Direktører: Solceller på hustage og motorveje kan forene grøn omstilling med æstetik og naturhensyn

Danmark har store ambitioner om at blive leverandør af grøn strøm til Europa. Men kigger vi ud i det danske land, er det svært at se, hvordan vi skal komme i mål med visionerne, når det går så langsomt med at få projekterne op at stå. Derfor er der nedsat en ny national energikrisestab Nekst, som skal identificere barrierer og finde løsninger på den langsomme implementering.

Det er rart, at regeringen tager nye metoder i brug, men vi er bekymrede for vores landskab. Bolig- og Planstyrelsens forslag til en ny landsplanredegørelse har stort set ingen overvejelser om, hvordan vi finder de 50.000 fodboldbaner til solceller, som planen kræver.

Hvis den grønne omstilling skal blive en folkesag, kræver det systematisk planlægning, som tager hensyn til vores landskab

Lotte C. Breengaard og Rikke Juul Gram
Hhv. programdirektør, Bloxhub og partner og kreativ direktør, Schønherr

Det kan undre, at æstetikken og naturhensynene ikke er højere på dagsordenen. Gang på gang ser vi borgerprotester, når en vindmøllepark eller et solcelleanlæg skal anlægges.

Hvis den grønne omstilling skal blive en folkesag, kræver det systematisk planlægning, som tager hensyn til vores landskab. I stedet ser vi løsninger som i Kassø i Aabenraa, hvor en landsby er blevet omringet af solcellepaneler.

Solceller som god arkitektur

Der er flere steder at tage fat. Først og fremmest kunne vi arbejde med at få flere solceller ind i byerne og langs vores motorveje og store indfaldsveje.

I dag er det både svært, dyrt og langsommeligt at montere solceller på tagene. Der skal søges om tilladelser, betales tariffer og etableres forsyningsselskaber til selv de mindste projekter. Det er skørt, at det skal være så svært, når vi har brug for al den hjælp, vi kan få.

Hvis vi tænkte os om, kunne vi få en æstetisk opgradering af for eksempel vores industribygninger med nye solcellefacader.

På samme måde kunne vi overdække motorveje og indfaldsveje med solcelleanlæg. Tænk, hvis vi kunne køre gennem et smukt designet solcelleanlæg på E45, der gav os forståelsen for, hvad det kræver at holde vores forbrug kørende.

I arkitektverdenen kalder man det for dobbeltprogrammering, når man tænker flere funktioner sammen.

Vi bør formulere en vision for grønne energilandskaber, der også tager skønheden alvorligt

Lotte C. Breengaard og Rikke Juul Gram
Hhv. programdirektør, Bloxhub og partner og kreativ direktør, Schønherr

Det er en smart måde at udnytte ressourcerne på og i solcellernes tilfælde en nødvendighed. For vi har ikke meget plads i vores sparsomme natur. Danmark er et af de lande i Europa med den ringeste naturværdi. Kun 2,3 procent af det danske areal kan kaldes beskyttet natur ifølge en rapport fra Biodiversitetsrådet.

Brug for biodiversitet

Og nu planlægger vi at inddrage naturen til solcelleparker og vindmøller. Det er ikke en bæredygtig udvikling.

Vi har allerede overudnyttet vores jord med intensivt landbrug. Vi har brug for et nyt natursyn, hvor vi ser os selv som en del af naturen, og hvor vi bidrager positivt til en grøn energiproduktion og øget biodiversitet.

Dette er vores anbefalinger til politikerne:

1. En langsigtet differentieret, national plan
2. Fasthold statsligt ejerskab til kritisk infrastruktur
3. Værn om demokratiet, så vi får folkelig opbakning til omstillingen
4. Planlæg med naturen som baggrund for grøn industri
5. Planlæg med skønhed og sund fornuft

Den grønne omstilling har mange faldgruber, så lad os angribe problemstillingerne tværfagligt og krydse fingre for, at Nekst inddrager klimaingeniører, landskabsarkitekter, arkitekter, biologer, antropologer og kunstnere som rådgivere. Bed dem formulere en vision for fremtidens grønne energilandskaber, der også tager skønheden alvorligt. Vi ønsker os grønne energilandskaber, vi kan leve med alle sammen.