Debat

Debat: Vi skal både investere i klimaforebyggelse og -tilpasning

DEBAT: Når vi skal ud og investere i samfundet, skal vi have mere vedvarende energi og smartere energisystemer. Men vi skal også have diger, kystbeskyttelse og regnvandsbassiner, skriver Kristine Vik Kleffel, Julie Kirk Elbrønd og Toke Panduro.

Vi må forvente stormfloder, der presser vandet ind over havnekanten og ind over vores byer, mener Kristine Vik Kleffel, Julie Kirk Elbrønd og Toke Panduro.
Vi må forvente stormfloder, der presser vandet ind over havnekanten og ind over vores byer, mener Kristine Vik Kleffel, Julie Kirk Elbrønd og Toke Panduro.Foto: Bax Lindhardt/BT/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristine Vik Kleffel, Julie Kirk Elbrønd og Toke Panduro
Hhv. chefkonsulent og konsulent, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden samt seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

I starten af 1990'erne formulerede FN's klimapanel, IPCC, en række scenarier for udledningen drivhusgasser. Nogle scenarier var optimistiske og beskrev en grøn fremtid baseret på en bæredygtig udvikling og vedvarende energikilder.

Andre scenarier beskrev en mere pessimistisk fremtid med hurtig økonomisk vækst drevet frem af billige fossile energikilder.

Det sidste scenarie er den fremtid, vi lever i i dag – faktisk overstiger de samlede drivhusgasudledninger selv det mest pessimistiske scenarie, man kunne forestille sig i starten af 1990'erne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Udledningerne stiger globalt
Selvom vi rammes af optimisme, når Folketinget vedtager en 70-procentsmålsætning om reduktion af drivhusgasser i 2030, og selv når klimaministeren fremlægger en plan, der vil skære to millioner ton CO2 af landets udledninger, så stiger udledningerne globalt.

Det bliver mindre og mindre sandsynligt, at vi kan holde kloden indenfor de 1,5 grader i forhold til præindustrielt niveau, som FN's klimapanel anbefaler.

Det bliver mindre og mindre sandsynligt, at vi kan holde kloden indenfor de 1,5 grader i forhold til præindustrielt niveau, som FN’s klimapanel anbefaler.

Kristine Vik Kleffel, Julie Kirk Elbrønd og Toke Panduro
Hhv. chefkonsulent og konsulent, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden samt seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab - Aarhus Universitet

Klimaet kommer til at forandre sig. I Danmark må vi forvente mere regn og hyppigere skybrud. Vi må forvente, at åer bliver til floder, og kloakker der flyder over. Vi må forvente, at havet stiger, at kysten år for år eroderer væk, og stormfloder der presser vandet ind over havnekanten og ind over vores byer.

Hvis vi fortsat skal have et robust samfund, hvor borgere og virksomheder kan være trygge i deres boliger og ved deres investeringer, er det helt nødvendigt, at vi tilpasser os de kommende forandringer.

Læs også

Konsekvenserne kan virke langt væk
Det er en umådelig stor opgave, der ligger foran os. I Danmark har vi valgt, at det er kommunerne og forsyningsselskaberne, der skal løse udfordringerne for os.

Kommuner og forsyningsselskaber er i gang med at udarbejde planer og investere i klimatilpasning. Et af de helt store spørgsmål, der fylder i planlægningen, er, hvorledes vi håndterer projekter, der overskrider de kommunale grænser, og hvem der skal betale og finansiere projekterne?  

Konsekvenserne af klimaforandringer kan virke langt væk, når kommunen skal finde penge til pasningsordningen, hjemmehjælp, coronakrise og tusind andre ting … det vil sige lige indtil vejret ikke opfører sig normalt, og folks ejendele flyder i kloakvand.

Vi er bekymrede for, at vi tilpasser os for langsomt til klimaet. Som meget andet langsommelighed falder det tilbage på økonomien i projekterne. Spørgsmålet er, hvem der skal betale, og hvordan projekterne finansieres. Det er for ofte en stopklods for den nødvendige klimatilpasning.

Klimatilpasning på tværs
I det regionale partnerskab 'Klimatilpasning på tværs' – et tværgående samarbejde mellem kommuner, region, stat, forskningsinstitutioner og repræsentanter fra forsyninger og forsikringsbranchen – har vi sat os for at finde løsninger på de økonomiske udfordringer i klimatilpasningsprojekterne. En af løsningerne finder vi i vores nuværende økonomiske situation.

Coronapandemien er en ulykkelig påmindelse om vores manglende kontrol, om naturens vilkårlighed, om vores og samfundets skrøbelighed.

Corona-udbruddet er ikke kun en sundhedskrise. Det er også startskuddet på en økonomisk krise, der i omfang muligvis er sammenlignelig med den økonomiske krise i starten af 1930'erne.

Økonomer vil i den kommende tid tale for en ekspansiv finanspolitik efter keynesiansk forbillede, hvor staten investerer i projekter, der vil give os en bedre fremtid, samtidig med at den økonomiske aktivitet styrker efterspørgslen og udbuddet.

I 1930'erne gav den ekspansive finanspolitik os flotte broer, bedre veje og et sammenhængende jernbanenet. I 2020 vil den ekspansive finanspolitik give os havvindmøllerparker og "Georg Gearløs-energi-øer".

Bagsiden af mønten
Vi må ikke glemme den anden side af mønten. Klimaet vil forandre sig, og vi skal tilpasse os.

Vi bør sikre os, at de kommende økonomiske investeringer styrker vores samfund, så vi kan gå fremtiden i møde mere robuste, end vi var før krisen.

Når vi skal ud og investere i samfundet efter keynesiansk forbillede, skal vi både investere i forebyggelse og tilpasning. Vi skal have mere vedvarende energi og smartere energisystemer, men vi skal også have diger, kystbeskyttelse og regnvandsbassiner.

100 år fra nu skal vores børnebørn trygt kunne følge digerne langs de danske kyster og opleve regnvandsbassiner, der holde byen grøn og kældrene tørre.

Dokumentation

"Klimatilpasning på tværs" er et regionalt partnerskab mellem forskningsinstitutter, stat, kommuner, repræsentanter fra forsyninger og forsikringsbranchen og Region Hovedstaden.

  • Projektet skal undersøge og udpege mulige klimatilpasningsløsninger på tværs af administrative grænser inden for fire tværgående hovedtemaer: bidragsmodeller, finansieringsmodeller, samarbejde på tværs og interessentinddragelse.

  • Projektet skal samtidig være et springbræt til den videre politiske handling på klimatilpasningsområdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Julie Kirk Elbrønd

Konsulent, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden
cand.soc. – Geograf og Miljøplanlægger (TekSam)

Kristine Vik Kleffel

Chefkonsulent, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden
cand.tech.soc

Toke Panduro

Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab - Aarhus Universitet
Uddannelse: Msc. PhD i miljøøkonomi

0:000:00