C4-fællesskabet: Her er vores anbefalinger til en national strategi for CO2-fangst

Hovedstadens største energivirksomheder opfordrer regeringen til en ambitiøs national strategi for fangst, lagring og anvendelse af CO2. Hvis rammerne kommer hurtigt på plads, kan der potentielt leveres omkring tre millioner tons årlige CO2-reduktioner. Det svarer til cirka 43 procent af de samlede CO2-udledninger fra personbiler i Danmark.

Klimaforandringerne kræver handling. Indholdet af CO2 i atmosfæren er på et alarmerende højt niveau, faktisk det højeste i 800.000 år. Internationalt, nationalt og kommunalt giver den globale opvarmning anledning til bekymring.

Der søges med rette efter løsninger, der kan skabe markante CO2-reduktioner, og som kan være med til at indfri den ambitiøse danske 70 procent-målsætning i 2030. 

En afgørende brik
Klimarådet, Concito og flere politiske partier peger alle på CO2-fangst som en afgørende brik i den grønne omstilling i Danmark. Og på internationalt plan slår FN’s Klimapanel, Europa-Kommissionen og det Internationale Energiagentur fast, at uden CO2-fangst vil det blive kostbart og udfordrende at nå Parisaftalens mål om at begrænse de internationale temperaturstigninger til 1,5 grader celcius.

Vi repræsenterer en række store energi- og forsyningsvirksomheder i hovedstadsområdet, som sammen vil skabe en varig og blivende effekt på den grønne omstilling. Hovedparten af os har kommunale ejere. Og det er i høj grad i kommunerne, at den grønne omstilling kan udmøntes i praksis.

Et af de største enkeltstående bidrag
Nu etablerer vi klyngesamarbejdet C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen. Vores få store punktkilder, som er koblet op til et sammenhængende energisystem, giver store muligheder for CO2-fangst.

ARC, Argo, Biofos, Hofor, Vestforbrænding og Ørsted har i samarbejde med Copenhagen Malmö Port, CTR og Veks realistiske muligheder for at skabe CO2-reduktioner på omkring tre millioner tons om året med CO2-fangst. Det svarer til omkring 15 procent af det samlede danske reduktionsmål på 70 procent i 2030, og det kan blive et af de største enkeltstående bidrag til den grønne omstilling.

Den indfangede CO2 kan både lagres i undergrunden og omdannes til grønne brændstoffer eller andre produkter som eksempelvis bæredygtig plastic. På den måde kan man både reducere CO2-udledningen og skabe grønne løsninger til blandt andet skibe, fly og ting transport, der ikke umiddelbart kan elektrificeres 

I C4-fællesskabet er vi klar til at tage arbejdstøjet på og gøre en afgørende forskel for den grønne omstilling i Danmark. Sammen kan og vil vi ændre et problem til muligheder for hele Danmark. Men det kræver, at man på Christiansborg udviser den fornødne politiske vilje og beslutsomhed.

Det er i høj grad i kommunerne, at den grønne omstilling kan udmøntes i praksis.

Jacob H. Simonsen og Trine Lindegaard Holmberg m.fl.
C4-fællesskabet

National strategi haster
Sigtet med C4-fællesskabet er i første omgang at opbygge, dele og udnytte viden om CO2-fangst samt undersøge mulighederne for at etablere fælles løsninger til fangst, transport, lagring og udnyttelse af CO2. For der er betydelige skalafordele at hente gennem fælles løsninger.

For at visionen om et bidrag op til 15 procent af det danske reduktionsmål kan blive til virkelighed, kræver det langsigtede stabile rammevilkår. Derfor tilbyder vi at indgå i samarbejdet med myndighederne om udviklingen af den nationale strategi for fangst, lagring og anvendelse af CO2 (også kaldet for CCUS-strategien).

Det haster med en national strategi, som kan sætte fart på arbejdet. Mange sten skal vendes. Men allerede i marts 2020 pegede Klimarådet i sin rapport ’Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion’ på, at den nationale CCUS-strategi skal tage stilling til en række forhold.

Flere forhold skal afklares
For det første vil det kræve statslig planlægning at udpege de områder, hvor CO2’en skal lagres. Det er absolut ikke en triviel opgave, fordi der går adskillige år fra en beslutning om etablering af en eller flere lagringsfaciliteter, til de er klar til brug.

Vi anbefaler på den helt korte bane, at staten afsætter de fornødne midler til, at Geus kan undersøge de mest oplagte danske formationer til CO2-lagring. Og når der skal trædes på speederen, vil vi opfordre til, at myndighedsarbejdet kan gennemføres som et fast track-forløb.

For det andet kræver det egentlig regulering om forhold, såsom hvem der må etablere infrastruktur til transport og lagring af CO2 og under hvilke rammer. Her er det afgørende at afklare, hvilke opgaver der løses bedst af de virksomheder, der står for at fange eller udnytte CO2’en, hvilke der kan løses af kommunerne, og hvilke der forudsætter statslig indblanding.

For at visionen om et bidrag op til 15 procent af det danske reduktionsmål kan blive til virkelighed, kræver det langsigtede stabile rammevilkår.

Jacob H. Simonsen og Trine Lindegaard Holmberg m.fl.
C4-fællesskabet

Opgavefordelingen bør sikre, at risikoen for virksomhederne og kommunale aktører nedbringes, så det bliver lettere at kaste sig over CO2-fangst.

For det tredje skal det afklares, hvem der har det juridiske ansvar for, at CO2’en forbliver i undergrunden og hvor længe. Her anbefaler vi, at dette forhold afklares hurtigt, så potentielle lagringsaktører kender rammevilkårene for deres fremtidige virksomhed.

For det fjerde skal der tages stilling til, hvordan CO2-fangst, lagring og anvendelse indpasses i afgiftssystemet, herunder tilskud til lagring af CO2 fra ikke-fossile kilder. Vi anbefaler derfor, at man arbejder på at skabe betalingsvillighed for fangst af CO2 – både i forhold til betalingsvillighed for negative emissioner og betalingsvillighed for grønne brændsler.

C4-fællesskabet opfordrer til en ambitiøs national CCUS-strategi, som inden for de kommende måneder fastlægger rammerne for, hvordan vi i C4 og Danmark kan sætte fart på arbejdet med at fange, lagre og udnytte CO2 i stor skala på dansk grund.