DN: Biomasse bidrager ikke til den grønne omstilling og skal udfases

DEBAT: Regeringens klimamål er ambitiøse, som de skal være, men de kan ikke nås, hvis vi bliver ved med at brænde biomasse af. Det er nemlig ikke reel grøn energi, skriver Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening ønsker en plan for, hvordan og hvornår brugen af biomasse i de danske kraftvarmeværker skal ophøre. Og jeg vil ikke lægge skjul på, at vi mener, det skal ske hellere i dag end i morgen.

For verden har et kæmpeproblem. Vi har brugt så voldsomt af klodens ellers rige ressourcer, at vi har fjernet livsgrundlaget for andre arter og snart også for os selv.

Samtidig løber klimaet løbsk. Det skal der helt indlysende sættes en stopper for i en fart.

Derfor skal biomasse – der for en stor del består af træ omgjort til flis, træpiller og brænde - så vidt muligt blive i skovene og gøre gavn for klima og biodiversitet.

Vi er blevet klogere
Med energiaftalen fra 2012 blev der satset massivt på omlægning fra kul til biomasse i den danske energiforsyning. Det var på daværende tidspunkt den mulige og hurtige vej til at udfase kullene.

Det har betydet milliardstore investeringer i biomasse i energisektoren, anlæg, der først bliver afskrevet over de næste 30-40 år. I dag bliver over halvdelen af træproduktionen fra de danske skove brændt af i kraftvarmeværker.

Derudover importeres der store mængder træ til afbrænding fra flere steder i verden.

I dag er vi blevet klogere, og vi ved, at afbrænding af biomasse i energisektoren ikke er vejen frem.

Når biomassen afbrændes til energiformål, udledes den lagrede CO2 direkte i atmosfæren, og CO2-udledningen er i visse tilfælde lige så høj, som når man afbrænder kul. 

Vi står ikke alene med det synspunkt. FN’s klimapanel, IPCC, peger i en ny rapport på, at bevarelsen af eksisterende skove og etableringen af nye skove er en af de mest effektive måder at lagre CO2 på.

Fra international forskning ved vi, at urørt skov indeholder et større lager af CO2 end produktionsskov. Disse skove vil altså dels bevare deres nuværende CO2-lager, dels fortsætte med at trække store mængder CO2 ud ad atmosfæren i flere årtier eller århundreder fra nu.

Samtidig er urørte skove nøglen til at demontere den bombe, der er under biodiversiteten, og vil give levesteder til tusindvis af arter.

Jeg kan ikke understrege det mere tydeligt: Langt flere skove skal lægges urørt.

Træ skal optage CO2, ikke brændes af 
Vi skal politisk være parate til at erkende, at aftalen fra 2012 ikke længere holder vand. Det synes der heldigvis også nu at være en bred forståelse for både blandt partierne og i energibranchen.

Der er derfor nu brug for en plan for udfasningen af biomasseafbrændingen i den danske energisektor. Det kræver, at vi får et solidt grundlag, som Folketinget kan bruge, når energiaftalen skal genforhandles.

Udfasningsplanen skal indeholde scenarier for, hvor hurtigt reelle VE-teknologier direkte kan erstatte biomasse.

Der er tale om teknologier, der både kan producere, lagre og distribuere energien på en god måde – sol, vind, varme, biogas og så videre, koblet med varmepumper, energilagring, elektrofuels med videre, så vi samtidig opretholder forsyningssikkerheden i det danske energisystem.

Heldigvis er mange af de nødvendige, nye teknologier godt på vej ind i energisystemet – men der er behov for at presse på med den rigtige regulering af både afgifter og lovgivning for at sikre, at det sker så hurtigt som muligt. 

Vores skovdrift skal over de kommende år tilrettelægges på en sådan måde, at mange flere skove henlægges urørt til det langsigtede og stigende CO2-optag, og at produktionsskov forvaltes på en måde, der som et minimum sikrer et stabilt kulstoflager på skovniveau og det højest mulige CO2-optag – og samtidigt den størst mulige biodiversitet.

Biomassen, der hentes fra produktionsskove, skal fungere som en erstatning for andre materialer, der indeholder et stort CO2-udslip (beton og så videre) og skal bruges på en måde, der lagrer CO2’en i længst mulig tid, eksempelvis ved at bruge den i vores bygninger eller i møbler.

Biomasse er ikke reel grøn energi
Indtil alternative og reelle VE-teknologier er på plads, er det bydende nødvendigt, at vi skaber et system, der sikrer, at både den danske og den importerede biomasse, der anvendes i energisektoren og i alle andre sektorer, lever op til alle de nødvendige bæredygtighedskriterier.

Kriterierne skal blandt andet garantere, at der ikke sker en nettoudledning af CO2 fra skovproduktionen, og at vi får tilstrækkeligt styr på bæredygtigheden i al den biomasse, der anvendes, både fra skovene og uden for skovene.

Det skal ske på to måder: En bedre certificering, end vi har i dag, baseret på en egentlig regulering – og en effektiv håndhævelse af reguleringen.

Vi er i den gode situation, at vores statsminister, Mette Frederiksen (S), har sat sig som mål, at Danmark skal være foregangsland – ja, Jordens mest ambitiøse – når det gælder den grønne omstilling.

Det mål nås kun, hvis vi baserer vores energiforsyning på reel, ægte grøn energi. Det er biomasse ikke.

Forrige artikel Region: Stop rovdriften på naturens råstoffer og beskyt borgerne Region: Stop rovdriften på naturens råstoffer og beskyt borgerne Næste artikel KL: Kommunerne skal involveres mere i grøn forskning KL: Kommunerne skal involveres mere i grøn forskning
  • Anmeld

    Jan Søndergaard · Direktør, Dansk Skovforening

    Ingen danske skove brændes i energisektoren

    Dansk træbiomasse produceres med både bæredygtigshedsgaranti og med fornuft, så den erstatter fossile ressourcer og materialer.

    Og den udnyttelse sker samtidig med at kulstoflageret i de danske skove - hvert eneste år.

    Resttræ fra de danske skovene og restprodukter fra træindustrien er vigtige dele af fremtidens bioøkonomi og et både dokumenteret og ægte bidrag til den grønne omstilling. Der findes i dag ikke bedre steder at bruge den restbiomasse,

    Overskrifterne i denne artikel er misvisende og giver ikke et ædrueligt billede af virkeligheden hverken i de danske skove eller for de aktuelle muligheder for at anvende dansk træbiomasse i andre produkter.

  • Anmeld

    Simon A. Beck · Konsulent, Træ- og Møbelindustrien

    Spørgsmåler er ikke OM, men HVORDAN!

    Maria Reumert Gjerding tager fejl når hun siger at biomassen skal blive i skoven for at gøre gavn for klimaet.

    For i en tid hvor behovet for at stoppe brugen af fossile ressourcer er presserende, er spørgsmålet ikke OM vi kan skal bruge biomassen, men HVORDAN!

    Når energiproduktionen, som i dag er cirka 70 procent baseret på fossile kilder, så er det bedste vi kan gøre at udnytte træerne til produkter og restprodukter til energi.

    I fremtiden, hvor der er kommet mere vind og sol i energiforsyningen, vil restprodukterne i højere grad kunne bruges som brændstof til fx skibe, lastbiler og fly, som har svært ved at køre på sol og vind.
    Restprodukterne vil også kunne laves til bioplastik, fiberplader, tøj, dyrefoder, kosmetik og tusindvis af andre produkter, der i dag baserer sig på fossile kilder. I princippet kan alt, hvad vi fremstiller af kulstoffet fra de fossile råstoffer, fremstilles af biobaserede råstoffer.

    Det vigtige er, at træet og biomassen til enhver tid bliver brugt optimalt og kommer fra bæredygtige kilder – og at der skubbes på den teknologiske udvikling, så vi hele tiden bliver bedre til at udnytte den vigtige, fornybare ressource og fortrænger brugen af fossil energi.

    I alle tilfælde er det bæredygtig hugst af træer der gavner klimaet mest - ikke at lade træerne stå i skoven.

  • Anmeld

    Peter Jensen · Adm. Direktør, Dansk Træemballage og næstformand, Danske Træindustrier

    Lad os gøre det smart

    Præsidenten har ret i sin kommentar om at træ fortrinsvist skal bruges til byggeri og møbler (og her kunne man passende tilføje træemballage, som udgør omtrent halvdelen af det opskårne nåletræ i DK), men ikke at bruge restprodukterne til energi er helt skørt. Det er ganske rigtigt ikke et spørgsmål om vi skal bruge restprodukterne, men hvordan, som anført i kommentaren oven for. Og lige nu er den bedste og mest grønne løsning at bruge resttræet til energi.
    Præsidentens ønske om at styrke biodiversiteten kan man ikke være uenig i, men man skal sørge for at gøre det smart og ikke lade det gå ud over skovenes bæredygtige træproduktion, som leverer klimavenlige løsninger, hvad end det er til energi eller produkter. Derfor er det også glædeligt at præsidenten ikke gør krav på at statsskovene, over en bred kam, skal lægges urørt, som andre ellers har plæderet for. For statsskovene er en meget vigtig leverandør af råtræ til industrien og dermed af de føromtalte klimavenlige løsninger til samfundet. Det giver håb for en mere balanceret tilgang, hvor man finder de bedst egnede skovområder (= mindst produktionspotentiale, størst biodiversitet), uanset om det er privat eller offentlig skov det drejer sig om.
    Det bør i øvrigt være sådan, at evt. udlæg af urørt skov sker i takt med at Danmarks samlede skovareal udvides, jf. med målsætningen om 25 % skovdække. Det vil give plads til både mere biodiversitet og sikre opretholdelse af en bæredygtige træproduktion, til gavn for samfundets grønne omstilling og ikke mindst sikre grundlag for en økonomisk sund dansk træindustri, der leverer værdi og en betydelig beskæftigelse, især i landets yderområder

  • Anmeld

    Karsten Thomsen · Lektor, PhD, forfatter, Verdens Skove

    Biomasse fra træ er en skamplet på energisektoren

    Det er en vigtig melding og klog melding DN kommer med her. Danmarks renommé som seriøs klimanation er i stor fare pga. de senere års biomassebonanza i energisektoren. Internationalt har eksperter og forskere advaret i mange omgange, https://easac.eu/press-releases/details/easac-s-environmental-experts-call-for-international-action-to-restrict-climate-damaging-forest-bioe/ Skovstatistikken viser, at hugsten o danske skove er fordoblet i de seneste ca. 15 år, og ca. 60 procent af hugsten går direkte op i røg. Danmark har nu bundrekord blandt 19 EU-lande med 4 m3 dødt ved pr hektar, kun en fjerdedel af EU-landenes gennemsnit. https://link.springer.com/article/10.1007/s13595-019-0832-0

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Biodiversiteten

    Bæredygtighed rimer ikke altid på biodiversitet i de danske gammelskove og bondeskove. Siden 2010-11 er der sket en eksplosiv stigning af flisproduktionen i disse. Når jeg kommer rundt i de fynske private gammelskove, så ser jeg, at flisstakkene bliver større og større, år for år. I disse stakke ligger der spættehuls-huletræer, døde træer, som jo skulle have blevet i skoven til gavn for biodiversiteten. Nu støvsuger man de fynske private skove for dødt ved. DK indtager jo også en bundplacering i EU, når man taler om dette. Skovindustrien og skovforeningen har trukket klimakortet, imens biodiversitetskortet er røget i flisværket. Det er i grundet underordnet om en skov er certificeret eller ej, når det gælder denne flisproduktion. Denne flisudtagning er en af de største nyeste trusler imod den samlede danske biodiversitet. Få nu kortlagt disse private skove og deres biodiversitet, inden det bliver for sent. Ja, det ryger også rødlistede arter med i stakkene, da de ofte er i disse hulninger. Så flisen er meget skadelig for en lokal bevaring af biodiversiteten. Flisen sletter alle spor.

  • Anmeld

    Hans Henrik Bruun · lektor, ph.d.

    Et spørgsmål om CO2

    Simon A. Beck, konsulent i Træ- og Møbelindustrien:
    Det er nu ellers ganske fornuftigt at stille spøgsmålet OM vi skal brænde biomasse af eller lade kulstoflageret "blive i skoven".
    Det er ganske enkelt forkert når Beck skriver at Paris-aftalen primært handler om at stoppe brugen af fossile ressourcer. Den handler om at mindske netto-udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Opgaven drejer sig altså om at mindske udslip og maksimere optag og lagring i levende biomasse og i dødt organisk stof. Så lad os lige slå fast at afbrænding af biomasse udleder CO2. Og at træer man ikke har høstet optager CO2.

  • Anmeld

    Hans Henrik Bruun · lektor, ph.d.

    Brændes ingen danske skove i energisektoren?

    Jan Søndergaard, direktør, Dansk Skovforening:
    Er det virkelig kun resttræ der brændes af til energi? For i så fald er virkeligheden at den danske skovbrugsindustri producerer varer, hvoraf 80-90 % er affald fra starten. Hvilken anden industrisektor ville være stolt af det tal?
    Når Maria Reumert Gjerding skriver "I dag bliver over halvdelen af træproduktionen fra de danske skove brændt af i kraftvarmeværker," så er det efter alt at dømme meget for optimistisk for andelen der brændes af.
    Vi har desværre ikke præcise tal fra livscyklusanalyser for danske skove, men reelt ligger den procentdel af skovens biomasse, der bruges til træprodukter med en levetid ud over 10 år på 10 - 20 %. Resten bliver til flis direkte, eller til ispinde og palletræ med en kort levetid inden kulstoffet sendes ud i atmosfæren. Og her er det øgede kulstoftab fra jordbunden end ikke forsøgt indregnet.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Biomasse er ikke, har aldrig været og vil aldrig nogensinde kunne blive et alternativ til kul, olie, naturgas, atomkraft eller andre energikilder af den simple årsag, at problemet aldrig kan gå hen og blive et alternativ til problematiske alternativer til sig selv.

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at pesticider, syntetiske kemikalier, fossile brændsler, atomkraft og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, lønforhøjelser, dyrtidsportioner og ekspansive finanslove med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

    Et samfund, der fobyder brugen af syntetiske pesticider til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, biodiversitet eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Biodiversiteten

    Restprodukter er så også spættehuls-huletræer, de ryger jo også i stor stil på stakkene. Faktisk undgår skovindustrien-skovforeningen behændigt, at komme ind på denne flisproduktion ,og de følger den har for en lokal biodiversitet. Jeg forstår heller ikke, at NepCon, som skal kontrollere at man overholder certificeringsaftalerne forsvare brugen af biomassen, de skal være uafhængige og neutrale. Det er på høje tid, at man får dokumenteret brugen af flis i de danske især private gammelskove. Ja, der er rødlistedearter, som er i disse flisstakke.