Bliv abonnent
Annonce
Om  
Arne Kirk

Direktør for teknik og miljø i Morsø stopper med øjeblikkelig virkning

Kommunen vil i fremtiden diskutere størrelsen af sin direktion.
Kommunen vil i fremtiden diskutere størrelsen af sin direktion.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
7. juni 2023 kl. 10.06

Morsø Kommune er blevet én direktør fattigere.

Direktør for teknik og miljø Arne Kirk har nemlig fratrådt sin stilling med øjeblikkelig virkning efter 15 år på posten.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen er aftalen indgået "som en konsekvens af forskellige ønsker og holdninger til den fremtidige udvikling og drift af kommunens afdeling for Teknik og Miljø".

"Det er simpelthen bare, at man har forskellige holdninger til, hvordan tingene skal være fremadrettet. Vi er simpelthen ikke enige internt om, hvordan det her skal fortsætte, og hvilken drift og udvikling, der skal være," siger kommunaldirektør i Morsø Kommune Rikke Würtz til Nordjyske.

Fratrædelsesaftalen udløser en godtgørelse på 13 måneders løn svarende til 1.280.608 kroner.

I den seks måneder lange opsigelsesperiode vil Arne Kirk varetage en række opgaver vedrørende overlevering, afslutning og varetagelse af særprojekter, samt holde ferie.

Politikerne i Morsøs kommunalbestyrelse vil op til efterårets forhandlinger om næste års budget drøfte muligheden for permanent at reducere antallet af direktører i kommunen fra 5 til 4. Det sker som led i et generelt eftersyn af kommunens organisering.

Teknik og miljødirektørstillingen vil i fremtiden blive varetaget via en konstituering af Torben Gregersen, der er Morsø Kommunes direktør for børn og kultur, og gennem omfordeling af opgaver til den øvrige direktion.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026