Debat

Danva-direktør: Vandselskaber er først modstandsdygtige, når vi har én ansvarlig myndighed

Vand er en kritisk nødvendighed for samfundet. Det er derfor helt afgørende, at der kun er én myndighed, der er ansvarlig for at samtænke alle forsyningsarter, skriver Carl-Emil Larsen.

Med oprettelsen af Ministeriet for Samfundsansvar og Beredskab får beredskab for vand lidt mere politisk plads til den nødvendige betydning, som vand har, skriver Carl-Emil Larsen. Her ses den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack (V) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).<br>
Med oprettelsen af Ministeriet for Samfundsansvar og Beredskab får beredskab for vand lidt mere politisk plads til den nødvendige betydning, som vand har, skriver Carl-Emil Larsen. Her ses den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack (V) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Carl-Emil Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vandsektoren forventer sig rigtig meget af loven om kritiske enheders modstandsdygtighed.

Danskerne skal sikres en stabil leverance af drikkevand også under usædvanlige forhold, ligesom afledningen af spildevand skal fungere.

Derfor skal beredskabet være gennemtænkt på alle niveauer, lige fra det enkelte vandselskab til det tværgående samarbejde i beredskabssystemets værdikæde.

Temadebat

Er vandforsyningen klar til krise?

Beredskabsstyrelsen har udsendt en række anbefalinger til, hvordan vi bedst forbereder os, hvis kriser og krig rammer Danmark. Blandt andet at vi skal rationere hjemmet med tre liter vand per person per dag.

Men hvor truede er de danske vandværker og vandforsyningen egentlig ifølge branchen og aktørerne i den? Er de enige i den øget beredskabsindsats, eller hvor mener de, at man bør sætte ind for at ruste sig bedst mod tidens trusler? 

Det sætter Altinget Energi og Forsyning fokus på. Du kan læse mere om temadebatten her. 

Om Altingets temadebatter

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Caroline Boas.

Meget tyder nu på, at vi er kommet vigtige skridt nærmere en sikring af vand også i krisetider, men det kræver, at indholdet i den lov, der er under udarbejdelse, får en klar struktur og én ansvarlig myndighed.

Ligesom der skal skabes et helhedshensyn, som går på tværs af forsyningsarter.

Beredskabsstyrelsen udsender retningslinjer til alle danskere om, hvordan man skal sikre sig i krisetider.

Der er tale om den alleryderste virkelighed, hvor vandforsyningen ikke fungerer, så man i hjemmet skal have sikret sig med tre liter vand per person per døgn og vand til madlavning.

Men beredskab generelt handler om mere end det, nemlig om at vandselskaber forbliver rustet til at håndtere vand så længe som overhovedet muligt også under ustabile forhold og i krisesituationer.

Nyt ministerium

Med oprettelsen af Ministeriet for Samfundsansvar og Beredskab får beredskab for vand lidt mere politisk plads til den nødvendige betydning, som vand har.

Men det vil samtidig være nødvendigt både at få andre relevante forsyningsarter ind under dette ressort og at tilføre opgaven flere hænder i Miljøstyrelsen, hvor det praktiske arbejde fortsat er hjemmehørende.

Ellers kan vi risikere, at beredskabet for vand hverken bliver koordineret hurtigt nok eller kommer i mål med den ønskede robusthed.

Læs også

Danva har i mange år forsøgt at gøre opmærksom på betydningen af vand som kritisk infrastruktur, der skulle beskyttes på lige fod med energi.

Et er jo de daglige rutiner, der skal sikres for at give en til alle tider stabil vandforsyning.

Noget andet gælder de usædvanlige situationer, hvor forsyninger bliver udsat for cyberangreb, længerevarende nedbrud, påvirkning af forsyningskæder fra globale hændelser som COVID eller kriser som følge af trusler fra nærtliggende lande.

Krav til beredskab

EU's Critical Entities Resilience-direktivet (CER-direktivet) er sammen med NIS2 og DORA en del af en ny fælles europæisk regulering, der øger kravene til beskyttelse af samfundsvigtig infrastruktur i de fysiske og digitale domæner.

Vand er en kritisk nødvendighed for samfundet, men for at vandet også kan flyde i krisetider, skal udmøntningen af CER-direktivet sikre, at man sammentænker forsyningsarternes gensidige afhængighed.

Desuden skal eksistensen af multiforsyninger samtænkes og ikke blot være en overordnet koordinering på nationalt niveau.

Vi er først i mål, når vi har én ansvarlig myndighed, som blandt andet arbejder helhedsorienteret og får tilført de nødvendige ressourcer.

Carl-Emil Larsen
Adm. direktør, Danva

Det er også helt afgørende, at der kun er én myndighed – for eksempel Ministeriet for Samfundsansvar og Beredskab, der er ansvarlig for at samtænke alle forsyningsarter, uanset om vi taler om national strategi, udpegning af kritiske enheder, baggrundskontrol, tilsyn med mere.

Alternativt skal der være én myndighed, som har ansvaret for at sikre en omfattende koordinering.

Det er uhensigtsmæssigt, at vand- og spildevandsforsyninger ikke har samme beredskabsmyndighed som de øvrige forsyningsarter.

Det skal der styr på, ligesom der skal sikres midler til bemanding og opkvalificering, så beredskabet på vandområdet har de nødvendige ressourcer, der afspejler behovet.

Er godt på vej

Danva har i ti år vejledt medlemmerne om mulighederne for at sikre sig mod cyberangreb, ligesom vandselskaberne gennem deres medlemskab har fået mulighed for at være med i SektorCERT, der kan sikre dem mod hackere.

Flere forsyninger har tidligere været udsat for angreb, for som man siger i den verden, så er det ikke et spørgsmål, om man bliver angrebet, men om hvornår.

Læs også

Udover truslerne fra it-kriminelle skal det danske beredskab af vand også på anden vis sikre, at vandforsyninger til enhver tid har en stabil leverance af drikkevand og afledning af spildevand.  

Vi er med udmøntningen af CER-direktivet tættere på at gøre vandselskaber modstandsdygtige også i krisetider.

Men vi er først i mål, når vi har én ansvarlig myndighed, som blandt andet arbejder helhedsorienteret og får tilført de nødvendige ressourcer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl-Emil Larsen

Administrerende direktør, DANVA, bestyrelsesmedlem, Water Valley Denmark, bestyrelsesmedlem, GEUS, bestyrelsesmedlem, DNNK
cand.scient i geofysik (Aarhus Uni. 1987)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024