Energiaktører: Det er afgørende for vores sikkerhed, at vi selv kan producere grønne brændstoffer

Tejs Laustsen Jensen
Direktør, Brintbranchen, bestyrelsesmedlem, Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)
Ulrich Bang
Vicedirektør, Dansk Erhverv, ansvarlig for bolig, klima, energi og miljø, Dansk Erhverv, medlem, Rådet for Energieffektiv Omstilling, Klimarådets Dialogforum, rådgivningsgruppemedlem, KU Science
Vi står over for en meget stor samfundsopgave med massive investeringer i forsvar i både Danmark og Europa. Meget af det handler naturligvis om materiel, fartøjer, systemer og ammunition.
Men ofte glemmes brændstof, infrastruktur og logistik i de overvejelser. Det er uhyre problematisk, for det er netop adgang til brændstof og uafhængighed af import fra tredjelande, der skal få det samlede maskineri til at køre.
Derfor er vi nødt til at prioritere indsatsen for egenproducerede brændstoffer i oprustningen.
Stabil adgang er afgørende
Det vigtigste ved de grønne brændstoffer i en forsvarssammenhæng er sådan set ikke, at de er grønne. Det vigtigste er, at vi kan producere dem selv.
Den nuværende afhængighed af importeret fossil energi er på alle måder uholdbar.
Egenproduktion af grønne brændstoffer er afgørende for forsyningssikkerheden, og det faktum, at vi ejer hele forsynings- og værdikæden, styrker Danmark og det danske forsvar på flere parametre.
Det vigtigste ved de grønne brændstoffer i en forsvarssammenhæng er sådan set ikke, at de er grønne. Det vigtigste er, at vi kan producere dem selv.
Tejs Laustsen Jensen og Ulrich Bang
Direktør, Brintbranchen og vicedirektør, Dansk Erhverv
Stabil adgang til brændstof er afgørende i både krigs- og fredstid.
De allierede medbragte ikke alene havne, men også en rørledning til Normandiet efter landgangen. Netop fordi brændstof er en af de absolut vigtigste faktorer i krigsførelse.
Det gode er, at dansk brændstofproduktion ikke kun vil kunne gavne militære operationer.
Dansk, grøn brændstofproduktion vil også have stor civil værdi, da brændstofferne kan bruges til at dekarbonisere sektorer i Europa, som ikke kan direkte elektrificeres.
En dyrt købt lektie
Afhængighed af energiimport er problematisk af rigtig mange årsager. Den fortsatte afhængighed af fossil energi fra Rusland er med til økonomisk at understøtte krigen i Ukraine, som vi på alle andre måder forsøger at stoppe.
Det har været en dyrt købt lektie, men vi ved nu, at vi aldrig igen skal lade forsyningskæder lænke os til despoter.
Men spørgsmålet er så, hvor den energi, der skal erstatte den russiske, skal komme fra?
Hvem vil vi i fremtiden være afhængige af? Hvem vil vi hellere betale enorme summer til for at holde lyset og varmen tændt i Europa?
Skulle vi ikke hellere investere de penge i en forsyning, som vi selv kontrollerer, og som ovenikøbet kan levere på den industrielle omstilling, der er afgørende for at redde den europæiske konkurrenceevne?
Militær innovation har gennem historien været drivkraften bag udviklingen af nye teknologier og løsninger, der samtidig har skabt store udviklingsryk i civilsamfundet.
Derfor er vi nødt til at tænke på tværs og bruge de enorme militære innovations- og investeringsmuskler til at fremme løsninger med dobbelte formål - for både den militære og civile sfære. Det gælder for eksempel PtX-brændstoffer.
Den eneste vej til europæisk selvforsynning er grøn
Debatten er desværre kommet langt væk fra idéen om vedvarende energi som frihedsenergi, men det er stadig det, som det er.
Om man bakker op om den grønne omstilling som klimaværktøj eller ej, så er sandheden, at hvis Europa skal være selvforsynende, så skal brændstofferne være grønne. Vi har ganske enkelt ikke andre muligheder.
Det handler altså om vores sikkerhed.
Heldigvis er Danmark godt placeret med rige vedvarende energiressourcer og infrastruktur, hvilket gør egenproduktion af energi og brændstoffer mulig.
Vi har alle tænkelige muligheder for at gå forrest og løsne den gordiske knude, der er bundet sammen af Europas udfordringer med forsvar, konkurrenceevne og energi.
Tejs Laustsen Jensen og Ulrich Bang
Direktør, Brintbranchen og vicedirektør, Dansk Erhverv
Og det vil være en strategisk fejl ikke at udnytte den mulighed.
Derfor skal vi i Danmark investere i produktionen af grønne brændstoffer til Forsvaret, der kan bidrage til, at Danmark og EU bliver selvforsynende.
Og brændstofferne skal selvfølgelig leve op til de krav, der stilles til brændstofferne til militærets fly, skibe og så videre.
Vi har alle tænkelige muligheder for at gå forrest og løsne den gordiske knude, der er bundet sammen af Europas udfordringer med forsvar, konkurrenceevne og energi.
Den militære innovation skal sættes i spil til gavn for hele Europa.
Omtalte personer

Tejs Laustsen Jensen
Direktør, Brintbranchen, bestyrelsesmedlem, Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)

Ulrich Bang
Vicedirektør, Dansk Erhverv, ansvarlig for bolig, klima, energi og miljø, Dansk Erhverv, medlem, Rådet for Energieffektiv Omstilling, Klimarådets Dialogforum, rådgivningsgruppemedlem, KU Science
Indsigt
Ole Thybo Thomsen64 årI dag
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd
Mette Kirstine Schmidt51 år28. maj
Politisk og international chef, Brintbranchen
Frida Frost55 år28. maj
Innovationschef, DTU Vind og Energisystemer, Leder af PowerLabDK, DTU, Bestyrelsesformand for Experimentarium

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning

















