
Der er virkelig brug for at dæmpe tonen i konflikten mellem Israel og Palæstina. Den aggressivitet, der lige nu hersker i Mellemøsten, Amerika, Europa og Danmark, gør kun ondt værre.
Jeg har været i Israel, Vestbredden og Gaza. Jeg har set de ulykker, som årtiers, århundreders, ja, årtusinders religiøse stridigheder kaster ud over dem, der bor der. Jeg drømmer om, at urkonflikten mellem jøder, kristne og muslimer snart stopper.
Som Barack Obama smukt sagde, da han brød igennem som præsidentkandidat med sit optimistiske 'Yes, We Can!': Vi må aldrig falde for den nemme løsning - fristelsen til at grave flere grøfter. Vi bør i stedet altid søge den vanskeligere, men rigtige vej - opgaven med at bygge nye broer.
Lige nu er problemet i debatten - også her i Danmark - at alt er sort/hvidt: Enten holder man 100 procent pro-israelsk eller 100 procent pro-palæstinensisk. Alt for mange har skyklapper på. Det gælder for begge sider.
Fraværet af refleksion og nuancer gør det sværere at finde den varige fred, som bør være målet. I en forhandling må begge sider være parate til kompromis. Der kommer ikke noget Stor-Israel, og der kommer ikke noget Stor-Palæstina.
For at komme videre bør vi imidlertid også alle være enige om nogle grundprincipper, så vi har et fælles udgangspunkt og en fælles vision.
Her er min liste over de ti vigtigste pointer netop nu. Alle danskere, uanset baggrund, bør kunne nikke ja til dem alle. Men tjek selv:
- Jeg går ind for en reel tostatsløsning: Israel og Palæstina. Fredsforhandlinger bør begynde straks.
- Jeg er tilhænger af demokrati, aldrig af diktatur. Demokrati er lig med menneskerettigheder. Diktatur er lig med krænkelser mod individet.
- Jeg er modstander af Israels bosættelsespolitik. Den skal stoppes og rulles tilbage, så Vestbredden kan blive et fysisk sammenhængende land.
- Jeg er modstander af Israels de facto apartheid mod muslimer i Israel.
- Jeg er modstander af Israels, mangeårige, de facto terror mod især Gaza.
- Jeg er modstander af Netanyahu-regeringens fascistiske, anti-demokratiske linje i Israel.
- Jeg er modstander af Hamas, fordi det er en terror-organisation, der driver et fuldbyrdet diktatur. Ayatollah-regimet i Teheran er deres allierede.
- Jeg betragter 7. oktober 2023 som en rædselsfuld terrorhandling. Alle bør lægge maksimalt afstand til den slags terror, som desværre er normen for Hamas.
- Jeg er modstander af alle former for racisme. Mod muslimer, mod jøder, mod alle.
- Jeg er modstander af den tendens, der lige nu er hos for mange pro-palæstinensere til at gøre alle jøder, også uden for Israel, ansvarlige for Netanyahu-regeringens handlinger.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet




















