Danske Vandværker: Millioner til nye analyser er en god nyhed

Af Allan Weirup
Direktør i Danske Vandværker

Ifølge Altinget skal nye analyser kvalificere debatten om effektiviseringer i forsyningssektoren. Da jeg læste det, blev jeg en meget glad mand. Og i Danske Vandværker er vi begejstrede over at læse, at når den første samlede forsyningsstrategi kommer, så skal den tilsyneladende kun ses som et oplæg til dialog og altså ikke en færdigpakket plan.

En rigtig god nyhed
Det er en rigtig, rigtig god nyhed, og det stopper endda ikke her. I finanslovsforslaget er der afsat 15 millioner kroner over tre år ”til analyser med mere i forsyningssektoren”.

Ifølge Altinget er det tanken, at pengene skal bruges til at efterprøve nogle af de kritikpunkter, som er kommet i kølvandet på offentliggørelsen af McKinsey-rapporten, ligesom det tilsyneladende ikke længere er et ufravigeligt krav, at det effektiviseringspotentiale, som beskrives i rapporten, skal indfries fuldt og helt.

Vi trækker gerne i arbejdstøjet
I Danske Vandværker er vi helt med på, at vi alle på forsyningsområdet skal drive vores virksomheder så godt som muligt til glæde for forbrugerne. Vandværkerne er jo et naturligt monopol, og kunderne kan ikke bare skifte leverandør, så selvfølgelig skal staten sikre, at forbrugerne ikke betaler for meget for deres vand.

Reguleringen skal bare have et formål, så det hele ikke ender med mere bureaukrati og højere priser. Vi håber, at embedsmændene til en start vil læse den rapport fra Copenhagen Economics, som fastslår, at der stort set ikke er nogen gevinster ved at slå vandværker sammen, for så er den myte da punkteret.

I Danske Vandværker er vi begejstrede over at læse, at når den første samlede forsyningsstrategi kommer, så skal den tilsyneladende kun ses som et oplæg til dialog og altså ikke en færdigpakket plan.

Allan Weirup
Direktør, Danske Vandværker

Og derudover går vi meget gerne i dialog, så vi sikrer, at kommende reguleringer fører til lavere priser for forbrugerne. Vi trækker hellere end gerne i arbejdstøjet, hvis embedsmændene har brug for vores viden om branchen, men indtil da må jeg påpege et par steder, man kunne studere nærmere, for der er nogle ting, som ikke helt har ramt skiven i den nuværende regulering.

Gevinsterne går til administration og bureaukrati
Reguleringen skal tilpasses efter effektiviseringspotentialet, og man bør bruge kræfterne, hvor der er noget at spare. Men så skal reguleringen differentieres. Det er den ikke i dag med det resultat, at effektiviseringsgevinsterne går til administration og bureaukrati, som kan dokumentere effektiviseringen.

De seneste fem år er der effektiviseret betydeligt, men samtidig er priserne steget. Og hos de selskaber, der er regulerede, har prisstigningen faktisk været højere end hos dem, der ikke er underlagt regulering. Det må altså være meget svært at forstå som forbruger.

Skær fedtet, hvor det sidder
Der bør også være incitamenter til at gøre det bedre på landets vandværker. De bør belønnes for at tænke smart. Men som der i dag føres tilsyn med vandværkerne, fristes mange til at vælge kortsigtede gevinster i stedet for at se, hvad der bedst betaler sig på den lange bane.

Vandsektorlov 2 betyder, at de vandværker, der har ydet en ekstra indsats for at nedbringe omkostningerne, bliver straffet. For eksempel bliver mindre vandværker stillet over for et generelt effektiviseringskrav, der hverken tager højde for, hvor meget de allerede har effektiviseret, eller hvor stort effektiviseringspotentiale de har tilbage.

Forsyningssekretariatet ved, hvor fedtet sidder, for vandværkerne har jo indberettet en stor mængde data.

Men hvis ellers de gode nyheder i artiklen fra Altinget står til troende, så stor ros til både minister og embedsmænd, men jeg kan ikke lade være med at tænke – det kunne de da bare have sagt lidt tidligere.