
Folketingsvalget er i fuld gang. Og hvilket emne er vigtigere at tage op end Danmarks olie- og gasaktiviteter i Nordsøen? Fremtiden for dansk olieproduktion er i sin grundessens et politisk spørgsmål.
Det er et spørgsmål om, hvorvidt hensynet til en mere klimasikker fremtid for befolkningen skal prioriteres over olieselskabernes økonomiske gevinster.
Vi kan ikke prioritere begge hensyn samtidig.
Olieselskabernes økonomiske interesser clasher direkte med befolkningens og flertallets interesse i, at vi som samfund gør alt i vores magt for at bremse klimakrisen.
Det er helt umuligt at løse klimakrisen, så længe vi fortsat producerer olie, kul og gas.
Selvom fremtiden for dansk olieproduktion åbenlyst er et politisk spørgsmål, har forligskredsen bag Nordsøaftalen 2020 bemyndiget alle beslutninger vedrørende olie- og gasproduktionen til embedsværket i Energistyrelsens Center for Undergrund.
Det betyder, at en lille gruppe embedsfolk, som ikke er politisk valgt, sidder på et kontor ude på Carsten Niebuhrs Gade og behandler olieselskabers ansøgninger om nye olie- og gasfelter, licensforlængelser og alt derimellem.
Efter at have fulgt olie- og gasområdet nøje siden 2023 står jeg tilbage med oplevelsen af, at Center for Undergrund agerer som serviceorgan for olie- og gasindustrien.
Esther Michelsen Kjeldahl
Denne lille gruppe mennesker tager beslutninger af næsten ubeskrivelig betydning for vores alles fremtid.
Der er tale om nogle af samfundets måske vigtigste beslutninger, der både har lokale, nationale og globale konsekvenser for alt fra folkesundheden og fødevaresikkerhed til økosystemers trivsel.
Hvis kontoret i Energistyrelsen arbejdede ud fra et mål om at fremme danske borgeres interesser mest muligt, ville det jo ikke i sig selv være et problem. For så ville de tage klimakrisens alvor og konsekvenser med i alle beslutningsprocesser.
Det er desværre ikke tilfældet. Energistyrelsens Center for Undergrund administrerer ud fra Undergrundsloven. Det er en lov fra 1981, der foreskriver en “hensigtsmæssig udnyttelse af undergrunden”’s ressourcer.
Selvom dette mål ikke udelukker, at man i sagsbehandlinger også tager hensyn til klima, miljø og folkesundhed, og selvom loven er ændret adskillige gange gennem årene, så fortolker Energistyrelsen desværre stadig “hensigtsmæssig udnyttelse” som maksimal udnyttelse af de danske olie- og gasreserver indtil 2050.
Denne fortolkning bevirker, at Energistyrelsen i praksis prioriterer olieselskabernes økonomiske interesser over en mere klimasikker fremtid for befolkningen.
Siden 2020 har Energistyrelsen behandlet sager om mindst ti udvidelser af den fossile produktion. Mange af disse udvidelser er der blevet givet tilladelse til.
Der er desuden også givet en række dispensationer fra den eksisterende lovgivning, der gør det endnu mere rentabelt for olieselskaberne at producere olie i den danske Nordsø, på bekostning af andre hensyn.
Efter at have fulgt olie- og gasområdet nøje siden 2023 står jeg tilbage med oplevelsen af, at Center for Undergrund agerer som serviceorgan for olie- og gasindustrien.
For eksempel har Fossilfri Fremtid via aktindsigt fundet ud af, at plastikgiganten Ineos mødtes med Energistyrelsen omkring hver 14. dag i en periode på knap et år, da selskabet i 2022 forberedte deres første ansøgning om udbygning og drift af Hejrefeltet.
Den kommende regering bør indkalde til forhandlinger om en ny, grøn Nordsøaftale, der aflyser alle nye olie- og gasprojekter.
Esther Michelsen Kjeldahl
Energistyrelsen brugte hundredvis af timer på at klæde Ineos på til at lave en projektansøgning, der kunne få et godkendelsesstempel af selvsamme kontor. Man kan diskutere, om det tjener samfundets interesser.
Når beslutningerne vedrørende Danmarks olie- og gasproduktion er bemyndiget til Energistyrelsen og således ikke bliver behandlet politisk, bliver emnet meget uigennemsigtigt for offentligheden. Det er et alvorligt demokratisk problem, når beslutningerne har så vidtrækkende konsekvenser for os alle sammen.
Desuden afslørede regeringen selv, lige inden valgets udskrivelse, at den også opfatter fremtiden for olie- og gasproduktionen som et politisk spørgsmål. Ved at udsende en pressemeddelelse om, at den ville undersøge mulighederne for at forlænge eksisterende licenser indtil slutdatoen i 2050.
Esther Kjeldahl er filosof, forfatter og klimaaktivist. I 2025 var hun kandidat til kommunalvalget for Enhedslisten i Holbæk Kommune.
Hun har en kandidat i filosofi og en master i filosofi og offentlig politik. Hun har været med til at stifte Den Grønne Ungdomsbevægelse og Fossilfri Fremtid, hvor hun er koordinator, og er blandt andet medforfatter til Reklamemagt.
Esther Kjeldahl er fast kommentarskribent på Altinget Energi og Forsyning.
Og det er altså ikke, fordi danskerne ikke interesserer sig for emnet. Ved den nyligt overståede høringsrunde af miljøkonsekvensrapporten af anden version af Hejrefeltet, sendte mere end 2.300 danskere kritiske høringssvar.
Det må være Danmarksrekord for høringssvar inden for energiprojekter. Desuden har mere end 450 borgere og organisationer underskrevet Fossilfri Fremtids åbne brev mod Hejre-feltet, der er henvendt til Danmarks kommende klima-, energi-, og forsyningsminister. Dette tal stiger dag for dag.
Den kommende regering bør indkalde til forhandlinger om en ny, grøn Nordsøaftale, der aflyser alle nye olie- og gasprojekter og i øvrigt sender alle beslutninger vedrørende Danmarks olie- og gasreserver tilbage i Folketinget.
Kampen mod olie- og gasindustrien er blevet en folkesag. Det er på tide, at fremtiden for Danmarks energiproduktion igen bliver behandlet politisk, og at Danmark bevæger sig fuldt ind i den grønne omstilling i stedet for at hænge fast i den sorte energi.
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Handler krigen i Iran om energi?
- Energikæmpe med appel til ny regering: Udfas alle gasfyr senest i 2035
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu























