandskab. 

Bjarne Nigaard
Sekretariatschef hos Danske Beredskaber

I dag møder brandfolk elektriske køretøjer, batterilagre (BESS), solcelleparker og højhuse, hvor adgang, vandforsyning og elektriske spændinger skaber helt nye udfordringer.

Ved brand i et solcelleanlæg på taget af en industribygning kan branden sprede sig usynligt under panelerne, hvor varme og flammer accelererer i de semilukkede hulrum.

Det er dokumenteret i forskningen, at sådanne konstruktioner kan føre til hurtige tagkollaps – og i praksis må brandvæsnet ofte slukke fra jorden uden adgang til tagfladen. 

Når en elbil brænder i et parkeringsanlæg, kan batteriet fortsætte sin "thermal runaway" i timevis. Slukningen kræver store mængder vand og specialudstyr, mens giftige gasser udvikles under ekstrem varme.

I disse tilfælde bliver mandskabets sikkerhed, tekniske forståelse og materielle kapacitet afgørende.  

Behov for videns - og erfaringsdeling på tværs

Men mere udstyr kræver også flere ressourcer og specialuddannet mandskab. Flere beredskaber og deres ejerkommuner står derfor i et dilemma:

Enten anskaffer man specialmateriel og får økonomiske og logistiske udfordringer – eller man afstår og risikerer utilstrækkelig indsats. 

I Danmark findes der ingen landsdækkende ramme for udvikling af taktiske indsatsmetoder. Hvert beredskab må selv udvikle løsninger, når virkeligheden ændrer sig lokalt.

Det betyder, at taktikken for håndtering af for eksempel brande i facader, parkeringskældre eller Power-to-x anlæg ofte varierer fra beredskab til beredskab.

Denne lokale tilpasning er i stigende grad utilstrækkelig. Samfundets nye risici kræver, at viden, materiel og erfaringer deles på tværs af beredskaberne. 

Den teknologiske og strukturelle kompleksitet afspejler sig direkte i brandfolkenes arbejdsmiljø. Indsatserne bliver længere, farligere og mere fysisk krævende.

Brande i store skrot- eller træpilleoplag kan vare i uger og trække på mandskab fra flere beredskaber. Samtidig øges de psykiske belastninger:

Højrisikosituationer, svigtende tekniske installationer og uforudsigelige hændelser kræver en mental robusthed, som ikke kan tages for givet.

Arbejdsmiljø og sikkerhed skal derfor betragtes som en strategisk ledelsesopgave – ikke blot et arbejdsgiveransvar. 

Når en brand i en silo med 55.000 tons træpiller i Studstrup varer i 29 dage og kræver landsdækkende støtte, bliver udfordringen tydelig: Vores nuværende kapacitetsniveau matcher ikke virkelighedens krav.

Kommunale beredskaber skal i stigende grad kunne løse hændelser, der er både lokale og nationale i deres konsekvens. Det kræver et nyt blik på beredskabets rolle som en del af den kritiske nationale infrastruktur. 

En national investering i tryghed

Derfor er det nu, vi skal tage fat, før beredskabets strukturelle efterslæb bliver en sikkerhedspolitisk svaghed.

Der er behov for nationale investeringer i uddannelse, forskning og udstyr – og en politisk erkendelse af, at balancen mellem grøn omstilling og samfundssikkerhed må afstemmes bedre. 

Fremtidens beredskab bør derfor ses som en national investering i tryghed tæt på den enkelte borger.

Bjarne Nigaard
Sekretariatschef hos Danske Beredskaber

Danske Beredskabers analyse skal ikke opfattes som et pessimistisk opråb – men et virkelighedsnært signal fra frontlinjen.

Redningsberedskabet er et af samfundets mest pålidelige sikkerhedsnet, men det kan ikke løse fremtidens opgaver alene og uden de rette ressourcer.

Den grønne omstilling er nødvendig. Men den kræver, at vi samtidig moderniserer vores evne til at beskytte mennesker, miljø og værdier. Uden et stærkt og kompetent redningsberedskab bliver den bæredygtige fremtid sårbar. 

Fremtidens beredskab bør derfor ses som en national investering i tryghed tæt på den enkelte borger – ikke en tilfældig kommunal udgiftspost.

For når brandfolkene står i røg, varme og kemi, eller for den sags skyld i større og hyppigere klimahændelser, over for hybride angrebs konsekvenser eller forrest i indsatsen ved en sikkerhedshændelse, så repræsenterer de ikke blot et lokalt beredskab, men samfundets kollektive evne til at stå imod forandringernes risici.