EP-kandidat: Nølende politikere lægger en dæmper på plastgenbruget

Af Linea Søgaard-Lidell (V)
Kandidat til Europa-Parlamentet
Affald er en ressource − det har vi længe talt om. Og nu er vi simpelthen også nødt til at handle på det. Plastik skal hverken brændes af eller ende i naturen. Vi skal sikre, at plastik bruges igen og igen og så længe som muligt – for så er det faktisk et rigtigt godt materiale til mange ting.
Plastik sikrer for eksempel holdbarheden på de mange fødevarer, som er pakket ind i plastikemballage – og det har vi brug for for at undgå madspild. Heldigvis har der været så meget debat om genanvendelse og fokus på de store problemer, vi har med plastik, som ender i naturen, at det har sat skub i en utroligt positiv udvikling i industrien.
Plastvirksomheder, som fremstiller til mange forskellige brancher, bruger mere og mere genanvendt plast, og de er endda blevet gode til at lave et kvalitetsmateriale ud af plastaffald.
Mangel på plastaffald
Den udvikling risikerer det politiske system nu at bremse, fordi man simpelthen ikke har fulgt med. Man har ikke sikret en god nok indsamling af affaldet, så lige nu risikerer vi, at virksomhederne ikke at kan modtage nok plastaffald til at fortsætte udbredelsen af genbrugsplast.
Derfor skal genanvendelse langt højere op på dagsordenen! For der er et kæmpe potentiale både for vores miljø og for vores virksomheder.
Vi skal i EU sikre, at vi skaber nogle rammer for indsamling af plastaffald i alle landene, så vi kan sætte fart på udviklingen.
Linea Søgaard-Lidell (V)
Kandidat til Europa-Parlamentet
Vi skal i EU sikre, at vi skaber nogle rammer for indsamling af plastaffald i alle landene, så vi kan sætte fart på udviklingen. Vi skal sikre så store mængder indsamlet plastaffald, at industrien kan være sikre på at kunne få affald nok til at investere i de store sorterings- og genanvendelsesanlæg, som skal til.
EU skal gøre genanvendelse mulig
Vi kan jo starte med at kræve, at alle sorterer plast for sig i deres affaldshåndtering. Og sikre, at det ikke ender i samme bunke som alt andet affald bagefter, og at industrien har adgang til at købe affaldet, så de kan bruge det igen.
Dernæst skal vi i EU sætte rammer for, at vores plastikprodukter bliver designet sådan, at så mange som muligt kan genanvendes. Det er eksempelvis, at de indeholder de mest almindelige typer plast, og at de kan skilles ad igen, så de er nemme at genanvende.
Hvis vi stiller de krav til produktdesign i EU, så vil vi også sætte skub i en positiv udvikling i landene, som gerne vil handle med os. For så skal de også omstille sig til en mere bæredygtig produktion.
Se længere ud i verden
Vi er nemlig nødt til at se lidt længere ud i verden, hvis vi for alvor vil gøre op med problemet. Al den plast, som flyder rundt i havene og forurener naturen, koraller og dyreliv, den kommer primært fra store floder i Asien og Afrika.
To milliarder verdensborgere har i dag ikke adgang til en skraldespand. Og alt for mange steder opbevarer man affald på åbne lossepladser, så det kan flyve videre ud i naturen. Det skal vi sætte en stopper for. I det mindste med et forbud mod åbne lossepladser i EU. Det er miljøsvineri – og det er spild af ressourcer.
Plast skal i cirkulation, så den ikke ender i naturen, men vi kan skrue op for genanvendelsen. Vi har sådan set løsningerne til det – nu skal der politisk handling bag. Jeg synes, EU skal tage teten!
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Julie Bangsgaard Abrahams31 årI dag
Seniorrådgiver i energi, Rådet for Grøn Omstilling
Tina Cartey Hansen48 årI dag
Kommunalbestyrelsesmedlem (K), Hvidovre Kommune, marketingschef, Deichmann, næstformand, Cirkulær, fhv. stedfortrædende MF (K) for Rasmus Jarlov
Peter Kjeldsen69 årI dag
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet














