
I april i år blev teleselskabet Telia Danmark en del af energikoncernen Norlys, og nu er der sat fuld fart på integrationen af de to forretninger.
Norlys har nemlig udpeget Eva Lundgren som ny brand- og marketingdirektør og Daniel Askeroth som ny netværksdirektør. Begge direktører får ansvar på tværs af hele forretningen.
Det oplyser Norlys i to pressemeddelelser.
Eva Lundgren har tidligere været ansvarlig for brand, marketing og e-commerce i Telia Danmark, og skal i sin nye stilling etablere en fælles brand- og marketingafdeling på tværs af hele kundeforretningen.
"Vi har netop sat gang i rebrandingen af Telia til Norlys, og det arbejde har fuldt fokus i den kommende tid, hvor vi blandt andet glæder os til at ombygge Telia-butikkerne, så de passer ind i Norlys-universet," udtaler Eva Lundgren.
Daniel Askeroth kommer ligeledes fra Telia Danmark, hvor han startede som specialist i 2006, med ansvaret for at rulle 3G netværket ud i Danmark. Han har siden haft en række ledende stillinger i teleselskabet, senest som direktør for infrastruktur.
I sin nye rolle får Daniel Askeroth ansvaret for at udvikle netværk og infrastruktur på tværs af Telia Danmark og Norlys’ internet- og tv-forretning.
Begge direktører er tiltrådt.
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet
- Kommunerne bør få lov til at skabe lokal grøn elproduktion uden om anlægsrammen
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu
























