Vandværker svarer igen: Nej, regulering gør ikke drikkevandet billigere

DEBAT: Forbrugerne kunne have sparet omkring ni milliarder kroner, hvis de havde fået vand fra et forbrugerejet vandværk, skriver Susan Münster. 

Af Susan Münster
Direktør, Danske Vandværker

Hvis ikke det havde været for den nødvendige regulering af de naturlige monopoler, som vandselskaberne er, havde forbrugerne stået med en 1,9 milliarder kroner større vandregning.

Sådan skriver Jacob Schaumburg-Müller, der er vicedirektør i Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen, i et debatindlæg i Altinget fra 11. november.

I indlægget skriver Jacob Schaumburg-Müller desuden, at Forsyningssekretariatet frem til 2019 har stillet effektiviseringskrav til vandselskaberne for i alt 1,9 milliarder kroner.

Det er en temmelig teoretisk størrelse, som vicedirektøren her bringer i spil, for i den samme periode er de kommunale vandforsyningers gæld nemlig vokset temmelig voldsomt. Det betyder, at selskaberne overlader en pænt stor gæld til kommende generationer.

Ifølge tal fra Danva er gælden hos danske vandselskaber nærmest eksploderet over de seneste ti år. I 2018 havde selskaberne næsten 16 milliarder kroner i restgæld hos Kommunekredit. Det er mere end syv gange så meget som i 2008, hvor beløbet lød på lige under to milliarder kroner.

Besparelse på ni milliarder
Som direktør i en brancheforening, der repræsenterer mere end 1.800 både store og små primært forbrugerejede vandværker, synes jeg, at det er værd at nævne nogle beregninger, som vi i Danske Vandværker har fået udført i foråret. Det var nogenlunde samtidig med, at Forsyningssekretariatets meget omtalte effektiviseringsrapport udkom.

Når vi kigger på forskellen i priser mellem forbrugerejede og kommunale vandværker i perioden 2011 til 2019, viser tallene, at forbrugerne ville have sparet omkring ni milliarder kroner, hvis de havde fået vand fra et forbrugerejet vandværk.

Det svarer til, at forbrugerne kunne have sparet i størrelsesordenen af en milliard kroner om året på vandregningen. Og det er ikke kun Danske Vandværkers tal, der viser dette.

Beregninger baseret på Forsyningssekretariatets egne tal viser rent faktisk også, at drikkevand fra forbrugerejede vandværker er billigst.

  

Fokus på kerneopgaven
Hvorfor det kommunale vand er dyrere end det, som de forbrugerejede har sendt ud i vandrørene, er meget svært at gennemskue. Det kan være forskelle i investeringer, aktiviteter og effektivitet, men det er ikke muligt at afgøre med de tilgængelige data.

Hos Danske Vandværker har vi igennem et stykke tid forsøgt at få Forsyningssekretariatet til at undersøge, hvorfor det forholder sig sådan.

Hos os tror vi, at det er, fordi de forbrugerejede vandværker har fokus på kerneopgaven – nemlig at levere godt drikkevand til forbrugerne.

Med til den historie hører også, at de frivillige på vandværkerne udfører frivilligt arbejde i størrelsesordenen af 175 millioner kroner om året.

I sit indlæg skriver Jacob Schaumburg-Müller desuden, at ledelsen ofte ikke har incitament til at anstrenge sig i forhold til at holde omkostningerne nede.

Det incitament, som vicedirektøren efterlyser i de store kommunale selskaber, er absolut ikke en mangelvare i de forbrugerejede selskaber, hvor ejer og forbruger er den samme.

De fleste vandværksfolk tager et stort ansvar på sig også i forhold til at holde omkostningerne nede. Det behøver man ikke regulering for at gøre.

Netop derfor er mange af vores medlemmer, som har været omfattet af den økonomiske regulering i vandsektorloven, på vej ud.

Forrige artikel Forskere: Fem tiltag skal muliggøre borgernes energifællesskaber Forskere: Fem tiltag skal muliggøre borgernes energifællesskaber Næste artikel Dansk Biobrændsel: Lovforslag truer med at åbne ladeport for ikke-bæredygtig biomasse Dansk Biobrændsel: Lovforslag truer med at åbne ladeport for ikke-bæredygtig biomasse
Her er hovedpunkterne i regeringens bud på en grøn skattereform

Her er hovedpunkterne i regeringens bud på en grøn skattereform

DOKUMENTATION: Skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) har mandag fremlagt regeringens bud på den omdiskuterede grønne skattereform. Udspillet er første skridt mod en ”mere ensartet” CO2-afgift. Få et overblik her.