Danva: Forsyningssekretariatets analyse er fuld af fejl

Af Carl-Emil Larsen
Direktør Danva
Skal et vandselskab investere 100 millioner kroner i en klimaløsning på overfladen, så får det gennem 25 år kun lov til at opkræve cirka 82 millioner kroner fra vandkunderne.
Carl-Emil Larsen
Direktør Danva
Forsyningssekretariatet deklarerer sin effektiviseringsanalyse med, at den er usikker men konservativ. Oversat til dansk betyder det vist, at estimaterne i virkeligheden kan være større. Det kommer jeg tilbage til, men jeg kan allerede nu slå fast, at analysen er præget af flere fejl, ligesom antagelserne ganske rigtigt er usikre.
Jeg nævner den politiske aftale om finansiering af klimaløsninger i samme åndedrag som Forsyningssekretariatets analyse af effektiviseringspotentialet, fordi der i stemmeaftalen om klimaløsninger er indskrevet det helt usædvanlige, at politikerne i 2021 skal vurdere, om Forsyningssekretariatet stiller effektiviseringskrav på den rigtige måde.
Der er i høj grad brug for at ændre metoden. Vandsektoren har hidtil leveret cirka 2,7 milliarder kroner i besparelser, hvilket alt andet lige har givet danskerne lavere vandpriser end ellers.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Heraf er en større del af effektiviseringen sket af egen drift, idet sektoren har reduceret omkostningerne mere end regulators krav. Til trods for dette kommer Forsyningssekretariatet nu med nye sparekrav, som er baseret på egne analyser, der desværre indeholder en række fejl, og så er deres skøn på mere end 30 procent af den påvirkelige del af omsætningen på 11,5 milliarder kroner.
Penge til driften vil mangle
Hvis de nye krav omsættes til virkelighed og også kommer til at gælde klimaløsninger, der skal imødegå oversvømmelser, så vil vandselskaberne ikke have råd til at påtage sig disse ekstra tillægsgivende opgaver.
Skal et vandselskab investere 100 millioner kroner i en klimaløsning på overfladen, så får det gennem 25 år kun lov til at opkræve cirka 82 millioner kroner fra vandkunderne. Underfinansieringen udhuler vandselskabet, der kommer til at mangle penge til driften. Den samlede størrelse på de krav, Forsyningssekretariatet lufter i den seneste analyse, svarer til, at hele driften skal standses.
Det skøre af det hele er, at til trods for, at vandselskaber i dag udliciterer cirka 85 procent af alle anlægsprojekter til private virksomheder, og projekterne altså gennemføres til den laveste pris, så stiller Forsyningssekretariatet alligevel effektiviseringskrav til vandselskabets investering. Hvad er mere effektivt end at vælge en privat virksomhed i fri konkurrence til at udføre opgaven?
Ude af trit med virkeligheden
Virkeligheden er også, at vandselskaber bliver sat over for effektiviseringskrav, der ligger mange gange højere end produktivitetsudviklingen i samfundet generelt. Og hvordan Forsyningssekretariatet kan proklamere, at dets analyse er både usikker og konservativ, når man i sin opgørelse tæller forhold med flere gange, det har jeg endnu til gode at forstå.
Men der er håb. Danva kan dokumentere, at der er flere fejl i analysen, og at flere antagelser herudover er urealistiske. Der er helt sikkert et potentiale for at levere sektorens ydelser billigere end det sker i dag, men potentialet er langt, langt lavere end Forsyningssekretariatets analyser postulerer.
Analysen er i sin nuværende form ikke egnet til at danne grundlag for politisk arbejde. Og, som nævnt, skal politikerne nu vurdere måden effektiviseringskrav fastsættes på. Det er tiltrængt.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet














