Debat

DTU og Dansk Energi: En million elbiler kræver investeringer i et smart elnet

DEBAT: Vi skal have blik for, at en grøn fremtid med masser elbiler, varmepumper samt vind- og solenergi stiller nye krav til elnettet, skriver Jacob Østergaard og Jørgen S. Christensen.

Et smartere forbrug kan løse noget af den grønne udfordring med elnettet, men vi undgår ikke at udskifte nogle kabler og forstærke andre dele af nettet, skriver Jacob Østergaard og Jørgen S. Christensen.<br>
Et smartere forbrug kan løse noget af den grønne udfordring med elnettet, men vi undgår ikke at udskifte nogle kabler og forstærke andre dele af nettet, skriver Jacob Østergaard og Jørgen S. Christensen.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Østergaard og Jørgen S. Christensen
Hhv. professor og leder af Center for El og Energi og forsknings- og teknologidirektør, Dansk Energi

Ud med benzinslugeren og oliefyret – ind med elbilen og varmepumpen.

Hvis vi skal nå regeringens klimamål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, er det altafgørende, at danskernes forbrug bliver grønt og elektrisk. 

Det forudsætter et topmoderne eldistributionsnet, som kan levere den klimavenlige strøm, forbrugerne efterspørger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det nuværende elnet er ikke dimensioneret til en grøn og elektrisk fremtid. Det er naturligt, da det er etableret på et tidspunkt, hvor elektrificeringen af transporten og varmen ikke var på dagsordenen.

16.000 kilometer elkabler skal udskiftes
Heldigvis er der godt gang i debatten om, hvordan vi indretter fremtidens elnet. 

Kommer vi først bagud med de tunge og tidskrævende investeringer i el-infrastruktur, spænder vi ben for os selv i den grønne omstilling.

Jacob Østergaard og Jørgen S. Christensen
Hhv. professor og leder af Center for El og Energi og forsknings- og teknologidirektør, Dansk Energi

Senest på baggrund af en analyse fra DTU. Desværre er den blevet misfortolket i retning af, at elbilernes kommen ikke kræver investeringer i elnettet.

Det er forkert. En million elbiler i 2030 kræver investeringer i elnettet i milliardklassen.

Opgaven er overskuelig, og elnettet bryder ikke sammen, hvis du køber en elbil i dag og sætter den til at lade i carporten. Bilernes batteri kan endda på sigt hjælpe med at indlemme mere vind og sol i elnettet.

Men vi skal have blik for, at en grøn fremtid med masser elbiler, varmepumper samt vind- og solenergi stiller nye krav til elnettet. Vi skal begynde investeringerne.

En analyse fra Dansk Energi viser, at elnetselskaberne skal investere 29 milliarder kroner frem mod 2030 alene for at sikre, at elnettet kan levere samme behov som i dag med samme leveringssikkerhed. 

Beløbet stiger mellem tre og 19 milliader kroner for at kunne rumme, at cirka hver tredje danske personbil i 2030 er elektrisk. Konkret skal elnetselskaberne grave 16.000 kilometer elkabler op og udskifte dem.

Et smartere elforbrug
Mængden af gravearbejde og størrelsen på investeringerne afhænger af, om vi kan få danskerne til at lade deres bil på de tidspunkter, hvor der er plads i elnettet.

Det intelligente elforbrug er allerede i gang. Forskningsverden og energibranchen udvikler sammen løsninger, som understøtter et smart energiforbrug. 

It og el bliver fremtidens ’power couple’, hvis muligheder vi skal blive ved med at udforske gennem et fortsat tæt samarbejde mellem forskningsmiljøet og energisektoren.

Allerede nu er elnetselskaberne i gang med at udrulle fjernaflæste elmålere, så vi kan bruge strømmen, når den er billig og bæredygtig. I alt har to millioner danskere nu mulighed for det. 

Samtidig er elnetselskaberne i fuld gang med at indføre tidsdifferentierede tariffer. Ved at gøre det dyrere at bruge elnettet fra især klokken 17-20, kan man få folk til at lade deres elbiler op på de tidspunkter, hvor der bedst plads i nettet.

Et smartere forbrug kan løse noget af den grønne udfordring med elnettet, men vi undgår ikke at udskifte nogle kabler og forstærke andre dele af nettet. Kommer vi først bagud med de tunge og tidskrævende investeringer i el-infrastruktur, spænder vi ben for os selv i den grønne omstilling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Østergaard

Professor og divisionschef, DTU Vind og Energisystemer, formand for H.C. Ørsted Prisen
civilingeniør (DTU 1995)

Jørgen S. Christensen

Teknologidirektør, Green Power Denmark, formand, EnergiCERT
cand.polyt. (AAU 1995)

0:000:00